Anders Behring Breivik

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Anders Behring Breivik
Fulde navn {{{fuldenavn}}}
Født 13. februar 1979 (35 år)
Fødested Oslo
Pseudonym(er) Andrew Berwick, Sigurd Jorsalfar, Sigurd the Crusader
Død {{{død}}}
Dødssted {{{dødssted}}}
Begravet {{{begravet}}}
Nationalitet Nordmand
Bosat
Uddannelse
Profession
Politisk parti
Religion {{{religion}}}
Titel
Berømt for {{{berømtfor}}}
Kendt for Terrorangrebene i Norge 22. juli 2011
Forældre {{{forældre}}}
Ægtefælle
Børn

Anders Behring Breivik (Udtale: [²ɑnəʂ ²beːɾiŋ ²bɾæɪʋiːk][1]) (født 13. februar 1979)[2], er en norsk højreekstremistisk terrorist og massemorder, som er dømt for bombningen i Oslo og massakren på Utøya, som fandt sted den 22. juli 2011.[3]

Ved tingretten blev Breivik 24. august 2012 dømt til 21 års forvaring med en mindstetid på 10 år.[4] Breivik erklærede at han ikke vil anke dommen,og han ville heller ikke modtage dommen - da han ikke anerkendte retten som legitim, og den norske rigsadvokat besluttede at anklagemyndigheden heller ikke vil anke[5].

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

Breiviks far, Jens Breivik, var diplomat og havde tre børn fra sit tidligere ægteskab, mens Breiviks mor, Wenche Behring, havde en seksårig datter, Elisabeth, fra sit første ægteskab med en svensker. Parret havde været sammen i to år, da Breivik blev født. Jens Breivik fik indtryk af, at Wenche Behring ønskede sig et liv som enlig mor, og hun opmuntrede ikke til kontakt mellem far og søn. Jens Breivik er bosat i Frankrig med sin fjerde kone, og mødte sin søn Anders for sidste gang i 1995. Også Jens Breiviks sønner af første ægteskab har brudt kontakten med faren. [6]

Jens Breivik kom oprindeligt fra Stokmarknes i Vesterålen, fra "et strengt miljø med kun lidt kommunikation i familien", og var en ivrig tilhænger af Arbeiderpartiet. Han havde uddannet sig til civiløkonom i Bergen, mens Wenche Behring var plejemedhjælper og vokset op i Kragerø. Parret blev skilt, da Breivik var halvandet år, og Wenche Behring flyttede tilbage til Norge med sine to børn. Hun bosatte sig i Jens Breiviks tjenestelejlighed i Fritznersgate i bydelen Frogner i Oslo. Hun beskrev sin mand som en "djævel", mens han beskrev hende som "skør" og umulig at tale med. For sønnens skyld støttede han hende alligevel økonomisk. Da Breivik var to år, bad hans mor bistandskontoret, om drengen kunne komme i aflastningshjem i weekenderne. Hun beskrev drengen som "rastløs og senere mere og mere voldsom, lunefuld og fuld af uventede indfald", og ønskede at "blive af med" ham. Det var uklart, om hun ville bortadoptere ham, eller have ham til at forsvinde på andet vis. Aflastningsfamilien beskrev Wenche Behring som sær og vanskelig, mens hun på sin side afsluttede kontakten fordi hjemmet efter hendes mening "ikke passede for Anders". Selv sagde hun, at hun følte sig provokeret af den treårige drengs "upassende, nedladende og hånlige" smil. I efteråret 1982 flyttede hun og børnene til en moderne femværelsers i boligselskabet Nedre Silkestrå. Jens Breivik gjorde det økonomisk muligt. [7] Pga problemer i ægteskabet havde Wenche Behring ønsket abort, da hun ventede sønnen, men fik ikke taget sig sammen til at sende en ansøgning, før fristen var udløbet. Allerede under svangerskabet oplevede hun Breivik som "et vanskeligt barn, som var urolig og sparkede hende, næsten bevidst". Hendes mand var til stede ved fødslen, hvad hun syntes dårligt om ("Anders var hendes!"). Hun ammede drengen i ti måneder, indtil hun følte at det "ødelagde hende". Han udviklede sig normalt sprogligt og motorisk, men efter at de flyttede tilbage til Oslo, beskrev hun, at hun "lever i stadig angst for, hvad han kan finde på af ugerninger" i forhold til sin ældre halvsøster. Omgivelserne fandt det besynderligt, at en mor ængstes ved, hvad et toårigt barn kan udrette af "ugerninger" overfor en otteårig pige. Wenche Behring lod til at opfatte sin søn som en voksen mand med skumle hensigter, og beskrev tidvis det lille barn som en manipulerende, usårlig skurk. Tredive år senere blev fantasien virkelighed. Til SSBU sagde hun, at hun "får lyst til at skrælle ham af mig". De ansatte i Vigelandsparken børnehave bemærkede, at Breivik ikke græd eller viste tegn til smerte selv ved grimme fald. Fravær af oplevelse af smerte ses hyppigt blandt traumatiserede børn. [8]

