Spring til indhold

UNESCOs liste over immateriel kulturarv

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kort som markerer steder som hvor der er UNESCO immateriel verdensarv

UNESCO's liste over immateriel kulturarv er en liste over immateriel kulturarv, som FN arbejder på at sikre og bevare. Den kom på den politiske dagsorden med UNESCO's konvention til sikring af immateriel kulturarv af 17. oktober 2003.[1] Konventionen blev godkendt af Danmark i 2009, og den trådte i kraft i Danmark i 2010.[2]

Den immaterielle kultur har længe været usynlig, men har gennem UNESCO fået et specielt, globalt perspektiv og har gjort opmærksom på kulturtraditioner og kulturel viden, som er på vej til at forsvinde.

UNESCO har tre internationale lister for immateriel kulturarv, og den viste er Den repræsentative liste med eksempler på immateriel kulturarv i lande og på tværs af lande for at sikre større synlighed og øget bevidsthed om kulturarven. De to andre er Registret for best practices med særligt fokus på videreførelsen af immateriel kulturarv og Listen over immateriel kulturarv med presserende behov for beskyttelse er en liste for særligt truet immateriel kulturarv.[2][3]

Steder på UNESCO's liste

[redigér | rediger kildetekst]

(Årstallet angiver hvornår det kom på UNESCOs liste)

Indholdsfortegnelse
Top - A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å


  • 2015 – Ildfester til sommersolverv (sammen med Spanien og Frankrig)[9]
Lavasj-brød fra Armenien.
Duduk-obo
  • 2005/2008 – Musik til træoboen Duduk.[12]
  • 2010 – Stenhuggerkunst, korssten (Khachkar).[13]
  • 2012 – Fremførelsen af eposet David fra Sasun.[14]
  • 2014 – Fremstilling af lavasj-brødet.[15]
  • 2017 – Ringdansen Kochari.[16]
  • 2003/2008 – Den traditionelle aserbajdsjanske Mugam-musik (sang- og instrumentalmusik med megen improvisation)[17]
  • 2009 – Asjikenes kunst.[18]
  • 2009 – Det traditionelle persiske nytår Norouz. (Sammen med Indien, Irak, Iran, Kirgisistan, Pakistan, Syrien, Tyrkiet og Usbekistan.)[19]
  • 2010 – Aserbajdsjanske tæpper.[20]
  • 2012 – Tar (strengeinstrument), bygning og spil.[21]
  • 2014 – Fremstilling og brug af Kelaghayi, kvindelig hovedtørklæde af silke.[22]
  • 2015 – Kobbersmedekunst fra Lahij.[23]
  • 2017 – Kunsten at bygge og spille på Kamandjeh. (Sammen med Irak).[24]
  • 2017 – Madretten dolmer, fyldte vinblade.[25]
Bauls
Fra karneval i Binche
  • 2003 – Karnevalet i Binche.[29]
  • 2008 – Drager og kæmper brugt i religiøse prosesioner i Belgien og Frankrig.[30]
  • 2009 – Det hellige blods prosesion i Brugge.[31]
  • 2010 – Jaarmarkt, i Sint-Lievens-Houtem.[32]
  • 2010 – Karnevallet i Aalst.[33]
  • 2010 – Krakelingen og Tonnekensbrand, kringlekastning- og senvintersbålsfesten i Geraardsbergen.[34]
  • 2011 – Aldersritual i Leuven.[35]
  • 2012 – De religiøse marcher i Entre-Sambre-et-Meuse.[36]
  • 2012 – Marcher ved Entre-Sambre-et-Meuse.[36]
  • 2012 – Rejefiskeriet med hest i Koksijde.[37]
  • 2016 – Falkejagt (sammen med Tyskland, Frankrig, Italien, Kasakhstan, Qatar, Marokko, Mongoliet, Østrig, Pakistan, Portugal, Saudi Arabien, Spanien, Syd Korea, Syrien, Tsjekkia, Ungarn og De forenede arabiske emirater).[38]
  • 2016 – Belgisk ølbrygning.[39]
  • 2001 – Garifuna-folkets sprog, dans og musik. (Sammen med  Guatemala, Honduras og Nicaragua)[40]
  • 2001 – Ritualene i Gelede: Maskedans, kunsthåndverk til Yoruba-nago-folket
  • 2005 – Maskedans for trommeslagere i Drametse
Llamerada-dansere i karnevalet i Oruro
  • 2001 – Karnevalet i Oruro
  • 2003 – Kallawaya-folkets kosmiske verdensanskuelse (myter, ritualer og medisin)
  • 2005 – «Bistritsas bestemor», gammel polyfonsk sang, dans og rituelle tradisjoner i Shoplouk-regionen
  • 2003 – De mundtlige traditioner knyttet til Aka-Pygméer (polyfone, eksperimentelle sange)
  • 2003 – Karnevallet i Barranquilla
  • 2005 – Kulturområdet Palenque de San Basilio
  • 2005 – Udsmykningtraditionen af oksekærrerne
  • 2003 – Den traditionelle dans og musikken til La Tumba Francesa i den tidligere provins Oriente
  • 2001 – Kulturområdet til «Den hellige ånds broderskab til congoene i Villa Mella»
  • 2005 – Cocoloenes dansedramatraditioner
  • 2003 – Eposet Taghribat Bani Hilal (musikalsk skildring af Hilal-stammens udvandring fra Den arabiske halvø til Nord-Afrika)
  • 2001 – Signalhornmusikken fra Tagwana-området
  • 2003 – Kulturområdet på Kihnu (rituelle og ceremonielle traditioner, tøj, musik spil og håndværk)
  • 2009 – Setukesernes polyfone Leelo-sangertradition
  • 2001 – Hudhud-sangene tilhørende Ifuago
  • 2005 – Maranao-folkets helte-epos «Darangeh»
Processionsdrage i Tarascon
  • 2005 – Manndomsritualet «Kankurang»
  • 2001 – Garifuna-folkets sprog, dans og musik. (Sammen med Belize, Honduras og Nicaragua)[40]
  • 2005 – Rabinal Achí-balletten (maskedans, teater og musik)
  • 2001 – Kulturområdet Sosso-Bala i Nyagassola (rituelt sted, hvor det hellige instrumentet «Sosso-Bala» oppbevares)

