Jeppe Kofod

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Text document with shapes.svgCV
Dele af denne artikel ligner et CV og bør forbedres, så det bliver en encyklopædisk artikel (med neutral synsvinkel, afsnitsinddeling, løbende tekst, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual.
Question book-4.svg Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Jeppe Kofod
Secretary Pompeo Participates in a Meeting with Danish Foreign Minister Kofod, Faroese Minister for Foreign Affairs and Culture Av Rana, and Greenlandic Minister for Foreign Affairs and Energy Lynge in Copenhagen (50139921258) (cropped).jpg
Kofod i juli 2020
Danmarks udenrigsminister
Nuværende
Overtaget embede
27. juni 2019
Statsminister Mette Frederiksen
Del af Regeringen Mette Frederiksen
Foregående Anders Samuelsen
Medlem af Europa-Parlamentet
valgt fra Danmark
Embedsperiode
25. maj 2014 – 27. juni 2019
Medlem af Folketinget
valgt i Bornholms Amtskreds
Embedsperiode
11. marts 1998 – 25. maj 2014
Ordførerskaber Udenrigspolitik og udvikling 2001-
Europaordfører 2007-2008
Personlige detaljer
Født Jeppe Sebastian Kofod
14. marts 1974 (46 år)
København, Danmark
Politisk parti Socialdemokratiet
Uddannelse MPA
Uddannelses­sted Roskilde Universitet
John F. Kennedy School of Government
Links
Link til Jeppe Kofods blog
Biografi på folketinget.dk Redigér på Wikidata
Biografi på europarl.eu
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Jeppe Sebastian Kofod (født 14. marts 1974 i København) er en dansk politiker, som repræsenterer Socialdemokraterne og er udenrigsminister. Han har været folketingsmedlem 1998-2014, valgt først i Bornholms Amtskreds og senere i Bornholms Storkreds. Jeppe Kofod var nummer 1 i Danmark ved Folketingsvalgene i 2005, 2007 og 2011 efter andel af personlige stemmer i valgkredsen.[1]

Jeppe Kofod var Socialdemokraternes spidskandidat ved Europa-Parlamentsvalget 2014 i Danmark. Som førstegangsopstillet blev valgt til Europa-Parlamentet med 170.739 personlige stemmer (nr. 2 efter Morten Messerschmidt) og udtrådte i den forbindelse af Folketinget.[2] Hans folketingsmandat blev pr. 1. juli 2014 overtaget af suppleant for Socialdemokraterne Jacob Lund. Ved Europa-Parlamentsvalget 2019 blev han genvalgt, men blot en måned senere blev han udpeget til udenrigsminister i regeringen Mette Frederiksen, hvorefter han i Europa-Parlamentet blev afløst af Marianne Vind.[3]

Baggrund

Jeppe Sebastian Kofod er født 14. marts 1974 i København. Siden 11. marts 1998 har han repræsenteret Bornholm som folketingsmedlem for Socialdemokraterne, og blev i 2013 på Socialdemokraternes kongres valgt til partiets spidskandidat til Europa-Parlamentetsvalget i 2014. Jeppe Kofod opnåede det relativt bedste valg i 2011 i Danmark i andelen af personlige stemmer. Mere end hver femte bornholmer stemte på ham, og han slog Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning Schmidt. Jeppe Kofod har i en årrække arbejdet med udenrigspolitik bl.a. som udenrigsordfører for Socialdemokraternes folketingsgruppe. Han har været næstformand for Udenrigspolitisk Nævn 2001-2008. Efter valget i 2011 blev Jeppe Kofod valgt som formand for Det Udenrigspolitiske Nævn. 2003-2005 var han næstformand for den socialdemokratiske folketingsgruppe. Jeppe Kofod begyndte sin politiske karriere, da han fra 1990-1992 var bestyrelsesmedlem i Danmarks Elev Organisation, senere i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning og medlem af Operation Dagsværks forretningsudvalg. Han var formand for DSUBornholm 1990-1994. 1996-1998 var han medlem af DSU's forretningsudvalg.

Jeppe Kofod er matematisk student fra Bornholms Amtsgymnasium i 1994, bachelor i Socialvidenskab fra RUC i 2004 og Master of Public Administration fra Harvard University i 2007.

Karriere

Civil karriere

Jeppe Kofod var formand for Campus Bornholms bestyrelse (2010-2018) og næstformand Institut for Flerpartisamarbejde (2010-2014) Han tog orlov fra Folketinget i juli 2006 til juni 2007 og gennemførte en Masteruddannelse på The John F. Kennedy School of Government på Harvard University i Boston i USA. På Harvards Kennedy School læste han ”International Relations” hos professor Joseph Nye og på Harvard Business School “Microeconomics of Competitiveness” hos business-strategen professor Michael E. Porter. Han fokuserede på “Human Rights and US Foreign Policy”, ”Advanced Negotiations and Conflict Resolution”, ”Public Narratives”, ”The Ethics and Politics in the Use of Force”, ”US-European Relations” og skrev en større opgave hos Samatha Power (tidligere USA's FN ambassadør). Han var fast mand på “Danish Dynamite” – et indendørsfodboldhold på Harvard.

Han har en bachelorgrad i Socialvidenskab fra RUC (1998-2004)

Han var Fulbright Fellow (2006/20) og modtog i 2004 Marshall Memorial Fellowship.

