Opel Omega

Opel Omega
Produktion
Producent	Opel
Koncern	General Motors
Model	Omega
Produktionsår	1986−2003
Karrosseri og platform
Type	Øvre mellemklassebil
Karrosseriformer	4-dørs sedan 5-dørs stationcar
Teknik	Langsliggende frontmotor, baghjulstræk
Drivlinje
Motorer	4- og 6-cyl. benzin- og dieselmotorer
Gearkasse	Manuel og automatisk
Kronologi
Forgænger	Opel Rekord
Efterfølger	Ingen

Opel Omega var en personbil fra den tyske bilfabrikant Opel. Den første generation kom på markedet i 1986, havde modelbetegnelsen "A" og var en direkte efterfølger til den tidligere Opel Rekord-serie. Anden generation havde modelbetegnlesen "B", og blev introduceret i 1994 og faceliftet i 1999. I 2003 forsvandt navnet Omega, men modellen fik ingen direkte efterfølger.

Opel Omega A havde en tung arv at løfte. Rekord og senere Omega serien var placeret et underligt sted i modelrækken af biler fra Opel da det trods størrelsen ikke var Opel´s flagskib. Flagskibet fra Opel på dette tidspunkt hed nemlig Opel Senator, og det var først da Omega B kom i 1994 at Senator modellen blev taget af programmet, og Omega egentlig blev Opels flagskib.

Omega A (1986-1993)

Opel Omega A
Produktion
Produktionsår	1986−1993
Karrosseri og platform
Beslægtede	Opel Senator
Drivlinje
Motorer	Benzin: 1,8−3,0 liter (60−150 kW) Diesel: 2,3 liter (54−74 kW)
Dimensioner og vægt
Akselafstand	2730 mm
Længde	4738 mm
Bredde	1760 mm
Højde	1445 mm

Opel Omega A Caravan

Opel Omega A blev produceret i flere versioner. Dog som basis fandtes den i en Sedan og en Stationcar variant (i Tyskland kaldet hhv. Limousine og Caravan)

Design

Designet på Omega´en er ikke tilfældigt. Man brugte lang tid på tests i vindtunneler (et stort hit i slut 80´erne og starten af 90´erne) og bragte med Omega´ens runde former og "Kadett" bagskærmen CW-værdien ned på 0,28. Noget der bidrog til en fornuftig benzinøkonomi. Samtidig var bilen meget stor og rummelig, selvom den havde meget få ligheder med de tidligere Rekord modeller var proportionerne dog stadig de samme.

Motorprogram

4 cylindrede Omega´er

Man ønskede ikke længere de u-økonomiske CIH type motorer som ellers var kendt fra Opel Rekord og tidligere andre modeller, til trods for de var driftsikre. I stedet monterede man 1,8 og 2,0 motorer fra Opels OHC program. Disse to motortyper blev taget direkte fra Kadett E og Ascona C.

1,8´eren blev monteret i 4 forskellige versioner. Alle havde 8 ventiler og slagvolumen på 1.796 cm³:

• 18NV: 60 kW (82 hk) ved 5.400/ O pr min, 135 Nm ved 3.000/ O pr min
• 18SV: 66 kW (90 hk) ved 5.200/ O pr min, 148 Nm ved 3.400/ O pr min
• E18NVR: 65 kW (88 hk) ved 5.400/ O pr min, 143 Nm ved 2.800/ O pr min
• 18SEH: 85 kW (116 hk) ved 5.600/ O pr min, 160 Nm ved 4.600/ O pr min

Dog var 1,8SEH den eneste af de 4 der brugte Bosch Multipoint indsprøjtning, og denne motorudgave overlevede også indtil faceliftet i 1991. 1,8NV og NVR havde problemer med tandremmen, og udviklede hurtigt en sygdom der i værste fald kunne knuse stempler og ventiler. NV samt NVR blev taget af modelprogrammet i løbet af det første år, og NV maskinen blev i stedet erstattet af SV maskinen i 1987.

2,0´eren kom også i 4 udgaver, alle med 8 ventiler og slagvolumen på 1.998 cm³:

• C20NE: 85 kW (116 hk) ved 5.400/ O pr min, 170 Nm ved 2.600/ O pr min
• C20NEF: 74 kW (101 hk)
• C20NEJ: 73 kW (99 hk)
• 20SE: 90 kW (122 hk) ved 5.400/ O pr min, 175 Nm ved 2.600/ O pr min

Alle 4-cyl. motorer blev koblet til en R25 gearkasse fra Opel selv, en 5 trins manuel gearkasse, eller en AW03-71L automatgearkasse med 4 gear.

