Guillotine

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Guillotinen i Baden (Rekonstruktion).

En Guillotine er maskine til henrettelse ved afhugning af hovedet. Den har været kendt siden middelalderen. I Skotland hed den Jomfruen.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Frankrig

Den fik sit navn efter den franske læge Joseph Ignace Guillotin (1738 - 1814), der foreslog maskinel halshugning for at spare den franske revolutions ofre for dårligt bøddelhåndværk. Den blev under revolutionen opstillet foran Tuilerierne på Place du Carrousel i august 1792. Dr Guillotin var ikke glad for, at hans navn blev knyttet til mekanismen, skønt guillotinen i sin første tid ofte blev omtalt som louison eller louisette efter en dr Louis, der var sekretær ved Kirurgisk akademi (og forfatter af artiklen om død i l'Encyclopédie), og varmt anbefalede mekanismen, fordi han mente, den medførte øjeblikkelig død. [1]

Siden revolutionen i 1789 er i alt ca. 4.600 mennesker blevet guillotineret i Frankrig, heraf 23 fra 1956 til 1977. Guillotinen blev brugt første gang i april 1792 og sidste gang i 1977. Victor Hugo beskriver guillotinen i romanen 1793. Dødsstraf blev imidlertid afskaffet i Frankrig i 1981. To guillotiner står opmagasineret i en hangar uden for Paris.

[redigér] Tyskland

Under Napoleonskrigene indførtes guillotinen under navnet Fallbeil ("faldøkse") i de besatte dele af Tyskland. Den var i brug til 1949. Blandt andre blev Sophie og Hans Scholl henrettet med faldøkse. Nazisterne var meget omhyggelige med ikke at bruge det franske ord Guillotine.

[redigér] Guillotinen i Baden

I storhertugdømmet Baden blev der mellem 1848 og 1932 henrettet 37 mænd og to kvinder. Fra 1856 skete henrettelserne med en guillotine, som var bygget af firmaet Mannhard i München for 1.000 gylden. Når guillotinen skulle til de forskellige fængsler i Baden, blev den skilt ad og nedpakket i kasser. Det kunne trods alle anstrengelser ikke undgås at monteringen gav genlyd i fængselsgården, hvad der foruroligede fangerne. Efter at henrettelserne i 1933 blev henlagt til Stuttgart, kom Badens guillotine i 1937 til straffeanstalten Berlin-Plötzensee.

[redigér] Danmark

Brugen af halshugning med økse og de dermed forbundne uheld førte omkring 1900 til, at der i Rigsdagen blev fremsat et lovforslag om, at henrettelser skulle ske "med Faldøkse i et lukket Rum". Forslaget blev ikke vedtaget, og guillotinering har aldrig været anvendt i Danmark. Den sidste aktive skarpretter i Danmark var Theodor Seistrup.

[redigér] Selvmord

Selvmord ved guillotinering forekommer uhyre sjældent, men i 2003 halshuggede Boyd Taylor fra England sig selv netop med en hjemmelavet guillotine med elektrisk udløser. Det havde taget ham uger at konstruere den. [2]

[redigér] Henvisninger

  1. Simon Schama: Citizens (s. 619-22), Penguin books, 1989, ISBN 0-14-017206-8
  2. BBC NEWS | UK | England | Tyne/Wear | Guillotine death was suicide

[redigér] Ekstern kilde/henvisning

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:


Personlige værktøjer
Navnerum
Varianter
Handlinger
Navigation
Deltagelse
Værktøjer
Organisation
Udskriv/eksportér
Andre sprog