Gaustad sygehus, hvor SSBU holdt til.
Foto: J. P. Fagerback

3. februar 1983 blev den næsten fireårige Breivik, hans halvsøster og mor indlagt ved familieafdelingen ved SSBU (Statens senter for barne- og ungdomspsykiatri), hvad der er meget usædvanligt. Psykiater Per Olav Næss var leder ved institutionen. Han observerede, at drengen var "ekstremt ordentlig, pedantisk. Stadigvæk vasker han hænderne og tørrer sig omhyggeligt om munden. Han bliver usikker, når han ikke finder tilstrækkelige systemer, og er meget optaget af at ordne ting pænt ved siden av hinanden...Han har svært ved at udtrykke sig følelsesmæssigt, men når der først kommer en reaktion, er disse påfaldende stærke." Næss og en anden psykiater fastslog, at forholdene i hjemmet ikke var gode nok, og at drengen burde flyttes derfra. Det gjorde børneværnet ikke, [9] selv om det var en psykolog ved børneværnet, der havde slået alarm. Breiviks mor havde selv bedt børneværnet om aflastning, fordi hun oplevede sin søn som vanskelig. Psykologen anså imidlertid hjemmesituationen som så alvorlig, at han anbefalede, at drengen umiddelbart blev flyttet til et permanent fosterhjem. Det modsatte børneværnet sig senere. Wenche Behring har ikke villet løse Næss fra hans tavshedspligt, så han har ikke kunnet forklare sig om familiens forhold i retten. [10]

Breivik fyldte fire år under indlæggelsen ved SSBU, der varede i tre uger. Ved ankomsten optrådte Wenche Behring mistroisk, fordringsfuld og desorienteret. Hun fandt ikke vejen fra Gaustad op til SSBU, selv om der kun findes én vej. Breivik virrede rundt under opholdet, uden nogen strategi for at forholde sig til sin mor eller andre voksne. I psykiatrien kaldes det "disorganiseret tilknytningsmønster", en ret typisk adfærd, når "den trygge havn samtidig er kilden til frygt". Det var intet i vejen med drengens intelligens, men hans opførsel mindede om den, man senere fandt i studier af børnehjemsbørn fra Rumænien. Breivik fik ingen diagnose af SSBU, men blev beskrevet som "afvigende", og symptombilledet minder om det, der i dag omtales som "reaktiv tilknytningsforstyrrelse", en ret sjælden og alvorlig diagnose. Hans mor beskrev ham som "aggressiv og klæbende", men en sådan adfærd hos drengen blev ikke observeret af andre. Selv forvirrede hun ham ved skiftevis at trække ham ind til sig og skubbe ham væk. Det bekymrede naboerne, at der iblandt var larm og uro i hjemmet, mens de to børn under ti år andre gange kunne være efterladt alene. [11]

