Jacob Haugaard

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Jacob Haugaards valgløfter)
Gå til: navigation, søg
Jacob Haugaard
Jakob haugaard at gron koncert.jpg
Jacob Haugaard ved Grøn Koncert den 18. juli 2010.
Personlig information
Fødselsnavn Daniel Jacob Haugaard
Fødselsdato 12. maj 1952 (65 år)
Fødested Tvøroyri, Færøerne
Nationalitet Dansk
Statsborger DanmarkRediger på Wikidata
Forældre Aage og Hansina Kathrina Haugaard
Pårørende/Familie Jan Haugaard (bror)
Ægtefælle Ile Wilmot
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Elise Smiths Skole (Realeksamen, 1969)
Risskov Amtsgymnasium (HF-eksamen, 1974)
Beskæftigelse Skuespiller, entertainer, musiker
Eksterne henvisninger
Hjemmeside jacobhaugaard.dk
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Disambig bordered fade.svg For den socialdemokratiske politiker i Københavns Kommune, se Jakob Hougaard.

Daniel Jacob Haugaard (født 12. maj 1952, i Tvøroyri, Færøerne) er en dansk komiker, musiker, sanger, skuespiller og tidligere politiker. Han er halvt færing.

Han er søn af konstruktør Aage Haugaard og inspektrice Hansina Kathrina H. Hans uddannelse er en realeksamen fra Elise Smiths Skole i Aarhus i 1969 samt en hf-eksamen fra Risskov Amtsgymnasium, som han gik på i perioden 1969-74.

Han har arbejdet som bl.a. rengøringsassistent, murerarbejdsmand, montør, sømand, pædagog, huslærer og portør. I dag er han komiker, tekstforfatter, sangskriver og musiker.

Karriere[redigér | redigér wikikode]

I slutningen af 1970'erne var han aktiv i bandet Sofamania. De var en parodipunk og lavede evergreens som "Mit hjem det har intet WC".

I 1980, efter opløsningen af Sofamania, starter Jacob Haugaard, sammen med Claus Carlsen, duoen Haugaard og Carlsen, som i de følgende år bliver storkult i Århus, sammen med Jacob Haugaards spirende politiske karriere. Det var ægte crazy musikkomik. De spiller nummeret "Haveje", som Kim Larsen udødeliggør på Midt om Natten. Haugaard og Carlsen udgiver i 1984 lp'en "Uden Sidestykke".

I 1984 mødte han Finn NørbygaardØstjyllands Radio, hvor de optrådte i små sketches som kontrollører hos Århus Sporveje, der tjekkede folks billetter med det karakteristiske “jadak” (“ja tak”). Disse figurer gik igen i DR TV's underholdningsprogram Lørdagskanalen, hvor de to jyder blev landskendte.

Gennem 1980'erne optrådte de to sammen under navnet Finn & Jacob og lavede bl.a. filmene Jydekompagniet og Jydekompagniet 3. Der var ingen Jydekompagniet 2, “fordi 2'ere altid bliver en fiasko!”. Makkerparret skiltes i 1989/90. I løbet af 1990'erne kunne de dog ses i en prisbelønnet serie reklamefilm for Tuborg Squash, disse reklamefilm var udtænkt af Henrik Juul fra reklamebureauet Wibroe, Duckert & Partners. I reklamefilmene optræder Jacob Haugaard som købmand og Finn Nørbygaard som kunde, der har svært ved at udtale sodavandens navn. I 1996 producerer de en film med titlen Finn Og Jacob - På Vejen Igen som indeholder en række nye sketches, musikvideoer samt de mest populære Tuborg Squash reklamefilm med parret. Filmen blev udgivet på VHS, og i 2004 genudgivet på DVD. I 2005 optrådte de to atter sammen i en række underholdningsprogrammer på TV 2 samt turnerede med et show.

Fra sit hjem i Malling med vandtårnet kørte han sin egen tv-station i baghaven indtil han i 1994 blev valgt ind i Folketinget som løsgænger og flyttede til Sjælland.

