Wikipedia:Landsbybrønden/Sakker dansk Wiki agterud?

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Sakker dansk Wiki agterud?[redigér wikikode]

I forbindelse med en sletningsdiskussion har Peter Mulvany påpeget, at dansk Wikipedia er ved at sakke agterud i forhold til andre lande mht aktive wikipedianere og antal nye artikler. Nedenfor gengives de hidtidige indlæg. Debatten er hermed åbnet for yderligere kommentarer. --Rmir2 (diskussion) 19. apr 2012, 19:29 (CEST)

Den danske Wikipedia har meget færre artikler og wikipedianer end i vores nabolande. Og hvad værre er, er den danske placering sunket voldsomt i sammenligning med de andre lande i de seneste fem år. Jeg vil gerne finde en løsning på, hvordan vi får skriveglæden frem i danskere. I øjeblikket gør vi det dårligt og synker nedad hvert år. Danmark er nede på en 25.-plads internationalt, langt under stabile lande som Norge (16. plads), Sverige (11 plads), Finland (17. plads) og Holland (4.plads)

Vi må indrømme, at vi gør noget galt i den danske wikipedia. Kære wikivenner, hvad skal vi gøre for at vende udviklingen? Jeg har i øvrigt fjernet reklamepræg fra sejlnet.dk-artiklen Peter Mulvany (diskussion) 17. apr 2012, 01:18 (CEST)

Meget relevant indspark, men hører den diskussion ikke mere til på Brønden, så flere kan give deres besyv med? --KLN (diskussion) 17. apr 2012, 09:15 (CEST)
Til Peter Mulvany: Det er muligt, at du har ret, men er du sikker på, at der er grund til at klage? Det kunne jo være udtryk for, at vi har hævet kvalitetsniveauet så højt, at bidragene nu overvejende er af temmelig god kvalitet. Og antallet af artikler og deres længde, noteapparater, litteraturhenvisninger, interne og eksterne links vokser så vidt, jeg kan se, fortsat betydeligt fra dag til dag. Mange artikler på dansk wikipedia er langt bedre end for andre landes vedkommende. Alt i alt synes jeg ikke, at din bekymring er berettiget - og slet ikke, at den skal være begrundelse for at stoppe alt muligt ind. Wikipedia er ikke en konkurrence om at skrive flest mulige artikler, men er et redskab til at give brugere mulighed for at skaffe sig saglig viden om emner af almen interesse. Sagt lidt forenklet: hellere færre, men læseværdige artikler end store mængder ligegyldigheder. hilsen --Rmir2 (diskussion) 17. apr 2012, 14:13 (CEST)
Har vist på sin vis modsatte holdning til tingene en Rmir2. Jeg går for så vidt muligt ind for kvantitet (selvfølgelig med kvalitet). Det vil sige at jeg mener at vi faktisk skal have mange artikler - omend de så er utroligt små. Jeg tror at mange er bange for at påbegynde en ny artikel, da det kan virke uoverskueligt for nybegyndere. Derimod er det nemmere at rette til i allerede oprettede artikler. Og til os der er relativt erfarne herinde, må vi jo så forsøge at hjælpe med at finde kilder, påsætte dem rigtigt og alt det der (udover selvfølgelig selv at bidrage med nye artikler). På denne måde tror jeg at vi kan tiltrække flere potentielle wikipedianere. Samtidig synes jeg måske vi er for snæversynet helt generelt for hvad der er notabelt, når man går igennem de sletningsforslag der stilles. Bortset fra de helt åbenlyse, bør vi måske ændre lidt praksis på den front, for det kan sikkert også skræmme nye potentielle wikipedianere væk, at der to minutter efter de har oprette en artikel, bliver påsat en "slet"-skabelon (eller det der ligner). Men er blot min holdning. mvh Tøndemageren 19. apr 2012, 20:21 (CEST)
Jeg er enig med Tøndemageren i, at det er vigtigt ikke at skræmme nye brugere væk med rigide krav om at overholde layout, have kilder påsat korrekt osv. Det må man se lidt gennem fingrene med, og vi andre kan fint hjælpe med det, der mangler. Men jeg er ikke enig med dig (og Peter Mulvany) i ønsket om kvantitet, og jeg ser lige som Rmir2 hellere lidt færre artikler med højere kvalitet. Jeg græder tørre tårer over, hvis en bruger, der forsøger at skrive en artikel om sit firma, sin lokale fodboldklub el.lign. giver op, hvis han/hun ikke lige får sin vilje, for i rigtig mange af disse tilfælde, ønsker sådanne brugere ikke at bidrage til andet end én eller ganske få relaterede artikler. Her er alle støtterne til sejlnet.dk et godt eksempel; de har givetvis ikke andet at bidrage med end det, de ønsker at fremhæve. Hvis deres emne er tilstrækkeligt interessant, vil en anden - mere bredt interesseret bruger - sikkert skrive sådanne artikler på et senere tidspunkt, forudsat at notabiliteten er til stede.
I forbindelse med min oversættelse af en:Wikipedia:Notability (web) (på Bruger:Amjaabc/Kriterier for web-indhold, bidrag gerne til arbejdet hermed!) har jeg set en kommentar, der kan være relevant her. Det hedder på en-wiki, at ikke er noget ønske om "tiny articles with no realistic hope of expansion". Med denne i baghovedet kan man argumentere for, at det ikke er antallet, der betyder noget - netop min pointe. Mvh. Arne (Amjaabc) (diskussion) 19. apr 2012, 21:19 (CEST)

Både kvalitet og kvantitet er efter min mening relevant for wikipedia. Kvalitet fordi det er vigtigt at få brugbar og pålidelig information ud af et opslag på en artikel og kvantitet fordi man skal kunne regne med at finde en artikel om det emne man søger på, uden nødvendigvis at skulle slå op på udenlandske wikipediaer. Vi har haft denne diskussion før. Jeg er desværre af den overbevisning er nogle nationale/kulturelle fænomener forhindrer den danske wikipedia i at nå samme kvantitative niveau som vores nabolande. Her er nogle teser hvorfor:

1) Danske brugere ser ned på den danske wikipedia, fordi det engelske sprog er mere in at bruge i Danmark og fordi den engelske qua sin enorme sprogudstrækning indeholder mange flere artikler end den danske. Samtidig er der ikke samme stolthed ved det danske sprog som eksempelvis nordmændene og svenskerne har for deres.