Jeppe Kofod modtog Major Lundorf Legatet ved translokationen fra Bornholms Amts Gymnasium.

Han var projektkoordinator i international afdeling på Socialdemokraternes partikontor fra 1995-1998. Han har været ungdomsskolelærer på Nexø Ungdomsskole 1993-1994 og lærervikar bl.a. på Svaneke Skole 1995-1996 og har haft sæsonarbejde som tjener og steward på Bornholmstrafikkens færger.

Ungdomspoltik og politisk karriere

I 1995 blev Jeppe Kofod Socialdemokratiets folketingskandidat i Bornholms Amtskreds. Han blev valgt 11. marts 1998, men var ikke spidskandidat. Han var spidskandidat til folketingsvalgene i 2001, 2005, 2007 og 2011.

Jeppe Kofod har ved de seneste folketingsvalg fået Danmarks relativt højeste antal personlige stemmer: godt hver fjerde bornholmer stemte personligt på ham ved valget 15. september 2011, og han slog bl.a. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning Schmidt.[4].

Poster i Folketinget

Jeppe Kofod har været udenrigsordfører for Socialdemokraterne siden 2001 med pause fra marts 2008 til august 2008. Jeppe Kofod var næstformand i Det Udenrigspolitiske Nævn 2001-2008. Efter valget i 2011 blev Jeppe Kofod formand for Det Udenrigspolitiske Nævn. Han er medlem af Folketingets Europaudvalg, Udenrigsudvalg, Klima- og Energiudvalg, Udvalget for Landdistrikter og øer samt næstformand for den danske delegation til NATOs Parlamentariske Forsamling. Han var næstformand for den socialdemokratiske folketingsgruppe 2003-2005 og været medlem af Folketingets forsvarsudvalg, uddannelsesudvalg, kommunaludvalg, erhvervsudvalg, grønlandsudvalg og færøudvalg.

Særlige interesseområder • Udenrigspolitik, udviklingspolitik, europapolitik og sikkerhedspolitik • Bornholmske forhold

Tillidshverv

Danske tillidshverv

  • Formand for Campus Bornholms bestyrelse (2010-2018)
  • Næstformand for Institut for Flerpartisamarbejde (2010-2014)
  • Medlem af bestyrelsen for Bornholms Musikhus (2009-2014)
  • Medlem af bestyrelsen for Sct. Ols (privat behandlingssted for stofmisbrugere m.v.) (2004-2012)

Han var medlem af FN-forbundets bestyrelse, UNICEF's bestyrelse og næstformand i Atlantsammenslutningen.

Internationale tillidshverv

  • Vice-President of AWEPA, European Parliamentarians for Africa (2002-2012)
  • Bestyrelsesmedlem i Det parlamentariske netværk for Verdensbanken (PNoWB) (2008-2012)
  • Næstformand i Atlantsammenslutningen (2009-2011)
  • Treasurer for Parlamentarians for Global Action (2004-2006)

Kontroverser

Sexsag

I påsken 2008 kom den dengang 34-årige Jeppe Kofod for alvor i medierne, fordi det kom frem, at han om aftenen efter at have holdt et foredrag for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) havde sex med en 15-årig pige fra DSU.[5][6] Episoden medførte bl.a., at Jeppe Kofod trak sig fra sine udvalgsposter og sin post som udenrigs­ordfører for Socialdemokraterne.[7][8] Formanden for DSU, Jacob Bjerregaard, oplyste, at Jeppe Kofod havde forbrudt sig imod DSU's regler, og at han ikke længere var velkommen som taler i DSU.[9][10]

I september 2020 kom episoden igen i fokus efter Sofie Lindes udtalelser om sexchikane, der resulterede i, at De Radikales ligestillingsordfører Samira Nawa udtalte at hendes parti ikke ville have givet Kofod en ministerpost som følge af den 12 år gamle sag. Reaktionen medførte, at Jeppe Kofod igen undskyldte for episoden, men fortsatte på posten som udenrigsminister.[11]

Oversættelse af ordet neger

Jeppe Kofod Twitter
@JeppeKofod

engelsk: DF Chair of Danish Parliament Foreign Policy Committee calls @BarackObama first nigger President. Scandal! @ecrgroup http://m.b.dk/nationalt/obama-han-er-jo-den-foerste-neger-i-usa-s-praesidentembede


DF-medlem af Det Udenrigspolitiske Nævn i Folketinget kalder @BarackObama den første niggerpræsident. Skandale!

18. maj 2016[12]

Søren Espersen (DF) udtalte i 2016, at Barack Obama var den første neger i USA's præsidentembede.[12] Kofod omtalte Espersens udtalelse som en skandale i et tweetengelsk den 18. maj 2016, hvor Kofod taggede Obama og oversatte ordet neger til nigger frem for det mere præcise negro.[12] Kofod fik massiv kritik for oversættelsen og korrigerede sig selv i et senere tweet.[12]

Bibliografi

Medforfatter til
  • Demokrati på dansk, 1999
  • Dansk udenrigspolitik – socialdemokratiske pejlemærker, 2003
Bidragsyder til
  • Nye vinde, nye veje, 2002
  • Atlantiske afstande, 2004

Referencer

Eksterne henvisninger