 Honduras

  • 2001 – Garifuna-folkets sprog, dans og musik. (Sammen med  Guatemala, Belize og Nicaragua)[40]
Kutiyattam-teater
Wayang-dukke
En indonesisk Kris-dolk
  • 2009 – Norouz, nyttårs- og forårsfest
  • 2009 – Radif, klassisk musikrepertoire
  • 2003 – Maqam-musikken (klassisk sang og instrumentalkunst, opstået efter arabisk, centralasiatisk og ottomansk indflydelse)
  • 2009 – Norouz.[19]
Siciliansk marionett
  • 2003 – Kulturarven knyttet til Maroons (efterkommere efter etniske grupper fra Afrika) i Moore Town
Bunraku-figur
Kabukiskuespiller som fiskerhandler
  • 2003 – Sange fra Sanaa (med tilhørende ceremonier og ritualer)
Beduin i Wadi Rum
  • 2005 –Beduinenes kulturområde til i regionerne Petra og Wadi Rum
  • 2003 – Kunstformer knyttet til Akyn, sange og fortælletradition af episke digte (fulgt med selvkomponeret og improviseret musik)
  • 2009 – Norouz.[19]
Skuespiller i en Kunqu-opera
En Guqin-siter
  • 2005 – Urtiin Duu, et traditionelt mongolsk musikinstrument, der ligner en langeleik
  • 2001 – Korsudskæringer og deres symbolik
  • 2009 – Suitikulturen
  • 2003 – Den handlingsbårne kundskab knyttet til træhåndværket Zafimaniry
  • 2005 – Chewafolkets danseritual «Gule Wamkulu»
Djemaa el Fna
De Dødes Dag
En mongolsk musiker som spiller på hestehårsviolinen Morin Khuur
  • 2003 – Den traditionelle og åndelige musik udført på den mongolske hestehårsviolin Morin Khuur
  • 2001 – Garifuna-folkets sprog, dans og musik. (Sammen med Guatemala, Honduras og Belize)[40]
  • 2005 – Det satiriske drama «El Güegüense»
  • 2016 – Bevaringen og traditionene omkring Oselver[55]
  • 2005 – Den palestinske fortellerformen «Hikaye»
  • 2005 – Taquile-området og dets tekstilkunst
  • 2005 – Calus-traditionen indenfor spil, parodier, sang og dans
  • 2001 – Kulturområdet og den mundtlige kultur knyttet til Semeiskije (trosfællesskab i det sydøstlige Sibirien)
  • 2005 – Det tyrkiske folk jakutenes helteepos Olonkho
Fujara-fløjte
  • 2005 – Fujara-fløjten, både selve instrumentet og dets musik
  • 2005 – Slovácko Verbunk, hurtig dans for mænd
  • 2003 – Dansene og talesangene Lakalaka (ceremonielle danse, akkompagneret af polyfone sange)
Dansende dervisher knyttet til Dhikr i Mawlawiya-retningen
  • 2005 – Det traditionelle håndværk i tøjproduktionen
  • 2003 – Sandtegningerne i Vanuatu, med kunstneriske og kommunikative funktioner.
  • 2003 – Den vietnamesiske ceremonielle Nha Nhac-musik
  • 2005 – Kulturudtrykkene i det vietnamesiske højland knyttet til Gong-kulturen
  • 2005 – Makishi-maskeraden (til fejring af afslutningen af Mukanda-optagelsesritualet)
  • 2005 – Dansen Mbende-Jerusarema til Shona-folket (polyrytmisk musik med akrobatisk dans)