2) En lidt provokerende tese: Der simpelthen en generel manglende lyst blandt danskerne til at tilegne sig- og ikke mindst anvende boglig viden. Det er velkendt at internationale PISA-undersøgelser har givet danske skoleelever "dumpekarakterer" når det gælder læsning på forskellige alderstrin sammenlignet med andre europæiske lande. Det er muligt at denne afsporing er sket siden 70'erne, men blot ikke er blevet registreret af undersøgelser. Dårlig læsning medfører dårlig skrivning, som igen alt andet lige udmønter sig i manglende lyst til skrive bl.a. på wikipedia. Altså: mange afholder sig fra at bidrage fordi de ikke synes at deres bidrag er gode nok.

3) Der eksisterer en latent beundring i Danmark for anarki og oprørskhed som man ikke ser i vores nabolande. Jo mere autoritetstro og disciplinær man er, desto lettere er det at indordne sig under wikipedias regelsæt og bidrage under disse rammer. Omvendt er det en viften med rød klud hvis f.eks. en administrator siger at man skal/bør gøre sådan og sådan. Her ser man også en mulig forklaring på det massive hærværk den danske wikipedia (efter min opfattelse) er ramt af.

4) I intellektuelle kredse/akademiske miljøer ses der utroligt meget ned på den danske wikipedia. Hvor jeg færdes, er det næsten blevet et mantra "at wikipedia er for den glade amatør" og ikke for folk der ønsker at bedrive "virkelig" videnskab. Mange akademikere ser informationerne på wikipedia som upålidelige, mangelfulde og med et ringe sprog skæmmet af dårlig stavning/manglende kvalitetskontrol. Her ser man måske et af de helt store problemer med hensyn til at rekvirere nye "akademiske" skribenter.

5) En til tider opblussende mediehetz mod den danske wikipedia, f.eks. her: Wikipedia.dk dårligt behandlet i Go' Morgen Danmark. Mediernes magt er stor i dag, og det er muligt at mange lader sig skræmme af disse indslag. Det giver i hvert fald den da-wikipedia et dårligt image, uanset hvor uretfærdigt vi som skribenter måtte synes det er.

Jeg skal understrege at dette er teser. Men det kunne være en forklaring på de mulige negative påvirkninger, der ligger til grund for de dybereliggende problemer på den danske wikipedia. Og så har jeg udeladt encyklopædiens "interne" problemer i denne omgang. Er der nogen som kan nikke genkendende til disse teser? --Hubertus (diskussion) 19. apr 2012, 23:26 (CEST)