SSBU beskrev Wenche Behring som "en kvinde med en ekstremt vanskelig opvækst...borderline personlighedsstruktur og omfattende, skønt delvis benægtende depression". I politiafhør efter 22.juli forklarede tidligere naboer, hvordan der fra hendeslejlighed i Nedre Silkestrå kom lyde, der tydede på seksuel aktivitet med de to børn til stede, og SSBU viser til en episode, hvor hun skulle have bedt sin lille søn om at begå en seksuel handling med en person udenfor familien. Hun beskrives som "forvirret" og "kritikløs" af SSBU, der bekymrede sig over "det stærkt patologiske forhold mellem Anders og hans mor", hvor moren skiftede brat mellem at tale sukkersødt til drengen og derefter åbent ønske ham død. [12] Selv fortalte hun SSBU om sin egen opvækst, hvor der var familiehemmeligheder omkring halvsøskende, og hvor hun først sidenhen havde fået at vide, at hun selv havde tilbragt et par år i børnehjem. Hendes far, en murermester, var død tidligt; mens hendes mor angiveligt fik polio, mens hun gik gravid med Wenche Behring, og gav sin lille datter skylden for at være endt i rullestol. Hun var kontrollerende, hadefuld og jaloux mod pigen, der som syttenårig brød kontakten med familien og forlod Kragerø til fordel for et nyt liv i Oslo. [13]

Hos SSBU blev familien observeret gennem tre uger af et team bestående af otte specialister. Til sammenligning bestod børneværnets opfølgning af tre korte hjemmebesøg gennem et halvt år, foretaget af en konsulent ved Vika bistandskontor. Hjemmekonsulenten beskrev en "harmonisk" familie med en "rolig" mor, "velopdragen" datter og "sympatisk, afslappet" søn. Selv om naboerne delte SSBUs bekymring for familien, blev hjemmekonsulentens overfladiske betragtninger udslagsgivende for, at Breivik blev boende sammen med sin mor og halvsøster. [14]

Breiviks stedmor Tove mødte drengen for første gang sommeren 1983, efter at have giftet sig med hans far, Jens Breivik. De to var ansat i udenrigsministeriet og skulle flytte til Paris, hvor Jens Breivik var udstationeret ved den norske ambassade. Før afrejse til Frankrig mødte hun den fireårige Breivik, som hun straks fik god kontakt med. Hun beskriver ham som en nem, god dreng. De holdt kontakten efter hendes skilsmisse fra hans far, og mødtes sidste gang i marts 2011. [15] Breiviks halvsøster Elisabeth er bosat i Los Angeles, og fik en hård omtale i hans "manifest". Hun påpegede overfor sin mor det påfaldende i, at en 30-årig mand hverken havde job eller fremtidsplaner, men kun var optaget af computerspil. [16]

Breiviks mor Wenche Behring døde af kræft den 22. marts 2013.[17]

Ungdom[redigér | redigér wikikode]

Oslo-bydelen Tåsen, hvor Breivik fandt sin første kæreste.

Som trettenårig begyndte Breivik ved Ris ungdomsskole, hvor han kom ind i en klike, der var optaget af graffiti. Som sin tag (signatur) valgte han Morg, en tegneseriefigur i Marvel Comics, hvor Morg er forræderen, der går i fjendens sold og optræder som bøddel mod sit eget folk. [18] I december 1994 tog han alene til København, hvor spraydåser med maling var billigere end i Oslo. Da han ankom til Oslos hovedbanegård lille juleaften 1994 med toget fra København, helt alene, fandt politiet 43 spraydåser i hans rygsæk. Pengene havde han tjent som avisbud; han gik rundt med Aftenposten i fire år. To uger senere blev han filmet af vægtere, mens han skrev i en jernbaneundergang i bydelen Storo. Han blev ilagt en bøde på 3.000 kroner fra Grønland politistation, og børneværnet kom igen ind i billedet. Under samtale mellem Breivik, hans mor og en sagsbehandler fremkom det, at den femtenårige også én gang tidligere var rejst alene til København. Han bagatelliserede sin mors bekymring for, at han var ved at ende som kriminel. I februar 1995 fyldte han seksten år og afsluttede skriftligt sin kontakt med børneværnet, samtidigt som hans mor trak sin samtykke-erklæring. Dermed kunne børneværnet ikke indhente videre oplysninger om sagen; men signaturen "Morg" stod at læse på vægge fra Ullern og helt til Kolbotn Station. [19]

