EØS

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
EØS består af EFTA-landene (minus Schweiz) og medlemmerne af EU.
BelgienBelgien
BulgarienBulgarien
CypernCypern
DanmarkDanmark
EstlandEstland
FinlandFinland
FrankrigFrankrig
GrækenlandGrækenland
HollandHolland
IrlandIrland
IslandIsland
ItalienItalien
LetlandLetland
LiechtensteinLiechtenstein
LitauenLitauen
LuxembourgLuxembourg
MaltaMalta
NorgeNorge
PolenPolen
PortugalPortugal
RumænienRumænien
SlovakietSlovakiet
SlovenienSlovenien
SpanienSpanien
StorbritannienStorbritannien
SverigeSverige
TjekkietTjekkiet
TysklandTyskland
UngarnUngarn
ØstrigØstrig

Europæisk Økonomisk Samarbejdsområde. EØS-aftalen blev underskrevet i maj 1992 mellem de daværende 12 medlemsstater af EF og de daværende seks EFTA-medlemsstater: Østrig, Finland, Island, Norge, Schweiz og Sverige. Efter en folkeafstemning i december 1992, der resulterede i et nej, ratificerede Schweiz ikke aftalen. Da aftalen trådte i kraft i begyndelsen af 1994 var der derfor 17 deltagerlande. Siden da er tre af de oprindelige EFTA-lande, Østrig, Finland og Sverige, blevet fuldgyldige medlemmer af EU, mens Liechtenstein i maj 1995 tiltrådte EØS. Lichtenstein var blevet medlem af EFTA i 1991. Aftalen gælder derfor nu de 27 EU-medlemsstater og tre EFTA-lande, men ikke Schweiz, som dog stadig er medlem af EFTA.