Jeg må også erklære mig uenig med Tøndemageren og enig med Rmir2 og Arne: I den bedste af alle verdener er mange artikler positivt, men jeg synes ikke, at man kan se rent idealistisk på sagen. For pt. er tendensen, at der er mange stubbe, og at mange af disse ikke har nogen kilder overhovedet. Der er tæt på tusind artikler uden én eneste kilde, og det er kun toppen af isbjerget. Der er flere tusind artikler (stubbe?), som slet ikke har kilder. Hvis en bidragyder derimod opretter en længere artikel, er der større sandsynlighed for, at vedkommende tilføjer kilder. Tilstedeværelsen af disse meget ringe artikler er ikke uskyldig, for de er med til at sætte hele projektet i et dårligt lys, især fordi en del af dem handler om vigtige emner. Eksempelvis Bloody Sunday, Bordeaux (vindistrikt), centrum-venstre, fluidmekanik, Højesteret (USA), lysets hastighed, Ludvig 16. af Frankrig... Det er sympatisk, at Tøndemageren regner med, at de mange stubbe bliver udvidet af andre, men det er ikke tilfældet. Kun sjældent gider jeg i hvert fald kaste mig over en dårligt formuleret stub på et par linjer; derimod forbedrer jeg med glæde en artikel, der er godt begyndt. Jeg mener, at antallet af bidragydere er et problem, men ikke antallet af artikler. Vi har pt. lige så mange artikler som Den Store Danske havde, da den gik online. At have 200.000+ meget ringe artikler vil ikke forbedre Dansk Wikipedias renommé. Som Hubertus helt rigtigt skriver, har vi ikke brug for "tiny articles with no realistic hope of expansion".
Jeg tror, at Hubertus har ret i de fleste af sine punkter. I forlængelse af det foregående kan jeg tilføje, at netop det faktum, at mange vigtige emner er dårligt beskrevet, er et kerneproblem: Det vækker nok undren, at en del danske ministre i 1900-tallet fx er meget bedre beskrevet på Svensk Wikipedia end her. Eller at centrale naturvidenskabelige fænomener er meget mangelfuldt formidlet. Det er bedre, at en artikel er fraværende, end at den aktuelle artikel er formuleret som to sætninger af en skoleelev, der kedede sig den dag.
For at imødegå den negative omtale bør vi reklamere mere agressivt med de vigtige sejre: Samarbejdet med Nationalmuseet, Odense Bys Museer etc. Dagbladet Informations implementering af Wikipedia på avisens hjemmeside. Wikipedia Danmarks ledelse bør søge aktivt at rekruttere potentielle wikipedianere, når den kommer i kontakt med samarbejdspartnere. Hvorfor bidrager Informations journalister ikke til Wikipedia, når nu avisen linker hertil? Og kan avisen måske stille dele af sit billedarkiv til rådighed for projektet? Nu hvor Statens Museum for Kunst har lagt 159 billeder ud til fri afbenyttelse, bør museets personale opfordres til at skrive artikler om værkerne eller kunstnerne. Og eksempler på kendte og videnskabelige bidragydere bør fremhæves, evt. kontaktes med henblik på, hvordan vi får flere af deres slags. --KLN (diskussion) 20. apr 2012, 09:41 (CEST)
Jeg kan tilslutte mig KLN. Som svar på Hubertus pkt 4 vil jeg netop fremhæve det igangsatte samarbejde med museerne som modbevis på, at vi fortsat betragtes som "glade amatører". Sådan var det måske for flere år siden men ikke mere. Og til pkt 5 vil jeg ligeledes indvende, at TV2s fejlagtige information netop ramte dem selv som en boomerang, fordi almenheden faktisk blev klar over, at der gøres et stort og seriøst arbejde for at fastholde kvalitetsniveauet og bekæmpe hærværk. At hærværk forekommer skyldes vist mest, at adgangen er let, og at mange ikke kan bruge hovedet bedre end til at gøre skade (alle insinuationer mod hærværksfolkene er tilsigtede). Lad mig endelig, som en af dem, der ofte er hurtig til at vurdere en nyoprettet stub påpege, at jeg altid vurderer, om emnet i sig selv er notabelt, eventuelt ved krydscheck på internettet og/eller på andre landes wikipedia. Et nyere eksempel på en sådan "en sætnings-artikel", der blev udvidet i kraft af emne-notabilitet er Stranding. Til gengæld medgiver jeg gerne, at jeg er kritisk mht artikler om internetfirmaer, hjemmesider for dette og hint og lignende, fordi jeg opfatter deres brug af wikipedia som en "alternativ søgemaskine", og det kan vi ikke være interesserede i. Til gengæld er jeg ikke enig i, at antallet af bidragsydere er et stort problem. Jeg tager det som udtryk for, at "de glade amatørers tid" er ovre, og at "de seriøse håndværkere" nu har taget over, hvilket sikrer et højere kvalitetsniveau i mange nye artikler. Men når vi har en "fast stab" af 50-100 bidragsydere, synes jeg ikke, at der er grund til bekymring. Jeg er enig i problemet med manglende kilder, men jeg tror, at hvis en artikel iøvrigt er velskrevet, vil motiveringen for at bidrage på dette punkt også være større. hilsen --Rmir2 (diskussion) 20. apr 2012, 10:52 (CEST)
De er meget relevant debat - det som Peter Mulvany har startet. Det vil være rart at få nogle objektive målepunkter på hvordan det står til. For øjeblikket har vi kun fornemmelse på hvordan det står til. Men vi brude have været på niveau med den norske wikipedia efter befolkningstal. Jeg vil gerne opfordre Peter til grave mere i de tal, der er tilgængelige.
Diskussion har været rejse før på de nogenlunde samme tal: Wikipedia:Landsbybrønden/Dansk Wikipedia er upopulær?! --Steen Th (diskussion) 20. apr 2012, 16:37 (CEST)
Til oplysning: siden 16. januar (dvs de sidste 3 måneder) har dansk wiki fået 3.280 nye artikler. Det er da ikke så ringe endda. --Rmir2 (diskussion) 20. apr 2012, 18:07 (CEST)
(redigeringskonflikt) Jeg synes ikke vi har nogen grund til at være frustrerede, og jeg finder ikke sammenligningen med de andre lande er så vigtig; Fakta er at vi har skabt en af de meste benyttede sites i Danmark (pt. nr. 20 på Alexa). Der er nu en samlet (inklusiv mobil) trafik på 35,9 millioner sidevisninger i marts måned - det er 50.000 i timen ! (i januar var den oppe på 40 mill.) ( stats.wikimedia.org). Da diskussionen var oppe sidst i oktober 2009 var trafikken på 21 mill/md, og vi havde 112.000 artikler - nu har vi 163.000, altså en stigning på 51.000 på godt 2½ år - det er da ikke så ringe. En ting vi skal være opmærksom på er at vi har mange typer brugere med forskellige behov, både faglige og underholdningsmæssige, og at vi indgår, og bliver brugt i mange sammenhænge, f.eks. i kortsystemer, slægtsforskning, andre medier. Jeg er enig med Tøndemageren i at vi ofte er for snævre med hensyn til notabilitet, selv om der selvfølgelig må være et lavmål; Jeg ser ikke noget problem i at oprette stubbe, hvis det er relevante danske emner, eller til generelle emner, hvor der der kan findes interwikihenvisninger - sådan udbygges netværket; Kilder er vigtige, men bør kun være et krav på kontroversielle informationer. - Nico (diskussion) 20. apr 2012, 18:19 (CEST)

Vi har den ulempe som et "lille" sprog der hovedsagelig tales i Nordeuropa, at rigtig mange brugere også er ganske velfunderede i skriftlig engelsk, og de vil helt automatisk søge videre om artiklen ikke findes på dansk – hvis de ikke allerede udelukkende benytter den engelske wikipedia. Der skal mønstres ekstra meget passion for at gide det danske sprog, når man næsten helt automatisk får kammerater indenfor det samme snævre felt på den engelske wiki, og man hér på den danske ditto kan kæmpe ganske alene med ikke-danske emner. At kæmpe alene har dog sine fordele, man undgår mange af de kæmpeslagsmål man har kunne se på den engelske wiki, men ensomt, der er det godt nok. Måske også derfor mange kvinder ikke gider den danske wiki, da de fleste af dem jo er sociale væsener. Philaweb 21. apr 2012, 12:41 (CEST)