Den sidste 4-cyl. motorudgave i Omega er den (blandt Opelfan´s i dag) meget populære C24NE, som var en direkte videreudvikling af 2,2 liters CIH maskinen fra Opel Rekord E2. 2,4´eren var monteret med et Bosch M1,5 indsprøjtningsanlæg, og var lavet da man fandt at 1,8 og 2,0 maskinerne leverede for lidt moment. Motoren var en CIH opbygning, og leverede relativt små 125hk, men leverede til gengæld lidt over 20NM mere på momentkurven. Denne maskine anses af mange sammen med 2,2 motoren fra Rekord E2 som de bedste motorer Opel nogensinde har lavet. Motoren var med 8 ventiler og slagvolumen på 2.410 cm³, leverede 92 kW (125 hk) ved 4.800/ O pr min, og 195 Nm ved 2.400-2.600/ O pr min.

Diesel varianter kom i 2 udgaver, dog alle CIH type motorer. En alm diesel eller turbodiesel. Begge motorer kom direkte fra Rekordprogrammets dieselbiler, og blev ændret i produktonsforløbet. I 1991 blev den alm dieselmotor taget af programmet og DTR modellen med Intercooler blev i stedet monteret. Motorkoden for disse maskiner var:

• 23YD: 54 kW (73 hk) ved 4.400/ O pr min, 138 Nm ved 2.400/ O pr min
• 23YDT: 66 kW (90 hk) ved 4.200/ O pr min, 190 Nm ved 2.200/ O pr min
• 23DTR: 74 kW (101 hk) ved 4.200/ O pr min, 218 Nm ved 2.000-2.200/ O pr min

6 cylindrede Omega´er

I 1987 monterede man dog kun i Stationcar varianten både C30LE og C30NE maskinerne (6-cyl. 12V CIH rækkemotor) kendt fra Senator/Monza modellerne. Disse modeller var med samme udstyrspakke indvendigt og udvendigt som de 4-cyl. varianter af Omega´en. Henholdsvis leverede C30LE 156hk og C30NE 177hk. De blev ganske populære og dette gjorde også at næste trin for Opels motorprogram i Omega´en blev det nemmere.

I 1989 lancerede Opel nemlig Omega 3000 modellen. Denne kom både som Stationcar og Sedan, og denne gang var der større forskel på udstyret. 3000 modellen eksisterede da stadig med C30LE og C30NE maskinerne, men indvendigt var kabinen nu polstret med dellæder, læderrat, boardcomputer og masser af andre lækkerier. Kofangere for og bag var indfarvede sammen med sidespejle og dørlister, og en lille hækspoiler blev også monteret.

Specifikationerne for C30NE var: 130 kW (177 hk) ved 5.800/ O pr min, 240 Nm ved 4.200/ O pr min.

Facelift i 1991

Faceliftet i 1991 var ikke af den voldsomme slags. Karrosseriet og det generelle udseende blev bibeholdt. Dog blev baglygterne tonet sagte, blinklys foran blev med hvide glas i stedet for de orange, frontgrillen fik en Chrome liste m.m. Faceliftet gav også anledning til et nyt motorprogram, som viste sig at være et rigtig godt træk. Det startede med lanceringen af den 150 hk stærke 2,6i 12V række 6 motor (C26NE) som med sit "dual ram" indsprøjtningssystem en gang for alle gjorde op med det gamle Bosch indsprøjtning. Den største ændring i motorprogrammet var dog med den 6 cylindrede 24 ventilers C30SE motor. 2 knastaksler, Dual Ram indsprøjtning og 3,0 liters volumen gav denne maskine hele 204 hk. Omega´en blev på den måde den første Opel model der fra fabrikkens side overskred 200hk mærket. Og det skulle blive voldsommere endnu. Herefter var alle Omega 3000 med denne maskine, og blev solgt som "Opel Omega 3000 24V"

Specifikationerne var som følger:

• C26NE: 110 kW (149 hk) ved 5.600/ O pr min, 220 Nm ved 3.600/ O pr min
• C30SE: 150 kW (204 hk) ved 6.000/ O pr min, 270 Nm ved 3.600/ O pr min
• C30SEJ: 147 kW (200 hk) ved 6.000/ O pr min, 265 Nm ved 3.600/ O pr min (kun Caravan)

EVO 500

Opel og Motorsport er naturligvis to ting, der ikke kan skilles ad. Derfor begyndte man i samarbejde med Irmscher GMBH i 1990 et studie i en DTM homologeret racer. Bilen der blev valgt, var naturligvis Opel Omega. Og i henhold til homologeringsreglerne blev der produceret et begrænset oplæg på 500 biler med modelbetegnelsen "Opel Omega EVO500". EVO 500 adskilte sig en hel del fra en almindelig Omega 3000. Dog var det samme motor der var brugt som basis, nemlig C30SE, dog fik den med en ændret indsugning samt skarpere knastakseler et mindre powerboost til 230 hk. Maskinen fik navnet C30XEI. C30XEI adskiller sig udenpå og ydelsesmæssigt ikke meget fra C30SE maskinen. Men det folk ikke vidste, var at motoren allerede var forberedt til tuning. I maskinen fandt man nemlig smedede og hærdede komponenter som stempler, plejlstænger og en meget speciel krumtap.

