Freden i Knäred

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Freden i Knærød markerede afslutningen på Kalmarkrigen. Fredsforhandlingerne mellem Sverige og Danmark kom i stand på engelsk initiativ og de to parters repræsentanter mødtes den 29. november 1612 på en grænsebro i nærheden af Knærød, nu Knäred i Halland.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Vilkår

Fredsaftalen bekræftedes ved Freden i Stettin 1570. Yderligere aftaltes at:

Sverige skulle:

  1. tilbagegive Jämtland og Härjedalen,
  2. frasige sig kravene på Soneburg slot (estisk: Maasi ordulinnus) på Ösel.

Danmark skulle:

  1. tilbagegive Borgholm, Kalmar og Öland.
  2. beholde Älvsborg med stæderne Nye og Gamle Lödöse samt Göteborg, desuden Ale, Askims, Bollebygds, Flundre, Hisings, Säfvedals og Vätle herreder med alle indkomster og afgifter som pant for en krigsstadeerstatning på 1. mill. rigsdaler, der skulle betales inden seks år.

Begge lande skulle have ret til at anvende de tre kroner som våben, dog uden ret til at kunne gøre krav på landområder tilhørende modparten.

[redigér] Underskrivelse

Allerede den 20. januar 1613 kunne fredsaftalen undertegnes. Freden garanteredes af kong Jakob 1. af England.

En mindesten om fredsslutningen er rejst ved Sjöared mellem Knäred og Markaryd.

[redigér] Følger

Et vigtigt resultat for den danske konge (Christian 4.) var, at svenskerne måtte betale en krigsskadeserstatning på én million rigsdaler. Som pant beholdt danskerne fæstningen Elfsborg, der var faldet til danskerne 24. maj 1612.

[redigér] Ekstern henvisning

Personlige værktøjer
Navnerum

Varianter
Handlinger
Navigation
Deltagelse
Værktøjer
Organisation
Udskriv/eksportér
Andre sprog