Når vi sammenligner Dansk Wikipedia, så bør den sammenlignes med lande med et sammenligneligt indbyggertal. Det har Norge og Finland. Finsk forstår jeg ikke, men norsk er let at forstå og jeg har oversat mange artikler fra Norsk Wikipedia. I sammenligning med Norsk Wikipedia der oplever jeg, at vi stiller højere krav til artiklerne, og oftere sletter og sætter skabeloner på artikler som vurderes for vage. På Norsk Wikipedia ser jeg ofte artikler, som simpelthen ville blive slettet på Dansk Wikipedia. Den anden væsentlige forskel er forholdet til medierne, hvor Norsk Wikipedia fører en offensiv mediepolitik. Senest hvor de efterlyste flere bidragydere, fordi de havde for mange Anders Behring Breivik-sympatisører. Det giver kanon meget presse at lægge sig op af så stor en retssag. I Danmark er vi næsten kun i medierne når de kontakter os, hvilket ofte er når der sker noget negativt. Det giver en defensiv mediepolitik.
Så de to væsentligste forskelle er: Vi stiller højere krav til bidragydere, hvilket højner kvaliteten men holder nogle væk. Vi er ikke kendte nok, fordi vi er ret usynlige i medierne, fordi vi mangler nogle markante personer, der offensivt vil bruge tid på medierne.
Derfor bør vi udvise empati og hjælpe nye fumlere, der vil bidrage til Wikipedia, samt være lidt tilbageholdne med skabeloner og sletningsforslag, når vi kan se at folk er helt nye. Desuden bør vi opfordre rutinerede bidragydere til aktivt at markedsføre Dansk Wikipedia i medierne og på diverse hjemmesider.
Der hvor jeg ser rigtig mange lyspunkter i forhold til Dansk Wikipedia, det er, at det benyttes flittigt af alle danskere og af alle danske journalister. Jeg ser dagligt at vores artikler benyttes i aviser, tv, radio, osv. Nogle gange benyttes kun delelementer andre gange benyttes ligefrem copy-paste, men kun sjældent oplyser medierne deres kilder. Især TV2 og tabloid-pressen benytter Dansk Wikipedia rigtig meget. En tv-serie som Borgen vil jeg også vurdere til at være stærkt inspireret af Wikipedia. I den akademiske verden er det fy, fy skamme at benytte Wikipedia som kilde, men jeg kender rigtig mange som begynder deres kildesøgning på Wikipedia, så indirekte har vi også stor indflydelse der. --Patchfinder (diskussion) 22. apr 2012, 02:02 (CEST)
Jeg må nesten kommentere Patchfinders innlegg over her og ber om forståelse for at jeg ikke skriver på dansk. Du skriver: «I sammenligning med Norsk Wikipedia der oplever jeg, at vi stiller højere krav til artiklerne, og oftere sletter og sætter skabeloner på artikler som vurderes for vage. På Norsk Wikipedia ser jeg ofte artikler, som simpelthen ville blive slettet på Dansk Wikipedia.» Det går begge veier, jeg opplever enkelte av de danske artiklene på samme måte, f.eks. de som er kopiert rett fra Salmonsens. Men jeg tror ikke vi bør fokusere så mye akkurat på dette; vi er forskjellige og det må vi bare akseptere. Jeg er forøvrig ikke enig i at dansk Wikipedia stiller høyere krav til bidragsytere. Du skriver videre: «Den anden væsentlige forskel er forholdet til medierne, hvor Norsk Wikipedia fører en offensiv mediepolitik. Senest hvor de efterlyste flere bidragydere, fordi de havde for mange Anders Behring Breivik-sympatisører. Det giver kanon meget presse at lægge sig op af så stor en retssag.» Dette er ikke helt riktig. Det er ikke en representant for den norske utgaven av Wikipedia som har blitt intervjuet, men lederen for Wikimedia Norge, en medlemsforening med litt under 100 medlemmer - som det finnes avdeling av i Danmark også; Wikimedia Danmark. Han har heller ikke blitt korrekt gjengitt i deler av pressen. Dette diskuteres forøvrig på Torget hos oss akkurat nå. Vennlig hilsen Anne-Sophie Ofrim (diskussion) 22. apr 2012, 11:17 (CEST)
Fint med respons fra en en norsk bruger. Det er korrekt, at Dansk Wikipedia også har flere vage artikler eksempelvis artiklerne der stammer fra Lexopen er ofte dårlige. Jeg nævner ikke noget i forhold til, hvad jeg synes er væsentligst i mit indlæg, men her mener jeg klart, at det er det lave antal bidragydere er væsentligst. Det er så min tese, at det skyldes højere krav til nye bidragydere på Dansk Wikipedia i forhold til Norsk Wikipedia og at Wikipedia/Wikimedia i Norge er mere synlige i medierne. Det er korrekt, at det var en repræsentant fra Wikimedia Norge, der udtalte sig i forhold til Breivik-sympatisører og at det ikke er det samme som Wikipedia Norge, men mange almindelige mennesker kender ikke forskellene mellem Wikimedia og Wikipedia, så det kan i offentligheden meget let opfattes som Wikipedia. Validiteten af disse oplyser vil jeg ikke forholde mig til, men i stedet forholder jeg mig til, at det giver Norsk Wikipedia en masse opmærksomhed, som Dansk Wikipedia savner. --Patchfinder (diskussion) 22. apr 2012, 13:12 (CEST)
Der er lidt spill-over: Fredag var der to radiojournalister, der ringede for at høre om vi på den danske Wikipedia havde væsentlige problemer med ekstremister med dagsordener. Det mener jeg ikke vi har. Vi har bidragydere fra et bredt spektrum af politiske opfattelser, og generelt er der et udmærket samarbejde. --Palnatoke (diskussion) 22. apr 2012, 14:25 (CEST)
