Verdensmesterskabet i håndbold for mænd 2003 var det 18. (indendørs) VM i håndbold for mænd. Slutrunden blev afholdt i Portugal i perioden 20. januar – 2. februar 2003.
De 24 deltagende nationer spillede først en indledende runde i fire grupper med seks hold, hvorfra de fire bedste i hver gruppe gik videre til hovedrunden, mens holdene, der sluttede som nr. 5 og 6 i de indledende grupper, blev rangeret som nr. 17-24 efter deres resultater i den indledende runde. I hovedrunden spillede de 16 hold i fire nye fireholdsgrupper, hvorfra de fire vindere gik videre til semifinalerne, mens toerne gik videre til kampene om 5.- 8.-pladsen. De øvrige hold blev rangeret som nr. 9-16 efter deres resultater i gruppekampene.
Kroatien blev verdensmester for første gang ved at slå Tyskland 34-31 i finalen. Bronzen gik til de forsvarende verdensmestre fra Frankrig, der besejrede Spanien 27-22 i bronzekampen.
Det danske landshold var blandt en af favoritterne før turneringens start, efter gode resultater i testkampe op til turneringsstarten. Holdet endte på andenpladsen i sin indledende gruppe og gik dermed videre til hovedrunden, hvor det dog blev til nederlag til Kroatien og Rusland. Danmark endte dermed på 9.-pladsen ved dette VM. Danskerne spillede sine indledende kampe i den nordportugisiske by Sao Joao da Madeira.
Det grønlandske landshold deltog også men måtte tage til takke med 24.- og sidstepladsen.
VM 2003
|
Guld
|
Kroatien
|
Sølv
|
Tyskland
|
Bronze
|
Frankrig
|
4.
|
Spanien
|
5.
|
Rusland
|
6.
|
Ungarn
|
7.
|
Island
|
8.
|
Jugoslavien
|
|
VM 2003
|
9.
|
Danmark
|
10.
|
Polen
|
11.
|
Slovenien
|
12.
|
Portugal
|
13.
|
Sverige
|
14.
|
Tunesien
|
15.
|
Egypten
|
16.
|
Qatar
|
|
VM 2003
|
17.
|
Argentina
|
18.
|
Algeriet
|
19.
|
Saudi-Arabien
|
20.
|
Kuwait
|
21.
|
Australien
|
22.
|
Brasilien
|
23.
|
Marokko
|
24.
|
Grønland
|
|
De syv bedste hold kvalificerede sig direkte til OL i Athen 2004.
Slutrunde
Indledende runde
De 24 deltagende hold var blevet inddelt i fire grupper med seks hold. De fire bedste hold fra hver gruppe gik videre til hovedrunden om 1.- 16.-pladsen, mens de resterende hold blev rangeret som nr. 17-24 efter de opnåede resultater i den indledende runde.
Hovedrunde
De 16 hold, som gik videre fra den indledende runde, spillede i hovedrunden om placeringerne 1-16. Holdene var inddelt i fire nye grupper med fire hold i hver, og resultaterne fra kampe mellem hold fra samme indledende gruppe blev overført til hovedrunden.
De fire gruppevindere gik videre til semifinalerne, mens de fire toere gik videre til placeringskampene om 5.- 8.-pladsen. Resten af holdene blev rangeret som nr. 9-16 efter deres resultater i gruppekampene.
Placeringskampe om 5.- 8.-pladsen
Placeringskampene blev spillet i Lisboa.
Dato
|
Kamp
|
Res.
|
Semifinaler
|
1.2.
|
Jugoslavien - Ungarn |
••33-34••
|
1.2.
|
Island – Rusland |
27-30
|
Kamp om 7.-pladsen
|
2.2.
|
Jugoslavien – Island |
27-32
|
Kamp om 5.-pladsen
|
2.2.
|
Ungarn – Rusland |
25-30
|
•• Efter 2 × forlænget spilletid.
|
Finalekampe
Finalekampene blev spillet i Lisboa.
Dato
|
Kamp
|
Res.
|
Semifinaler
|
1.2.
|
Tyskland - Frankrig |
23-22
|
1.2.
|
Spanien - Kroatien |
••37-39••
|
Bronzekamp
|
2.2.
|
Frankrig – Spanien |
27-22
|
Finale
|
2.2.
|
Tyskland – Kroatien |
31-34
|
•• Efter 2 × forlænget spilletid.
|
Topscorere
- Carlos Perez, Ungarn, 64 mål
- Hussein Zaky, Egypten, 61 mål
- Olafur Stefanson, Island, 58 mål
Kilder / eksterne henvisninger