I 1995 havde Breivik sin sidste kontakt med faren, der i 2012 forsøgte at udgive en bog om sin søn. Gyldendal har refuseret manuskriptet. [20] Breivik begyndte ved Hartvig Nissens gymnasium, men skiftede i 1996 over til Oslo handelsgymnasium ud fra et ønske om flere økonomifag. Ved den tid dukkede han op i bydelen Tåsen, hvor han kom ind i Tåsengjengen (Tåsen-kliken) og blev regnet som cool, fordi han havde turdet at tegne graffiti i Oslo centrum, og var veltrænet; Breivik løftede vægte. En juninat blev han også taget af politiet for at køre knallert uden førerkort og med 1,15 i promille. Sommeren 1997 blev han kæreste med en pige fra Tåsen, og tabte dermed helt ansigt, fordi hun blev regnet som den grimmeste i kliken. Da forholdet tog slut, og hun i stedet blev kæreste med en pakistaner, forsvandt Breivik fra Tåsen for godt; sandsynligvis ved den tid, da han begyndte i 3.klasse ved handelsgymnasiet, i august 1997. [21]

Politiske holdninger[redigér | redigér wikikode]

Breivik var medlem af Fremskrittspartiet (FrP) fra 1999 til 2004. Han var tillige engageret i Fremskrittspartiets Ungdom fra 1997 til 2007, [22] hvor han havde hverv som FrPs delegerede medlem i kontroludvalget for Majorstuen ældrecenter. [23]

Under dæknavnet "Sigurd Jorsalfar" var Breivik medlem af den højreekstremistiske protestbevægelse Norwegian Defence League, men han forlod foreningen i februar 2011. I sit manifest skrev han senere at "organisasjonen var for snill [rar]".[24] Ifølge politiet opererede han med omkring tyve forskellige e-post-adresser, 30 ulige nicks (dæknavne) på omkring 40 foretrukne netsider, fra VG-debat til nynazistiske sider som stormfront.org og nordisk.nu. [25]

Breivik skrev halvdelen af bogen 2083 - A European Declaration of Independence, som omhandler den fortidige og historiske kamp mellem kristne og muslimer, samt den i Breiviks sind forestillede nutidige kamp mellem disse religioner. Bogen omhandler ligeledes Breiviks forberedelse til terrorangrebene den 22. juli 2011.

Anders B. Breivik har både i bogen 2083 og i udtalelser under retssagen ytret nationalistiske holdninger, og er stærkt imod multikulturalisme. [3] På sin Facebook-profil beskriver han sig selv som kristen og konservativ. Han har desuden tidligere gået på jagt og udøvet ekstremsport.[26] Foruden en Facebook-konto har han også en Twitter-konto, hvor han kun har skrevet en enkelt gang. Den 17. juli skrev han på engelsk: "En person med en tro svarer til kraften af 100.000, som kun har interesser."[27]

Breivik var aktiv på det indvandringskritiske internetforum document.no, og han har omtalt venstreradikale antiracister som "Stoltenberg jugend" og Gro Harlem Brundtland som "landsmo(r)der".[28] Her har han også kritiseret sit tidligere parti, Fremskrittspartiet, for at være "politisk korrekte karrierepolitikere og ikke på nogen måde idealister, som er villige til at tage risiko eller arbejde for idealistiske mål."[29]

Før terrorangrebet den 22. juli 2011[redigér | redigér wikikode]

Falske eksamensbeviser[redigér | redigér wikikode]

I årene 2003 til 2006 solgte Breivik falske eksamensbeviser over nettet. Via PayPal og E-Gold betalte køberne af de falske eksamensbeviser til en konto i Letland. 3,6 millioner norske kroner blev sat ind på hans forskellige konti i udlandet. 14 bankkonti i 7 forskellig lande er blevet sporet til Breivik: i Estland, Litauen, USA, Antigua og Barbuda, Dominica, Saint Vincent og Grenadinerne. For at undgå at vække opsigt hævede han kun små beløb i pengeautomater. Breiviks mor har indrømmet at have oprettet tre bankkonti i sit navn og at have hvidvasket omkring 400.000 norske kroner af sin søns formue.[30]

Gård[redigér | redigér wikikode]

