Fetaljebrødre

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Fetaljebrødrenes stationer

Fetaljebrødre eller Vitaliebrødre kaldtes de sørøvere, som i senmiddelalderen øvede kapervirksomhed i Østersøen og Vesterhavet. De blev understøttet af den mecklenburgske adel.

Fetaljebrødrene opstod, efter at den svenske konge Albrecht af Mecklenburg blev taget til fange af dronning Margrete 1. i 1389. Brødrenes mål var at bringe den belejrede svenske besætning i Stockholm levednedsmidler (viktualier). Senere plyndrede de med øen Gotland som basissted danske og andre nordiske købstæder. I 1393 nåede de helt op til det norske Bergen. Efter at brødrene i slutningen af 1300-tallet var blevet fordrevet fra Gotland og Østersøområdet, fandt de understøttelse ved høvdingerne i Øst-Frisland. I 1401 blev fetaljebrødrene endelig besejret af en hanseatisk flåde en kamp ved Helgoland. Deres anfører Klaus Størtebeker blev samme år henrettet.

De kaldtes også Ligedelere, fordi de delte byttet indbyrdes.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]