Jeg vil gerne tilslutte mig Anne-Sophie Ofrims standpunkt at "vi er forskjellige og det må vi bare akseptere". Der kan jo være mange årsager til fx antallet på og størrelse af artikler: nogle foretrækker at holde alle sider af emnet samlet i en stor artikel, andre foretrækker opdeling på flere, men kortere artikler. Alene af denne grund er en egentlig sammenligning ikke mulig. Jeg kan dog tilføje, at flere norske artikler om norske forhold har dannet grundlag for tilsvarende artikler på dansk wikipedia. Og jeg tror ikke, at en egentlig medieomtale gør stort fra eller til. Sagen er jo, at når man søger på en søgemaskine, kan og vil artikler fra wikipedia dukke op, når de findes, så "udnyttelsesgraden" må ses i dette lys. Hvis vi overhovedet vil kritisere os selv for ikke at have gjort nok, så vil jeg påpege manglende aktivitet fra interesseorganisationer som fx. DOF om fugle og Dansk Botanisk Forening om planter, og andre eksempler kunne nævnes. Kunne vi få folk med faglig sagkundskab herfra interesserede i at gennemgå og forbedre vore artikler, ville det være et stort og betydeligt skridt fremad. Men bortset herfra, synes jeg fortsat, at vi kan konstatere, at dansk wikipedia stille og roligt vokser og bliver bedre dag for dag. hilsen --Rmir2 (diskussion) 22. apr 2012, 14:49 (CEST)
Et blik på sletningsloggen viser, at det i hvert fald ikke er diskutable sletninger, der er et problem. Der bliver slettet meget ja, men langt det meste er hærværk, nonsens, reklamer, åbenlyst uencyklopædisk stof og artikler om personer, der er langt under alle bundgrænser for notabilitet. Der er så til gengæld af og til lidt uro og smækken med døren, når det gælder sletning af tæt på-artikler. Men dels er den slags artikler af en række årsager problematiske, og dels så er tæt på-skribenter sjældent interesseret i at skrive om andet, så der er reelt ikke noget tab der.
Derimod kan det være et problem, at artikler nogle gange ukritisk plastres til med skabeloner. Her kunne man godt være bedre til dels selv at gøre noget ved problemerne, hvis emnet ellers er notabelt, og dels at overveje hvilke skabeloner der faktisk er relevante. Og nok så vigtigt, gøre nybegyndere opmærksom på at der er problemer, og hvad der bør gøres ved det.
Det er korrekt, at dansk Wikipedia vokser støt, men desværre er antallet af faste bidragsydere nogenlunde konstant. For hver bruger, der for alvor kan kaldes aktivt, er der anslået omkring totusind artikler, der skal holdes øje med, rettes, opdateres og udvides. En opgave der ikke bliver mindre af, at der indenfor en række områder kun er 1-3 brugere med den fornødne indsigt til at tage hånd om dem. Det er ikke nogen ideel situation, så flere brugere der kan hjælpe med det daglige arbejde vil i høj grad være velkomne.
Hvordan skaffer man så flere brugere? Tja, generelt bør vi nok være bedre til at vise flaget, dvs. være aktive i forskellige sammenhænge på og udenfor internettet. Kontakt til museer og andre institutioner er naturligvis oplagt, men her skal man dog huske på, at deres ressourcer ikke er ubegrænsede. Kontakt med pressen kunne være en anden mulighed. I og med at de benytter os, kunne det jo være nærliggende at fortælle og vise dem, hvad der er bag kulisserne. En tredie mulighed kunne være at vise sig rent fysisk ved arrangementer, f.eks. Bogmessen i Forum (hvilket vist er planlagt) eller de halvårlige Hobbymesse i Valby-Hallen. --Dannebrog Spy (diskussion) 22. apr 2012, 15:30 (CEST)
Jeg synes en markant forskjell er mellom arbeide med anbefalte og utmerkede artikler, det synes som vi har langt flere av de på bokmål/riksmål og arbeidet med disse er prioritert av flere av våre tyngre bidragsytere. Selv om det dreier seg om et mindre antall artikler så bidrar det allikevel til å gi leserne gode opplevelser og det gir våre bidragsytere et mål de kan sikte mot for å løfte artikler.
En annen sak jeg har registrert er ulike regler mht hvem som kan bidra, jeg husker en sak hvor en bidragsyter fra et universitet i Danmark ikke kunne skrive om samme, det ville ikke vært noe problem på Wikipedia på bokmål/riksmål, snarere tvert i mot, vi har f.eks kjørt kurs for ulike organisasjoner og politiske partier så de lettere kan bidra til å oppdatere sine artikler. mvh - Ulflarsen (diskussion) 22. apr 2012, 15:35 (CEST)
Det sidste er der flere årsager til, som er uddybet i Wikipedia:Selvbiografier. Som udgangspunkt handler det om at sikre neutraliteten, og at der plads til forskellige synspunkter. Her oplever vi desværre bare jævnligt, at folk helst vil rose sig selv og skjule kritik. Derudover er det et tilbagevendede problem, at folk overvurderer sig selv og skriver om alle mulige små virksomheder og foreninger, de færreste har hørt om. Indimellem oplever vi desværre også folk, der bliver meget fornærmede og ubehagelige, når vi fortæller dem, at de ikke er nær så betydningsfulde, som de selv tror, og der altså er en væsentlig forskel på for eksempel en nystiftet fodboldklub og så en i Superligaen/Tippeligaen. Tilsvarende er der også nogle, der gerne vil bestemme over indholdet i artikler om dem selv, hvilket selv sagt er uacceptabelt. --Dannebrog Spy (diskussion) 22. apr 2012, 15:48 (CEST)