Den 18. maj 2009 oprettede han sit enkeltmandsfirma Breivik Geofarm. Den 9. april 2011 flyttede firmaet adresse fra Hoffsveien i Oslo til Åsta, Rena i Åmot kommune.[31] Firmaet skulle dyrke grøntsager, men ifølge naboer har Breivik aldrig dyrket grøntsager på gården ved Rena. Jorden er i stedet lejet ud til en bonde.[32] På den gård, som Breivik skal have lejet, var der før 2006 etableret en hashplantage. Tre personer blev idømt lange fængselsstraffe i den forbindelse.[33]

Våben[redigér | redigér wikikode]

Breivik stod i våbenregistret og skulle være i besiddelse af en Glock-pistol, en riffel og et haglgevær. Han var medlem af Oslo pistolklub. [3] Til massakren medbragte han riflen med indskriften Gungner efter Odins spyd. Han medtog også pistolen, med indskriften Mjølner efter Tors hammer. Breivik ønskede i november 2012 at donere våbnene fra massakren, samt sin gallauniform, til Hjemmefrontmuséet i Oslo, der huser genstande fra den norske modstandsbevægelse under anden verdenskrig. Breivik regner sig som modstandsmand, og anser det som en vigtig symbolsk formalitet at tilbyde muséet rekvisitterne, ud fra den tanke, at opfatningen af ham og hans handlinger med tiden vil ændres. [34]

Attentat mod Obama[redigér | redigér wikikode]

I 2009 modtog den amerikanske præsident Barack Obama Nobels Fredspris. Da Breivik senere efter sin anholdelse blev afhørt, forklarede han til politiet at han ville angribe prisuddelingen med en bilbombe for at dræbe Obama. Han forklarede videre at han ville benytte falsk politiuniform, men at han afstod fra terrorangrebet da han frygtede massive sikkerhedsforanstaltninger.[35]

Terrorangrebene den 22. juli 2011[redigér | redigér wikikode]

Den 22. juli 2011 bragte Breivik en bombe til sprængning i det centrale regeringskvarter og kørte senere til øen Utøya hvor han skød og dræbte 69 deltagere ved en politisk lejrtur for unge medlemmer af det norske regeringsparti Arbeiderpartiet.

Efter terrorangrebene blev Breivik anholdt og hans lejlighed i Oslo efterfølgende ransaget.[36] Han er blevet sigtet efter straffelovens § 147a, der omhandler terrorisme for både bombesprængningen i Oslos centrum, samt den efterfølgende nedskydning på øen Utøya. Strafferammen for denne bestemmelse er op til 21 års fængsel.[37]

Retssag[redigér | redigér wikikode]

Oslo Tingret

Geir Lippestad påtog sig hvervet som advokat for Breivik.

Breivik blev fremstillet for varetægtsfængsling ved et retsmøde mandag den 25. juli i tingsretten i Oslo med Kim Heger som dommer. På begæring fra politiet blev dørene lukket.[38] Efter et kort retsmøde bestemte dommeren, at Breivik skulle varetægtsfængsles i 8 uger med isolationsfængsling og brev-, besøgs- og medieforbud i 4 uger.[39] Breivik erkendte de faktiske forhold, men ikke sin skyld. Ved retsmødet ønskede Breivik at stille i uniform og udtale sig på engelsk.[40] Før retsmødet foranstaltede politiet en røntgenskanning af Breivik for at sikre sig, at han ikke havde skjult en detonator til en mulig bombe.[41]

Den 25. juli 2011 forsøgte to unge nordmænd med indvandrerbaggrund at angribe den politibil, hvori Breivik formentlig blev kørt til retten.[42]

Samfundsomkostninger[redigér | redigér wikikode]

Indgangen til Oslo tinghus, hvor retssagen mod Breivik fandt sted.
Foto: Bjoertvedt

Sikkerheden omkring Breivik anslås at ville koste samfundet henved 11 millioner kroner årligt. Alene sygeafdelingen i Ila-fængslet, hvor han skal afsone, vil behøve mindst 20 ansatte, og koste omkring 30.000 kroner i døgnet. [43]

