Flemming Hvidberg

Flemming Hvidberg
Flemming Hvidberg
Undervisningsminister
	Embedsperiode; 30. oktober 1950 – 30. september 1953
Foregående	Julius Bomholt
Efterfulgt af	Julius Bomholt
Personlige detaljer
Født	17. december 1897; Nykøbing Mors
Død	21. februar 1959; Jerusalem, Israel
Nationalitet	Dansker
Politisk parti	Konservative Folkeparti
Uddannelsessted	Københavns Universitet
Profession	Politiker, professor
	Informationen kan være hentet fra Wikidata.; [ redigér på Wikidata ]

Flemming Friis Hvidberg (17. december 1897 i Nykøbing Mors – 21. februar 1959 i Jerusalem) var en dansk professor og konservativ minister.

Akademikeren

Flemming Friis Hvidberg studerede ved Københavns Universitet, hvor han i 1922 blev cand.theol. Så var han præst 1924-1929 og skrev disputatsen Menigheden af den nye Pagt i Damascus, der udkom i 1938, og blev teologiske doktorgrad. I 1929 blev han docent ved Københavns Universitet, hvor han 1941 med støtte fra undervisningsminister Jørgen Jørgensen fik opnormeret sit docentur til et ekstraordinært professorat. I den tid skrev han hovedværket Graad og Latter i det Gamle Testamente: en Studie i kanaanæisk-israelitisk Religion og udgav en tekstkritisk udgave (1939) af den nye oversættelse af det Gamle Testamente fra 1931. I sin akademiske gerning var Hvidberg kendt som en strålende pædagog, og en meget human personlighed der altid var optaget af det menneskelige både i stoffet og hos de studerende.

Politikeren

Hvidberg sluttede sig i 1941 til de konservative, og i 1943 blev han valgt til Folketinget. Han beholdt sit professorat, til han 30. oktober 1950 blev undervisningsminister i Regeringen Erik Eriksen. Han var som medlem af regeringen underskriver af Grundloven af 1953. Som undervisningsminister førte Hvidberg en traditionel konservativ politik og modarbejdede de tidligere initiativer til at lade den opdelte skole erstatte af en enhedsskole. Han arbejdede for at styrke landsbyskolen og den i 1937 indførte eksamensfri mellemskole. At hans resultater blev begrænsede tilskrives dels, at han i disse sager mødte betydelig modstand fra dele af Venstre, dels at han ikke havde sans for det politiske spil. Han havde dog held til i 1952 at gennemføre Statens almindelige Videnskabsfond og Ungdommens Uddannelsesfond, der årligt stillede 1,5 mio. kr. til rådighed for ubemidlede, men talentfulde unge uddannelsessøgende.

Hvidbergs eftermæle er belastet af hans personlige indgriben i Harald Landers afsked som balletmester ved Den Kgl. Ballet i 1951.

Da regeringen d. 30. september 1953 blev afløst af Regeringen Hans Hedtoft II, fortsatte Hvidberg til sin død i 1959 som medlem af Folketinget og professor ved universitetet.

Bibliografi

Menigheden af den nye Pagt i Damascus: nogle Studier over de af Salomo Schechter fundne og under titlen "Fragments of a Zadokite work" udgivne Genizafragmenter ("Damascusskriftet") (1928), Gad
Graad og Latter i det Gamle Testamente: en Studie i kanaanæisk-israelitisk Religion (1931), Bianco Lunos Bogtrykkeri (Festskrift udgivet af Københavns universitet i anledning af universitetets årsfest; 1938)
Den israelitiske Religions Historie (1943), Munksgaard
Weeping and Laughter in the Old Testament: A Study of Canaanite-Isralite Religion (Posthumous edition in English, 1962), Nyt Nordisk Forlag/Arnold Busck

Kilder

Undervisningsministeriet om Flemming Hvidberg
Undervisningsministeriets gennemgang af 50 undervisningsministre
HVEM-HVAD-HVOR 1951, Politikens Forlag, København 1950.