Deisme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Deisme (Latin: Deus = Gud) er betegnelse for troen på, at der findes en Gud, men at denne ikke griber aktivt ind i verdens gang. Gud har skabt verden som et perfekt funktionelt system der kan køre af sig selv, hvorfor Gud derfor ikke aktivt behøver at gribe ind i verden.

Dette gudsbegreb står inden for monoteismen, men i kontrast til fx kristendommens, jødedommens gudsbegreber. derimod er islam en bestemt at deismens tankefigur. Deismen følger dog jødedommen og kristendommen religioner på en del vigtige punkter, da den også hævder, at Gud har skabt verden og står udenfor verden, men da den i en forstand ser verden som et perfekt urværk der kører af sig selv uden Guds indgriben, da adskiller den sig ligeledes på afgørende punkter fra disse tre religionsopfattelser. Deisme var en fornuftig måde at se kristendommen på, som var skabt på kritikken af kristendommen i oplysningstiden. Nu menes at Gud har skabt verdenen og naturlovene, men griber ikke ind i den.  Men begyndte at se på religiøs tolerance ”altså religions frihed”. Eksempelvis mener Ludvig Holberg at Gud er naturen selv (at verdenen har skabt sig selv), også filosoffer mente at man skulle begrunde ud fra en anti-religiøs tankegang, man skulle bruge fornuften.

Yderligere påstår opfattelsen, at teologien udelukkende skal bygge på fornuften uden henvisning til åbenbaringer (da disse er umulige ifølge deismen) eller autoriteter.

Opfattelsen opstod i 1600-tallet og var især udbredt hos oplysningsfilosofferne.

Se også[redigér | redigér wikikode]