Selve retssagen anslås at koste det norske samfund mere end 100 millioner kroner, dvs mere end 2,5 millioner kroner for hver eneste af de fyrre dage, man afsatte til retsbehandlingen. 97 millioner gik til ombygning og udbedring af lokalerne i Oslo tinghus, samt et omfattende sikkerhedssystem i Breivik-sagen, bestående af adgangskontrol med røntgenmaskiner og metaldetektor, indleje af ekstra personale, digital infrastruktur for presse og pårørende med lyd- og billedoverføringer landet rundt, samt sikring af bygningen. Hovedprojektet var dog bygningen af retssal 250, hvor terrorretssagen blev ført. Hele første sal i Oslo tinghus gik med til Breivik-sagen. Man lagde dog op til, at andre retssager, som normalt skulle behandles i tidsrummet, skulle gå mest muligt som planlagt, kun med opstart en halv time senere for at lette trykket på adgangskontrollen. Meget af ombygningsarbejdet kan imidlertid anses som en investering for fremtiden. [44]

Politiets statistik viser, at retssagen mod Breivik lagde beslag på så omfattende resurser, at Oslo politidistrikt slet ikke kunne håndtere en bølge af overfald i hovedstaden. [45] I løbet af de ti første måneder i 2012 blev der registreret 715 overfald på offentligt sted i Oslo. Opklaringsprocenten har svinget mellem 14 og 30 pct. [46]