Det der nok adskilte EVO500 fra den almindelige Omega 3000 allermest var udseendet. Pludselig så den store familiebil ond og brutal ud, og med ganske få midler. Skærmene var gjort større for og bag, og i stedet for de kedelige Kadett skærme i bag, sad der nu potente skærmkanter med plads til noget dæk. Forkofangeren var ændret drastisk og der var også monteret sideskørter, og ekstra dørpaneler. Bagpå havde Omega´en en potent udstødning med dobbelt afgang i et sæt flade firkantede afgangsrør lånt direkte fra GM i USA og deres Corvette. Det mest potente på EVO500´eren er dog nok dens hækspoiler. En kæmpe sag, der umiddelbart virker nedtonet, indtil speedometernålen rammer 80 km/t. Ved denne hastighed hæves den nemlig hele 25 cm op fra bagsmækken på bilen og vinkles kraftigt. En detalje, der blot gav den et endnu mere brutalt udseende (og som Porsche og Lamborghini kopierede mange år senere). Fælgene skulle selvfølgelig passe til bilen, og ATS leverede (som flere gange tidligere til Opel´s ekstraudstyrsprogram) nogle lige så potente af slagsen. De målte 8x18 tommer og blev leveret med 235/40 ZR dæk. EVO500 kunne prale af en 0-100 tid på kun 7,5 sekunder hvilket er flot for en bil med 1400 kg dødvægt, samt en topfart på 249 km/t.

At Omega EVO500 kun fik meget begrænset succes i DTM, fik dog ikke Irmscher til at give op. Hvis man ønskede det kunne man fra 1991 bestille sin EVO500 med en endnu mere potent maskine. Nemlig C40SE som ganske simpelt var en opboret 3,0 24V maskine fra Omega 3000 serien. Motoren fik frem for alt sin store volumen via en ny krumtapaksel der øgede volumen med 1000 ccm. Ydelserne var da også til at få øje på. 272 hk barberede et par tiendedele yderligere af 0-100 tiden, og anses i dag som en ganske sjælden maskine. Den kunne dog også bestilles til Senator B modellen.

Opel Lotus Omega

Nogle år forinden havde GM købt Lotus i England. Og tiden var til at forene kræfter og se, hvad resultatet ville blive. Så i 1989 samtidig med udviklingen af C30SE motoren begyndte Lotus arbejdet på bilen. Basis var i mere eller mindre grad en EVO500 og udvendigt var der da heller ikke den store forskel. Største forskel var de 2 store luftindtag i motorhjelmen der kendetegner en Lotus Omega. Men under motorhjælmen var der sket ting og sager. Kompressionen på motoren blev sænket så drastisk at volumen blev øget til 3,6 liters volumen. 2 stk Garrett T25 turboladere blev monteret og der blev plads til en "chargercooler" en vandkølet intercooler. Gearkassen blev taget direkte fra Corvette ZR1 og var en 6 trins manuel gearkasse fra ZF. Bagtøjet blev taget fra en lignende Holden model i Australien, og var spærret 45%. Resultatet var direkte gruopvækkende. Lotus havde fået presset 377 hk ud af maskinen, og sindssyge 552 Nm ved 4200/ O pr min. Nok til at 0-200km/t var overstået på 17 sekunder, og 0-100 på kun 5,3 sekunder. Da bilen blev lanceret i 1990 var der dette år kun en bil på markedet som var hurtigere, og det var en Ferrari F40 som i øvrigt var sidste år i produktion i 1990. Biler som Ferrari Testarossa, der også var på banen i 1990, måtte vige pladsen for en tysk kampvogn ved navn Opel Omega. Ydermere var det først i år 2000 at BMW og Mercedes lavede en 4-dørs sedan, der var hurtigere fra fabrikken. Bilen blev dog kritiseret hårdt af medierne da den kom. Der var ufattelig mange uheld med dem, og desværre har Opel biler aldrig været kendt for at tyvesikre deres biler ekstraordinært godt. Omega blev ofte stjålet og kørt vildt med, eller brugt som flugtbil for bankrøvere eller lignende. Kort og godt fik den bare et rigtig skidt ry. I dag vurderes det at ca. halvdelen af de oprindelig producerede Lotus Omega eksisterer.