[redigeringskonflikt

Vi ser meget gerne, at folk skriver om de emner, de ved noget om - så længe de lader være med at skrive om sig selv. De skal være velkomne til at gøre opmærksom på at der er noget, der skal rettes, men det giver ikke mening af firma X, universitet Y eller forfatter Z skal fastlægge, hvilke emner, der er relevante for Wikipedia at have med i artiklerne om dem. Det er naturligvis nyttigt at rette faktuelle fejl, og der vil jeg mene at det er ligegyldigt, hvem der gør det, men i samme øjeblik vi taler om nyskrivning, skal folk med interessekonflikter passe meget på. Og hvad Hobbymessen angår: Tak for tippet! --Palnatoke (diskussion) 22. apr 2012, 15:58 (CEST)
Fint at mit indlæg skaber respons, også der hvor min argumentation modbevises. I udgangspunktet mener jeg også, at vi vurderer de fleste artikler korrekt. Der hvor jeg mener vi kan forbedre os er i forhold til dialogen, det kan virke indforstået sommetider blot at sætte skabeloner på, i modsætning til oplæg til dialog, hvor nye skribenter lettere kan omskrive deres artikler. Især tæt på kan være svær for mange at forstå. I princippet er der intet i vejen for at en professor skriver om sit universitet og sin forskning, problemet opstår først når vedkommende skriver om sin egen afdeling og sin egen person. Så ved jeg godt, at dialog er mere tidskrævende, hvilket nok også er derfor, at der ikke altid er så meget af den, mens den andre gange er der men som meget indforstået. I forhold til Breivik-sagen kan jeg heller ikke få øje på nogen politisk slagside her på Dansk Wikipedia. Jeg nævner eksemplet fordi det er ekstremt og fordi ekstreme sager giver opmærksomhed. Men mindre opmærksomhed kan også gøre det. Eksempelvis som Rmir2 nævner gennem Dansk Ornitologisk Forening og andre interesseforeninger. Det handler om at få bredt nogle ringe i vandet, så får vi flere med. --Patchfinder (diskussion) 22. apr 2012, 21:17 (CEST)
Et sted hvor det går galt med brug af skabeloner er helt givet {{erikke}} - en allround skabelon der dækker så bred,t at modtagerne ofte ikke aner, hvad der er aktuelt i deres tilfælde. Her vil jeg gerne - igen - slå til lyd for nogle mere specifikke skabeloner til de mest almindelige sager, der kort opridser problemstillingen og henviser til de relevante politikker og normer. Oplagte skabeloner vil være til tæt på (med henvisning til Wikipedia:Selvbiografier), manglende notabilitet (med henvisning til Wikipedia:Kriterier for artikler) og uencyklopædisk (med henvisning til Wikipedia:Hvad Wikipedia ikke er). Det er nok de færreste, der læser vores politikker og normer på forhånd, så vi er nød til at hjælpe dem lidt på vej med konkrete henvisninger.
Hvad den indforståede snak angår, så er der i hvert fald et problem, når det gælder ordet "notabilitet". Et ord vi bruger ofte, men som mange udenforstående ikke aner hvad betyder. Et typisk spørgsmål lyder således, hvordan man gør en artikel mere notabel - noget der i princippet er umuligt, da vi bruger ordet om emnets relevans, betydning og kendtked. En pointe vi givetvis skal være bedre til at forklare. --Dannebrog Spy (diskussion) 22. apr 2012, 22:43 (CEST)
Måske skulle vi helt lade være med at bruge skabeloner i de tilfælde, hvor vi forventer at modtagerne vil lytte, hvis vi forklarer dem sammenhængen. Der er hærværksfolk, som det nok er nyttesløst at prøve at tale til, men der er også en del bidragydere, som måske har en snæver interesse, men som reelt ønsker at bidrage. Det er oplagt, at det tager længere tid at tale med folk end bare at give dem en standardbesked, men mon ikke det er ulejligheden værd? --Palnatoke (diskussion) 22. apr 2012, 23:37 (CEST)

Jeg skulle ønske Wikipedia på dansk var minst like omfattende som bokmål, men det virker som størrelsen artikkelmessig ligger på halvparten og har gjort det lenge. De to markerte forskjellene jeg ser er antall merkede kvalitetsartikler: 18 fremragende, 97 gode, 3 fremragende lister, hvor bokmål/riksmål har 212 utmerkede, 564 anbefalte og 114 gode lister og portaler. Tilsvarende er listen for å være inhabil høyere på bokmål/riksmål, Erlend Bjørtvedt skriver f.eks om Telenor selv om han er ansatt i ledelsen i selskapet, knapt noen finner det kontroversielt hos oss.

Hadde de samme strenge reglene danskspråklig Wikipedia har vært virksomme hos oss så tror jeg vi hadde mistet en god del bidragsytere. Om det er rett så må en altså velge, enten akseptere muligheten for mindre objektive artikler, eller strengt håndheve at ingen kan skrive om noe de er interessert i - og hvem gidder det? mvh - Ulflarsen (diskussion) 24. apr 2012, 18:41 (CEST)

Meget relevant information, tak for det. Jeg har længe undret mig over, hvorfor det store "foreningsdanmark" ikke bidrager mere til Dansk Wikipedia, og nogle er måske skræmt væk af dårlige oplevelser med netop den regel. Omvendt kan det dog slet ikke forklare fraværet i sin helhed, for brugerne bag fx Jernbanen.dk kunne jo sagtens skrive fremragende Wikipedia-artikler om danske jernbaner. Alligevel gør de det ikke. Spørgsmålet må være: Hvordan får vi lokket "foreningsdanmark" væk fra deres egne hjemmesider og over hos os? Det ville give et enormt løft, hvis de gad bidrage. --KLN (diskussion) 24. apr 2012, 18:57 (CEST)
Interessant eksempel med Telenor, umiddelbart finder jeg også artiklen objektiv, i forhold til Dansk Wikipedia ville der være påkrævet flere referencer, men ellers godkendt. Kun vores tæt på regel hindrer lignende bidrag på Dansk Wikipedia. Der til skal det dog også nævnes, at repræsentanter fra danske virksomheder og foreninger ofte opfatter Wikipedia som en reklamesøjle og sjældent skriver på samme objektive niveau som Telenor-artiklen på Norsk Wikipedia. Derfor tænker jeg også, hvad der egentligt har været gjort på Dansk Wikipedia i forhold til at motivere foreninger og virksomheder til at bidrage på Dansk Wikipdia og samtidigt oplyse dem om, hvilke krav der stilles til deres bidrag. Det kender jeg ikke svaret på, er der nogle, der har nogle erfaringer med at opfordre foreninger og virksomheder til at bidrage på Dansk Wikipedia? --Patchfinder (diskussion) 24. apr 2012, 21:28 (CEST)

