Det svenske koloniimperium
Det svenske koloniimperium i Nordamerika, Afrika blev aldrig særligt omfattende. Det udgjordes af fire besiddelser, hvoraf de tre var yderst kortvarige. De to første – Ny Sverige og Cabo Corso – blev reelt bedrevet som private foretagender af kompagnier med kongeligt sanktioneret monopol, såkaldte privilegiebreve. Besiddelserne var hovedsageligt opretholdt i forbindelse med handel. Ny Sverige var det eneste forsøg på en egentlig udvandrerkoloni med bosættelse for øje. Øen Saint-Barthélemy i Karibien den eneste kolonier, som stod under svensk forvaltning i længere tid, 93 år. Kolonien Ny Sverige var svensk i 17 år, handelsstationen Cabo Corso i 11 år, øen Guadeloupe i blot 14 måneder.
Det er usikkert, om de kortvarige besiddelser, fraset Saint-Barthélemy, kunne sikre indtægter som overgik omkostningerne ved deres etablering og som følge af de konflikter, som de bevirkede i forhold til andre stater. Det er derfor svært at sige, om de indebar nogen egentlige gevinster eller fordele for Sverige.
Indholdsfortegnelse |
Ny Sverige [redigér]
Ny Sverige (1638–1655) ved Delawarefloden under Nya Sverigekompaniet (også Söderkompaniet eller Nova Suecia-kompaniet) i nutidens delstater Delaware, New Jersey,Pennsylvania og Maryland i USA. I området boede irokeser-folket susquehannock (eller minqua) og algonkin-folket lenape. Kolonien afstodes til Nederländerna.
Cabo Corso (Carolusborg) [redigér]
Cabo Corso (1650–1658 og 1660–1663) under Afrikanska kompaniet (eller Guineakompaniet) i nutidens Ghana ved Guineabugten i Vestafrika. Territoriet blev købt af det afrikanska kompaniet fra kongen af Fetu i år 1650. Området beboedes af akan-folket fante (eller fanti) som tilhørte kongeriget Efutu (eller Fetu). Området afstodes 1658 til Danmark og 1663 til Nederlandene og bestod hovedsagelig af fæstningen Carolusborg, i det nuværende Cape Coast (Cabo Corso; fante Oguaa).
Saint-Barthélemy [redigér]
Saint-Barthélemy (1785–1878), som både før og efter den svenske kolonitid tilhørte Frankrig. Fra år 2007 Blev Saint-Barthélemy et eget oversøisk forvaltningsområde (Collectivité d’outre-mer). Øen blev overladt af Frankrig i 1785 og solgtes tilbage i 1878. Til 1805 styredes øen sammen med Svenska Västindiska kompaniet.
Guadeloupe [redigér]
Under Storbritanniens okkupation af øen Guadeloupe overlodes denne midlertidigt – under 14 måneder (1813–1814) – til Sverige. Øen overlodes til Karl 13. som erstatning for Sveriges deltagende i alliancen mod Napoleon i slutningen af Napoleonskrigene. Den korte overdragelse af Guadeloupe var dog kun formel. Under hele perioden fortsatte Guadeloupe at være styret af øens britiske guvernør.[1] Ved freden i Paris 1814 overgik øen til Frankrig mod, at Storbritannien erstattede det svenske kongehus med den såkaldte Guadeloupefonden.
Noter [redigér]
- ↑ Cahoon, Ben (2000). Guadelopue. World Statesmen.org.
Kilder [redigér]
- Carlsson Sten, Jerker Rosén, Gunvor Grenholm m.fl: Den svenska historien, Stockholm 1966–1968
- Englund, Peter, Ofredsår, Stockholm 1993, ISBN 91-7486-067-4
- Henrikson, Alf, Svensk historia, Stockholm 1966, ISBN 91-0-010551-1 (senaste upplagan 2004)
- Nationalencyklopedin
- Nordisk Familjebok, 1800-talsupplagan & Uggleupplagan, Stockholm 1876–1926
- Sjögren, Otto, Sveriges historia, Malmö 1938
- Starbäck, Carl Georg & Per Olof Bäckström: Berättelser ur den svenska historien, Stockholm 1885–1886
- Svensk Uppslagsbok, Malmö 1947–1955
- Gösta Webe: "St. Barthélemy, svensk koloni 1784-1878" (Handels- og Søfartsmuseets årbog 1981; s. 264-280)
- Åberg, Alf, Vår svenska historia, Lund 1978, ISBN 91-27-00783-9
| Wikimedia Commons har medier relateret til: |