I dag er både EVO 500 og Lotus Omega samleobjekter, de ligger prismæssigt rimelig ens hvor Lotus´en måske kan have en tendens til at være lidt dyrere.

Omega B (1994-2003)

Opel Omega B
Produktion
Produktionsår	1994−2003
Karrosseri og platform
Beslægtede	Cadillac Catera
Drivlinje
Motorer	Benzin: 2,0−3,2 liter (85−160 kW) Diesel: 2,0−2,5 liter (74−110 kW)
Dimensioner og vægt
Akselafstand	2730 mm
Længde	4898 mm
Bredde	1776 mm
Højde	1456−1549 mm

Opel Omega B Caravan

Omega B modellen blev introduceret i 1994 som naturlig efterfølger til Omega A. Men Omega B blev også arvtager efter Senator B modellerne der stoppede i produktion samme år. Dermed blev Omega B nu Opel´s flagskib. I 1999 fik den et kraftigt facelift, og den absolut sidste Omega løb af samlebåndet den 25. juni 2003. Omega´en var den sidste af de "baghjulstrukne" Opel´er og dermed var en lang æra med baghjulstræk til ende.

Omega blev fortsat bygget i både Stationcar og Sedan udgaver, og fandtes i et hav af udstyrsvarianter. En af de luksoriteter Opel tilføjede B modellen ud over det udstyr der fandtes i A modellen var bl.a. køl i handskerum, stor boardcomputer med display i instrumentet, højdejusterbar rat, elektrisk justerbare stole i begge sider (multijusterbare) og meget meget mere. MV6 modellerne var de mest luksuriøse. De havde en stor nyudviklet V6 motor, læderkabine med ædeltræ, og masser af andre lækre ting. MV6 serien kunne købes med enten manuel eller automatgear med sportsprogram.

Motorprogram

4-cylindrede Omega´er

2,0'eren blev produceret både i en 8- og en 16-ventilet udgave. Motorkoderne for disse to maskiner var:

• X20SE: 8 ventiler, 85 kW (116 hk) ved 5.400/ O pr min, 178 Nm ved 2.800/ O pr min
• 20SE: 8 ventiler, 85 kW (116 hk) ved 5.400/ O pr min, 178 Nm ved 2.800/ O pr min (uden katalysator, ikke for Danmark)
• X20XEV: 16 ventiler, 100 kW (136 hk) ved 5.600/ O pr min, 185 Nm ved 4.000/ O pr min

Med faceliftet i 1999 blev 2,0'eren afløst af en 16-ventilet 2,2'er (Y22XE), som ydede 106 kW (144 hk) ved 5.400/ O pr min, og 205 Nm ved 4.000/ O pr min

6-cylindrede Omega´er

Derudover omfattede programmet en 2,5 og 3,0 liters sekscylindret maskine, nu udført som 24 ventilet V-motor. Motorkoderne for disse maskiner var:

• X25XE: 125 kW (170 hk) ved 6.000/ O pr min, 227 Nm ved 3.200/ O pr min
• X30XE: 155 kW (211 hk) ved 6.000/ O pr min, 270 Nm ved 3.400/ O pr min

Med faceliftet i 1999 afløses 3,0'eren af en 3,2'er (Y32SE) med 160 kW (217 hk) og 290 Nm (omdrejningstallene er ukendte). ligeså optimeredes 2.5 til 2.6 (Y26SE) som en variant, med 180 hk, omdrejning og moment ukendt

Omega´er med dieselmotor

Som alternativ til benzinmotorerne fandtes der desuden en 6-cylindret dieselrækkemotor (25DT/X25DT) leveret af BMW, med indirekte indsprøjtning, 96 kW (130 hk) ved 4.500/ O pr min og 250 Nm ved 2.200/ O pr min.

I 1997 fik den selskab af en 4-cylindret 2,0 maskine fra Opel selv med direkte indsprøjtning, 74 kW (101 hk) ved 4.300/ O pr min og 205 Nm ved 1.650-3.000/ O pr min.

En 2,2 liters maskine med direkte indsprøjtning fra Opel selv med 88 kW (120 hk) og 280 Nm blev introduceret i 2000, og i 2001 blev 2,5 maskinen med indirekte indsprøjtning erstattet af en tilsvarende med direkte indsprøjtning, 110 kW (149 hk) og 300 Nm.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Opel Omega
• Internet Movie Cars Database: Opel Omega i film og tv-serier