Kilder og henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Text of the Convention for the Safeguarding of the Intangible Cultural Heritage på ich.unesco.org hentet 9. november 2019
  2. ^ a b Om UNESCOs 2003-konvention 24. oktober 2017 på levendekultur.kb.dk, hentet 9. november 2019
  3. ^ Lists of Intangible Cultural Heritage and the Register of good safeguarding practices Områder med presserende behov ses øverst i listen
  4. ^ "Rites and craftsmanship associated with the wedding costume tradition of Tlemcen - intangible heritage - Culture Sector - UNESCO". ich.unesco.org (engelsk). Hentet 2017-12-23.
  5. ^ "Annual pilgrimage to the mausoleum of Sidi 'Abd el-Qader Ben Mohammed (Sidi Cheikh) - intangible heritage - Culture Sector - UNESCO". ich.unesco.org (engelsk). Hentet 2017-12-23.
  6. ^ "Practices and knowledge linked to the Imzad of the Tuareg communities of Algeria, Mali and Niger - intangible heritage - Culture Sector - UNESCO". ich.unesco.org (engelsk). Hentet 2017-12-23.
  7. ^ "Ritual and ceremonies of Sebeïba in the oasis of Djanet, Algeria - intangible heritage - Culture Sector - UNESCO". ich.unesco.org (engelsk). Hentet 2017-12-23.
  8. ^ "Sbuâ, annual pilgrimage to the zawiya of Sidi El Hadj Belkacem in Gourara - intangible heritage - Culture Sector - UNESCO". ich.unesco.org (engelsk). Hentet 2017-12-23.
  9. ^ "Summer solstice fire festivals in the Pyrenees - intangible heritage - Culture Sector - UNESCO". ich.unesco.org (engelsk). Hentet 2017-12-23.
  10. ^ "Tango - intangible heritage - Culture Sector - UNESCO". ich.unesco.org (engelsk). Hentet 2017-12-23.
  11. ^ "Filete porteño in Buenos Aires, a traditional painting technique - intangible heritage - Culture Sector - UNESCO". ich.unesco.org (engelsk). Hentet 2017-12-23.
  12. ^ "Duduk and its music - intangible heritage - Culture Sector - UNESCO". ich.unesco.org (engelsk). Hentet 2017-12-23.
  13. ^ "Armenian cross-stones art. Symbolism and craftsmanship of Khachkars - intangible heritage - Culture Sector - UNESCO". ich.unesco.org (engelsk). Hentet 2017-12-23.
  14. ^ "Performance of the Armenian epic of 'Daredevils of Sassoun' or 'David of Sassoun' - intangible heritage - Culture Sector - UNESCO". ich.unesco.org (engelsk). Hentet 2017-12-23.
  15. ^ "Lavash, the preparation, meaning and appearance of traditional bread as an expression of culture in Armenia - intangible heritage - Culture Sector - UNESCO". ich.unesco.org (engelsk). Hentet 2017-12-23.
  16. ^ "Kochari, traditional group dance - intangible heritage - Culture Sector - UNESCO". ich.unesco.org (engelsk). Hentet 2017-12-23.
  17. ^ "Azerbaijani Mugham - intangible heritage - Culture Sector - UNESCO". ich.unesco.org (engelsk). Hentet 2017-12-23.
  18. ^ "Art of Azerbaijani Ashiq - intangible heritage - Culture Sector - UNESCO". ich.unesco.org (engelsk). Hentet 2017-12-23.
  19. ^ a b c d e f g h i "Nawrouz, Novruz, Nowrouz, Nowrouz, Nawrouz, Nauryz, Nooruz, Nowruz, Navruz, Nevruz, Nowruz, Navruz - intangible heritage - Culture Sector - UNESCO". ich.unesco.org (engelsk). Hentet 2017-12-23.
  20. ^ "Traditional art of Azerbaijani carpet weaving in the Republic of Azerbaijan - intangible heritage - Culture Sector - UNESCO". ich.unesco.org (engelsk). Hentet 2017-12-23.
  21. ^ "Craftsmanship and performance art of the Tar, a long-necked string musical instrument - intangible heritage - Culture Sector - UNESCO". ich.unesco.org (engelsk). Hentet 2017-12-23.
  22. ^ "Traditional art and symbolism of Kelaghayi, making and wearing women's silk headscarves - intangible heritage - Culture Sector - UNESCO". ich.unesco.org (engelsk). Hentet 2017-12-23.
