Spanske borgerkrig
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
 |
Denne artikel behøver tilrettelse af sproget. Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencycklopædiske stil. Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten. |
| Spanske borgerkrig | |||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
|||||||
| Parter | |||||||
 Spanske Republik |
 Fascistisk Spanien |
||||||
| Ledere | |||||||
| Manuel Azaña Julián Besteiro |
Francisco Franco Gonzalo Queipo de Llano |
||||||
| Styrke | |||||||
| 450.000 350 fly (1938) |
600.000 600 fly (1938) |
||||||
| Tab | |||||||
| ~500.000 | |||||||
_crowned.svg){kind=small}
Den Spanske Borgerkrig blev udkæmpet fra 1936 til 1939 mellem Spaniens lovligt valgte republikanske regering (støttet af både liberale, kommunister og på den anden side anarkister) og generalen Francisco Franco (støttet af konservative, fascister og i et vist omfang den katolske kirke).
Egentlig var krigen en kulmination på lang tids dyb splittelse i den spanske befolkning. Efter nogle omtumlede år med mange styreformer brød konflikten altså ud i 1936.
Republikken fik støtte fra frivillige civilister fra mange europæiske lande, USA m.m. De rejste til Spanien og deltog i krigen på republikkens side. Nogle var kommunister, nogle var socialister. Mange vesteuropæiske regeringer gik dog ind for ikke-indblandings politik og retsforfulgte de Spaniensfrivillige, hvis de vendte hjem -fx til Danmark - i live efter borgerkrigen. De italienske og tyske regeringer og fasistiske organisationer som fx.Blue Shirts intervenerede på fascisternes side med både moderne krigsmateriel og soldater. Den Romersk-katolske kirke støttede også Franco moralsk (man ved ikke, om de gav ham finansiel støtte). I april 1937 gennemførte det tyske Luftwaffe således et terrorbombardement mod den lille baskiske by Guernica. Byen, der ikke havde militær betydning, blev påført store ødelæggelser med mange dræbte. Bombningen af Guernica er afbildet i Pablo Picassos Guernica, og er historiens første store luftbombardement af et civilt mål.
Især i resten af Europa blev krigen set som en krig mellem fascismen og demokratiet.
Borgerkrigen endte med sejr til Franco, hvis fascistisk inspirerede diktatur varede til hans død i 1975.
Krigen anslås at have forårsaget 450.000 menneskers død, heraf de 285.000 i krigshandlinger, medens ca. 200.000 døde af sygdom og af sult.
[redigér] Begge sider var lige onde
Franco lavede arbejdslejre, hvor modstanderene blev sendt hen. De har bl.a. lavet veje i uvejsomt terræn på Mallorca.
De Internationale Brigader og bolsjevikkerne lavede udrensning på katolske præster, nonner, munke, arbejdsgiverne og dem der var mistænkt for at sypaliseret med Franco.
[redigér] De Internationale Brigader
Det anslås, at mellem 40.000 og 50.000 udlændinge meldte sig som deltagere på regeringens side under borgerkrigen i de Internationale Brigader, heraf omkring 500 danske ( ca.50 % af dem døde) . Blandt de spaniensfrivillige har f. eks. Illy Fuglsang og Leo Kari skrevet om deres deltagelse og oplevelser. I modsætning til dem døde Gustaf Munch-Petersen i Spanien.
[redigér] Eksterne henvisninger
- Den spanske revolution og borgerkrig 1936-39 Oversigtsartikler, artikler, bøger/pjecer, bogoversigter og bøger på svensk online (på Tidsskriftcentret.dk)
- Essay af George Orwell: Looking Back On The Spanish War.[1]
 |
Stub Denne historieartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