Kilder, noter og referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Breivik pronouncing his own name
  2. Oslo Tingret
  3. 3,0 3,1 3,2 Jarle Brenna og andre (23. juli 2011). "Pågrepet 32-åring kalte seg selv nasjonalistisk". VG. http://www.vg.no/nyheter/innenriks/artikkel.php?artid=10080610. 
  4. Breivik tilregnelig – dømt til forvaring, VG 24. august 2012
  5. 22. juli-saken – påtalemyndigheten anker ikke
  6. Jon Henley (13.april 2012). "Anders Behring Breivik trial". The Guardian. http://www.guardian.co.uk/world/2012/apr/13/anders-behring-breivik-norway. 
  7. Aage Storm Borchgrevink: En norsk tragedie (s. 43-4), forlaget Gyldendal, Oslo 2012, ISBN 978-82-05-42878-2
  8. Aage Storm Borchgrevink: En norsk tragedie (s. 344-5)
  9. Asbjørn Olsen (2012). "Breivik var ryddig, pedantisk…". TV2-nyhetene. http://www.tv2.no/nyheter/innenriks/22-juli-terror-oslo-og-utoya/breivik-var-ryddig-pedantisk-overdrevent-renslig-og-systematisk-3802388.html. 
  10. Hans O. Torgersen (8.juni 2012). "Barnepsykiater får ikke vitne". Aftenposten. http://www.aftenposten.no/nyheter/iriks/22juli/Barnepsykiater-far-ikke-vitne-i-terror-saken-6845887.html. 
  11. Aage Storm Borchgrevink: En norsk tragedie (s. 45-8)
  12. Aage Storm Borchgrevink: En norsk tragedie (s. 340-3)
  13. Aage Storm Borchgrevink: En norsk tragedie (s. 348)
  14. Aage Storm Borchgrevink: En norsk tragedie (s. 347)
  15. Asbjørn Olsen og Jens Chr. Nørve (2012). "Stemorens siste bilde av Breivik". TV2-nyhetene. http://www.tv2.no/nyheter/innenriks/22-juli-terror-oslo-og-utoya/stemorens-siste-bilde-av-breivik-3740597.html. 
  16. Richard Orange (4.december 2011). "Anders Behring Breivik’s sister warned mother". The Telegraph. http://www.telegraph.co.uk/news/worldnews/europe/norway/8934136/Anders-Behring-Breiviks-sister-warned-mother-about-his-behaviour-two-years-ago.html. 
  17. Gordon Andersen , Marianne Vikås og Dennis Ravndal (23. marts 2013). "Breiviks mor døde i går". VG. http://www.vg.no/nyheter/innenriks/22-juli/artikkel.php?artid=10101875. 
  18. Morg (comic book character)
  19. Aage Storm Borchgrevink: En norsk tragedie. (s. 107-11)
  20. - (16.november 2012). "Boka til Breiviks far refusert". TV2-nyhetene. http://www.tv2.no/nyheter/innenriks/22-juli-terror-oslo-og-utoya/boka-til-breiviks-far-refusert-3925791.html. 
  21. Aage Storm Borchgrevink: En norsk tragedie. (s. 119-23)
  22. Kristine Grue Langset (23. juli 2011). "Terrorsiktet hadde verv i Fpu". rb.no. http://www.bt.no/nyheter/innenriks/Terrorsiktet-hadde-verv-i-Fpu-2541897.html. 
  23. Aage Storm Borchgrevink: En norsk tragedie (s. 164)
  24. Thomas Paust (26. juli 2011). "Breivik var medlem i Norsk forsvarsallianse". Netavisen. http://www.nettavisen.no/nyheter/article3197875.ece. 
  25. Aage Storm Borchgrevink: En norsk tragedie. (s. 158)
  26. "Anders Behring Breivik". http://nb-no.facebook.com/people/Anders-Behring-Breivik/100002651290254. 
  27. twitter
  28. Helge Øgrim (23. juli 2011). "Skremmende hat". journalisten.no. http://www.journalisten.no/node/35339. 
  29. nettavisen.no
  30. Pia Dramshøj (1. april 2012). "Breiviks mor hvidvaskede penge". DR. http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2012/04/01/082429.htm. 
  31. "Breivik Geofarm". Proff. http://www.proff.no/roller/breivik-geofarm/-/-/994089269/. 
  32. Liv Solli Okkenhaug, Christian Nicolaisen (23. juli 2011). "Dyrket aldri noen grønnsaker her". bt.no. http://www.bt.no/nyheter/innenriks/--Dyrket-aldri-noen-grnnsaker-her-2542083.html. 
  33. Erlend Langeland Haugen (23. juli 2011). "Kjøpte seks tonn kunstgjødsel". bt.no. http://www.bt.no/nyheter/innenriks/Kjpte-seks-tonn-kunstgjdsel-2541975.html. 
  34. Helge Carlsen (8.november 2012). "Breivik vil donere ridderuniformen sin til Hjemmefrontmuseet". NRK. http://www.nrk.no/nyheter/norge/1.8389539. 
  35. Louise Damløv (31. marts 2012). "Breivik ville dræbe Obama". DR. http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2012/03/31/210746.htm. 
  36. aftenbadet.no
  37. tv2.dk
  38. Eivind Fondenes (25. juli 2011). "Fengslingsmøtet går for lukkede dører". TV2. http://www.tv2.no/nyheter/innenriks/fengslingsmoetet-gaar-for-lukkede-doerer-3545573.html. 
  39. Birthe Steen Hansen (25. juli 2011). "Breivik fengsles i åtte uker". TV2 (Norge). http://www.tv2.no/nyheter/innenriks/breivik-fengsles-i-aatte-uker-3545741.html. 
  40. (liio) (2. august 2011). "Breivik ville tale engelsk". TV2. http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-42262037:breivik-ville-tale-engelsk.html. 
  41. NTB (13. august 2011). "Breivik skannet med røntgen". HA. http://www.h-a.no/Default.aspx?ModuleId=128913&articleView=true&tabId=117. 
  42. »Han skal dø« – Globalt | www.b.dk
  43. NTB (28. juni 2012). "Sikkerheten rundt Breivik". Aftenposten. http://www.aftenposten.no/nyheter/iriks/Sikkerheten-rundt-Breivik-vil-koste-30000-kroner-i-dognet-6919974.html. 
  44. Steinar Schjetne (4. april 2012). "Terrorrettssaken koster 100 mill.". Klassekampen. 
  45. "Terrorsaken førte til ransbølge i Oslo". TV2-nyhetene. 11.november 2012. http://www.tv2.no/nyheter/innenriks/22-juli-terror-oslo-og-utoya/terrorsaken-foerte-til-ransboelge-i-oslo-3921544.html. 
  46. Gunnar Thorenfeldt (17.november 2012). "Ranet for trygghet". Dagbladet. 


Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]