  23. ^ "Copper craftsmanship of Lahij - intangible heritage - Culture Sector - UNESCO". ich.unesco.org (engelsk). Hentet 2017-12-23.
  24. ^ "Art of crafting and playing with Kamantcheh/Kamancha, a bowed string musical instrument - intangible heritage - Culture Sector - UNESCO". ich.unesco.org (engelsk). Hentet 2017-12-23.
  25. ^ "Dolma making and sharing tradition, a marker of cultural identity - intangible heritage - Culture Sector - UNESCO". ich.unesco.org (engelsk). Hentet 2017-12-23.
  26. ^ "Baul songs - intangible heritage - Culture Sector - UNESCO". ich.unesco.org (engelsk). Hentet 2017-12-24.
  27. ^ "Traditional art of Jamdani weaving - intangible heritage - Culture Sector - UNESCO". ich.unesco.org (engelsk). Hentet 2017-12-24.
  28. ^ "Mangal Shobhajatra on Pahela Baishakh - intangible heritage - Culture Sector - UNESCO". ich.unesco.org (engelsk). Hentet 2017-12-24.
  29. ^ "Carnival of Binche - intangible heritage - Culture Sector - UNESCO". ich.unesco.org (engelsk). Hentet 2017-12-26.
  30. ^ "Processional giants and dragons in Belgium and France - intangible heritage - Culture Sector - UNESCO". ich.unesco.org (engelsk). Hentet 2017-12-26.
  31. ^ "Procession of the Holy Blood in Bruges - intangible heritage - Culture Sector - UNESCO". ich.unesco.org (engelsk). Hentet 2017-12-26.
  32. ^ "Houtem Jaarmarkt, annual winter fair and livestock market at Sint-Lievens-Houtem - intangible heritage - Culture Sector - UNESCO". ich.unesco.org (engelsk). Hentet 2017-12-26.
  33. ^ "Aalst carnival - intangible heritage - Culture Sector - UNESCO". ich.unesco.org (engelsk). Hentet 2017-12-26.
  34. ^ "Krakelingen and Tonnekensbrand, end-of-winter bread and fire feast at Geraardsbergen - intangible heritage - Culture Sector - UNESCO". ich.unesco.org (engelsk). Hentet 2017-12-26.
  35. ^ "Leuven age set ritual repertoire - intangible heritage - Culture Sector - UNESCO". ich.unesco.org (engelsk). Hentet 2017-12-26.
  36. ^ a b "Marches of Entre-Sambre-et-Meuse - intangible heritage - Culture Sector - UNESCO". ich.unesco.org (engelsk). Hentet 2017-12-26.
  37. ^ "Shrimp fishing on horseback in Oostduinkerke - intangible heritage - Culture Sector - UNESCO". ich.unesco.org (engelsk). Hentet 2017-12-26.
  38. ^ a b "Falconry, a living human heritage - intangible heritage - Culture Sector - UNESCO". ich.unesco.org (engelsk). Hentet 2017-12-23.
  39. ^ Skabelon:Kilde oppslagsverk
  40. ^ a b c d "Language, dance and music of the Garifuna - intangible heritage - Culture Sector - UNESCO". ich.unesco.org (engelsk). Hentet 2017-12-27.
  41. ^ UNESCO om maloyadansen
  42. ^ UNESCOs begrundelse om Akiu no Taue Odori
  43. ^ UNESCO om chakkirako
  44. ^ UNESCO om daimokutate
  45. ^ UNESCO om dianichido bugaku
  46. ^ UNESCO om gagaku
  47. ^ UNESCO om hayachine kagura
  48. ^ UNESCO om hitachi furyumono
  49. ^ UNESCO om koshikijima no toshidon
  50. ^ UNESCOs begrundelse, ramieproduksjon
  51. ^ UNESCOs begrundelse, Oku-noto no Aenokoto
  52. ^ UNESCOs begrundelse, papirproduksjon i Iwami
  53. ^ UNESCOs begrundelse, dans Hokkaido
  54. ^ UNESCOs begrundelse flydende museer, Kyoto
  55. ^ "Oselvar boat - reframing a traditional learning process of building and use to a modern context". UNESCO: Intangible Cultural Heritage. Hentet 2016-12-02.
  56. ^ UNESCO om Sohbetmøter
  57. ^ UNESCO om Sehmaseremonien
  58. ^ UNESCO om olieebrydning
  59. ^ "Idea and practice of organizing shared interests in cooperatives - intangible heritage - Culture Sector - UNESCO". ich.unesco.org (engelsk). Hentet 2017-12-23.
  60. ^ "Neueinträge in die UNESCO-Listen des Immateriellen Kulturerbes 2017". Unesco.de (tysk). Arkiveret fra originalen 2017-12-07. Hentet 2017-12-23.