Teodicé
Teodicé (af græsk θεός 'theós', Gud og δίκη, 'díkē', ret, retfærdighed[1]) er retfærdiggørelsen af Gud over for verdens ufuldkommenheder og onder, som kan vække tvivl om Guds godhed og retfærdighed.[2]
Udtrykket er opfundet af den tyske filosof Leibniz, som i bogen Essais de Théodicée sur la bonté de Dieu, la liberté de l'homme et l'origine du mal fra 1710 gennemgik argumenterne fra tidligere filosofisk og teologisk litteratur og forsøgte en systematisering.[3]
Noter[redigér | rediger kildetekst]
- ^ "Teodicé" i Gads religionsleksikon
- ^ Formulering i Salmonsens konversationsleksikon af dr.theol. F.C. Krarup
- ^ Religionen i krise, 1980, bind 1, side 163 i afsnit om lidelse af Johannes Sløk
Se også[redigér | rediger kildetekst]
- Det ondes problem − Forsyn − Lidelse − Prædestination − Jobs Bog
- Candide af Voltaire fra 1759, en satirisk roman mod Leibniz' tese at vi skulle leve "dans le meilleur des mondes possibles", 'i den bedste af alle verdener'.
Litteratur[redigér | rediger kildetekst]
- Viggo Mortensen: Lidelsens problem, 1976
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
Se Wiktionarys definition på ordet Theodizee (de)- 'Teodicé' af Arne Grøn hos Den Store Danske, DSD
- 'Teodice' hos Ordnet.dk Den Danske Ordbog
 | Spire Denne filosofiartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |