Vilhelm Schousboe

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Vilhelm Carl Schousboe (født 7. september 1841 i Faaborg, død 26. februar 1900 i Aalborg) var en dansk gejstlig.

I 1864 blev han cand.theol., 1868 kateket og skoleinspektør i Viborg, 1875 residerende kapellan ved Garnisons Kirke i København og 1879 sognepræst sammesteds. Derfra kaldedes han 1888 til biskop ved Aalborg Stift. I 1870'erne havde han gentagne gange været lejrpræst i Hald.

Schousboe var en meget virksom mand med praktisk greb. Som teolog og som pennens mand var han ikke noget særlig betydeligt, men i det praktiske kirkeliv gjorde han i alle måder fyldest. Uden just at være taler forstod han både at fremsætte evangeliets ord jævnt og gribende og kalde kirkefolket frem til arbejde.

I kirkelig henseende var han udpræget højkirkelig. I København virkede han blandt andet for den indre mission og især for arbejdet blandt ungdommen, og i Aalborg gav han stødet til opførelsen af Vor Frelsers Kirke og et menighedshjem.

Han har skrevet Syv Prædikener fra Lejren ved, Hald (1875), Foredrag over de ti Bud (1885), Om vore Dages kristelige Foreninger for unge Mænd (1886), en postil (1887-88) og forskellige mindre arbejder.

Han blev Ridder af Dannebrogordenen 1881, Dannebrogsmand 1883 og Kommandør af 2. grad 1890. Han er begravet på Garnisons Kirkegård.

Gengivelser[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]