(redigeringskonflikt)

Ulflarsen: Eksemplet med Telenor er nok ikke særlig godt i forhold til dansk Wikipedia. Det er nemlig ikke så tit vi oplever, at store virksomheder vil redigere. Til gengæld er de som regel både høflige og forstående, når de får en venlig forklaring. Derimod har vi ofte problemer med meget små virksomheder med for eksempel 3-5 medarbejdere og nystiftede foreninger. Nogle der slet ikke er notable, men som alligevel mener, at når der er en artikel om for eksempel netop Telenor eller Norges fodboldforbund, så har de også ret til en, for de er jo også en virksomhed/forening. Men der er jo altså lige flere tusind medarbejdere/medlemmer og mange millioner kroner til forskel. En forskel vi andre og læserne nemt kan se, men som de involverede ofte har svært ved selv at indse.
KLN: en del af udfordringen ligger nok i at gøre folk begribeligt, at de både kan og må bidrage. At de ikke behøver pege fingre af en fejl men faktisk er velkomne til selv at rette den med det samme. Netop på forummet på Jernbanen.dk henvises der faktisk af og til dansk Wikipedia, så de ved vi eksisterer og har artikler om tog og jernbaner. Men jeg mindes dog også et forslag om at uploade billeder til Wikimedia Commons, der blev mødt med frygt for, at de måske ville blive slettet af en emsig administrator, fordi der ikke var styr på licensen og formalia. Så her er en anden udfordring: bekæmpe frygten for sletninger og forklare hvorfor det nogle gange alligevel sker. --Dannebrog Spy (diskussion) 24. apr 2012, 21:43 (CEST)
Jeg synes det er et problem hvis folk skriver om sig selv/deres virksomheder, så jeg er godt tilfreds med den danske Wikipedia's lidt strikse regler. Problemet, som jeg ser det, er at hvis først folk får lov at skrive om sig selv, er det svært at vide, hvornår det er seriøs bruger med en viden inden for feltet, der kan finde ud af at forholde sig objektivt til emnet - og hvornår det blot er én, der forsøger at stille sig selv/egen virksomhed i godt lys og reklamere. Hvis først tvivlen opstår, kan man ikke bruge opslaget til noget. Jeg synes, det er en spændende og meget relevant diskussion dette her, og jeg synes i særdeleshed at det kunne være interessant at få brugegrupper fra f.eks. jernbane.dk eller Dansk Ornitologisk forening til at bidrage. Et problem kan være den danske holdning, hvis vi kan kalde den det. En del af de akademikere jeg omgiver mig med til daglig, synes det er tidsspilde at jeg bruger noget af min tid på at skrive på Wikipedia. De er også, som det bliver nævnt tidligere, skeptiske når det kommer til Wikipedia. En sund skepsis, men problemet er når der bliver set ned på den. Det er denne holdning vi skal have ændret. Folk skal have lyst til at bidrage til det fælles projekt og gøre viden tilgængeligt for alle - på deres eget sprog (et argument jeg ofte møder "Den danske wiki er skod. Den engelske er meget bedre"). Samtidig er der mange, som det også nævnes, som starter på Wikipedia for at danne sig et overblik over emnet. Derfra er det blot vigtigt at der er ordentlige kilder, som man kan følge og bruge i videnskabelige artikler, hvis det er nødvendigt.Toxophilus (diskussion) 27. apr 2012, 20:33 (CEST)

Jeg vil blot erklære mig helt enig i den ide, som flere forskellige har bragt på banen i en eller anden form, at forsøge at gøre flere "institutioner" (bl.a. inden for den akademiske verden) og foreninger interesserede i at bidrage til dansk Wikipedia. Hvis det f.eks. er muligt på en eller anden måde at tage kontakt og række ud til nogle af disse og invitere dem til at redigere vil det kunne betyde meget, vil jeg tro. Kunne man forestille sig at Wikipedia tog kontakt med f.eks. forskellige akademiske institutioner og måske gymnasier for at forsøge at få dem involverede (på en organiseret måde)? Danmuz (diskussion) 27. apr 2012, 15:36 (CEST)

Eksempel med Telenor/Bjørtvedt: Hvis en meget erfaringen bruger skriver om sin egen arbejdsplads på neutral måde, vil de fleste tolerere det. Bjørtvedt har 77.600 redigeringer bag sig.
Til Danmuz: Der findes allerede den organisation: Wikimedia Danmark. Vi er ved at starte op en gruppe med undervisere op. Og hvis nogen flere vil være med, så er det nu vi starter op. (se her) - drop bare en hurtig email i første omgang. For formålet er kommet længere ud til nye end vi kommer nu.
Til KLN: Jernbanen.dk er godt eksempel på site, som har et forum hvor hvor del behandler stof, som vi kunne være interesseret i, på et højt niveau. Som Dannebrog Spy skriver, kræver det bearbejdningen før det få nogle resultater.
Generelt - efter at have snakke lidt med de norske kollegaer, så har de mange større fokus på deres egne sprog end vi har. Wikimedia Norge har skrevet det ind i deres vision. --Steen Th (diskussion) 27. apr 2012, 16:56 (CEST)
Jeg har haft stor fornøjelse af den danske wikipedia i forbindelse med min børns - nu 20 og 23 år - uddannelse igennem folkeskole og senere i deres uddannelse. Det er danske emner vi har brugt mest. Information om de faglige fag kemi, fysik og så videre – får man en grundlæggende forståelse på den danske wikipedia og en mere dybdegående forståelse på den engelske. Det er – for os få danskere – positivt. Vi er i en situation hvor det er vigtigt vi alle kan flere sprog.

Der hvor jeg ydmygt syntes vi skal sætte sejlene ind er ved fokusere på de artikler som vores børn, unge, læsesvage og ældre har brug for information ’’’på deres niveau’’’ og ikke se det som et nederlag at sproggruppen engelsk har bedre artikler end os. De professionelle fagfolk som mener at da.wikipedia er useriøs er egentlig uinteressante – da målgruppen er personer som søger information på dansk.

Lad os få for eksempel få folkeskolelærere, faglærere og andre der arbejder seriøst med unge mennesker til at lave artikler således sprog og niveau bliver folkeligt dansk. Det er OK at henvise til den engelske side for mere dybdegående information. Henrik Thomsen (diskussion) 29. apr 2012, 17:47 (CEST)
Henrik:Hvad mener du med at, henvise til den engelske side? Så vidt jeg ved, så skal man ikke henvise mere til artikler på engelsk-wiki (eller ethvert andet sprog, udover det iw der står i hjørnet)? Trade (diskussion) 1. maj 2012, 08:19 (CEST)
Vi skal naturligvis ikke henvise til noget som helst. Vi skal have de bedste artikler med omfattende noter og litteraturhenvisninger (herunder til det, der er tilgængeligt på internettet), som de særligt interesserede kan bruge til at skaffe sig indsigt ud over, hvad en leksikonartikel kan rumme. Forøvrigt skal vi selvsagt holde en ordentlig sproglig standard og ikke bidrage til at forringe sproget. hilsen --Rmir2 (diskussion) 1. maj 2012, 13:54 (CEST)
Godt ord igen. Der er mange gode og fyldestgørende artikler på dansk. Jeg mener bare det er vigtigt at opprioritere artikler som berører danske forhold - som jeg også ser blive gjort. Hilsen Henrik Thomsen (diskussion) 1. maj 2012, 14:38 (CEST)
Hmm. Der er mange gode, vægtige argumenter at overveje i denne debat. Jeg er personligt vældigt glad for at vi tager den og at der er så mange deltagere, og så mange velovervejede meninger og holdninger. Der er især to aspekter, jeg har bidt nok mærke i til at jeg føler mig kaldet til at kommentere på dem: Jeg er ganske enig i betragtningerne om at brugen af skabeloner både er for omfattende og for uspecifik. Jeg synes vi bruger uforholdsmæssigt meget tid på at tale nye brugere ned igen efter de er blevet ramt af en skabelon og forklare dem at "nej, du har ikke bedrevet hærværk - men det du har skrevet er egentlig ikke så relevant lige her". (Lad samtidig dette være en betragtning om at "hærværk" og "nonsens" måske med fordel kunne adskilles som begrundelse for sletning - eller i det mindste byttes om, så "hærværk" ikke er det første ord, folk møder). Til eksempel er skabeloner som {{husk forhåndsvisning}} og {{husk beskrivelse}} behageligt kortfattede og tilpas specifikke til at de bliver brugbare redskaber. Jeg er temmelig enig i at {{erikke}} er for bred som den er nu. Ergo kan vi sandsynligvis have stor fordel af at gennemgå vore skabeloner og vurdere anvendeligheden. Anvendelsen af skabelonerne er heldigvis allerede til debat herunder.
Jeg er i endnu højere grad enig i betragtninger om at vi stiller høje krav til nybegyndere og jeg er i stigende grad bange for at det, sammen med en lidt upersonlig eller utilnærmelig attitude over for disse brugere, koster os flere potentielle langtidsbrugere end godt er. Det tager lidt længere tid at forklare en nybegynder hvorfor hans indlæg er blevet tilbagerullet/hans artikel slettet/hans handling er uønsket frem for blot at henvise til politikken hvor han selv kan læse sig frem til svaret, men jeg tror det er tid der er givet godt ud. Jeg faldt for nylig over denne artikel, som viser at størsteparten af registrerede brugere starter med at redigere som IP-adresse. Det betyder, for mig at se, at der er et stort potentiale at hente ved at hjælpe og vejlede IP-adresser frem for fra start at kategorisere dem som sandsynlige hærværksmænd - det sidste er en tendens jeg synes er på vej frem, og som jeg lidt for hyppigt tager mig selv i. Desværre.
Det er heldigvis korrekt at dansk Wikipedia både vokser og forbedres for hver dag der går. Jeg finder debatten om hvorvidt vi skal fokusere på kvali- eller kvantitet rammer lidt ved siden af; vi har brug for begge dele. Jeg tror nogle brugere motiveres af et rødt link, mens andre føler sig kaldet til at rette op på mangelfuld information. Tilsvarende vil nogle læsere imponeres af bredden af artikelspektret ("Whow! De skriver om alt!"), mens andre fornøjes af detaljegraden af den enkelte artikel (Whow! Her står alt om...") Derfor: lad dem der vil skabe mange små artikler gøre det, mens de der føler for at udbygge stubbe til FA-niveau kan bruge kræfterne dér.
Sammenfattende: Lad os grundigt overveje hvilke skabeloner vi bruger, og især om skabelonen gør et bedre stykke arbejde end en lidt mere tidskrævende forklaring. Lad os i højere grad fokusere på at hjælpe og vejlede den nye skribent, også hvis han er en IP. Og lad os lade hver enkelt skribent gøre det arbejde han føler for, og nøjes med at være taknemmelige for hvert konstruktivt bidrag. Ceterum censeo Carthaginem esse delendam. --Medic (Lindblad) (diskussion) 11. maj 2012, 04:00 (CEST)
Et tip til almindeligt brug: Når jeg ser en artikel om et nyt emne, der muligvis ikke er ret godt skrevet, stiller jeg altid først mig selv spørgsmålet: er emnet relevant? Hvis ja: kan jeg hjælpe artiklen igang? Hvis vi bruger den taktik, vil velmente forslag alligevel føre til nye artikler. Seneste eksempel: Kronhalsring. Og så kan vi spare på brugen af "irettesættelsesskabeloner". --Rmir2 (diskussion) 26. okt 2012, 14:42 (CEST)