Jacob Haugaard har også deltaget i Dansk Melodi Grand Prix i 1999 med sangen "3 x Euro". Hans største hit er dog "Hammer Hammer Fedt", som til dels er en fordanskning af Billy Ray Cyrus' "Achy Breaky Heart". og i 2014 deltog Jacob Haugaard i boligprogrammet Dit hjem i vores hænder.[1]

Haugaard har været fast konferencier til Grøn Koncert siden 1993. Haugaard har, som følge af sin afdøde søns muskelsvindssygdom, haft et samarbejde med Muskelsvindsfonden, der arrangerer koncerten.[2]

Politikerkarriere[redigér | redigér wikikode]

Jacob Haugaard har siden 1979 været opstillet til Folketinget i Århus Østkredsen som repræsentant for foreningen SABAE, Sammenslutningen af Bevidst Arbejdssky Elementer. Efter hvert valg brugte han den til partiet tildelte partistøtte til at servere øl og pølser til sine vælgere.

Som en parodi på andre politikeres valgløfter rummede Jacob Haugaards valgprogram i 1994 løfter om stort og småt:

I forbindelse med sit kandidatur har han sammen med Paul Smith udgivet bøgerne Hvis arbejde er sundt, så giv det til de syge! (1986) og Håndbog for førstegangsvælgere (1994).

Ved folketingsvalget 21. september 1994 blev Jacob Haugaard overraskende valgt i Århus Amtskreds med 23.253 personlige stemmer. Han var dermed den første, der efter Grundloven af 1953 blev valgt ind som løsgænger – bortset fra Hans Schmidt, der ved folketingsvalget i 1953 teknisk set blev valgt ind som løsgænger, selvom han reelt set repræsenterede Slesvigsk Parti.[3]

Jacob Haugaard valgte ikke at genopstille ved folketingsvalget i 1998.

Søren Hagen malede et portræt af Haugaard, som Haugaard solgte til Folketinget for 50.000 kroner. Maleriet har været fremvist ved mange rundvisninger på Christiansborg, men i forbindelse med en renovering i 2011 blev maleriet taget ned.[4] I 2012 blev det maleriet dog hængt op igen og Haugaard udtalte i den forbindelse, at det kunne tjene til "evig skræk og advarsel" om, at selv "populistiske tosser" kunne blive valgt ind i Folketinget.[5]

Privatliv[redigér | redigér wikikode]

Jacob Haugaard er søn af Aage og Hansina Kathrina Haugaard. Hans bror, Jan Haugaard, er uddannet arkitekt og har været vært, tilrettelægger og instruktør på faktaprogrammer for TV2 og DR, heriblandt Faktisk og Viden om.[6]

Haugaard er gift med Ilse Wilmot. Sammen fik de sønnen Nicolai. Han døde i 2008 i en alder af 38 år som følge af muskelsvind.[2]

Haugaard havde i gennem mange år et alkohol- og hashmisbrug, som begyndte, da han var 15 år gammel.[7] I 1992, da Ilse Wilmot havde forladt ham pga. misbruget, overvejede Haugaard at begå selvmord, men besluttede sig for at gå i behandling. Om beslutningen har han udtalt: "I de timer tænkte jeg kun, at jeg ikke kunne klare det her mere - at det var løbet fuldstændig af med mig. Min kone ville ikke hjælpe mig op. Hun orkede ikke, skred, og der gik det op for mig, hvor meget jeg elskede hende. Jeg fik et nervesammenbrud, også tog jeg af sted."[8] Haugaard var efterfølgende i fem uger på et behandlingshjem for alkoholikere på Falster.[9] Ilse Wilmot udgav i 2011 bogen At overleve med en alkoholiker – Mit liv med Jacob Haugaard, der ifølge Berlingske er en "nådesløst ærlig og udleverende beskrivelse af et samliv med en af Danmarks mest kendte mænd og entertainere".[10]

Diskografi[redigér | redigér wikikode]

  • Århus by night 1977
  • Sofamania 1978
  • De dovne synger – måske! 1983
  • Uden sidestykke 1984
  • Ja dak 1988
  • Jacob Haugaard synger 1994
  • Så'en er livet 1996
  • Helt Kinesisk 1997
  • Jeg er så lyk'lig 1999
  • 20 hammerfede hits 2000
  • Mig og min familie 2002
  • Danser med Haugaard 2002
  • I mit sommerhus 2009
  • Venner 2014

Filmografi[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Paul Smith og Jacob Haugaard: "Håndbog for førstegangsvælgere"

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ "Dit hjem i vores hænder". kanal5.dk. 2014. Hentet 2015-03-24. 
  2. ^ a b Haugaards søn er død. BT. Hentet 16/12-2015
  3. ^ Opstilling til folketingsvalget ft.dk. Hentet 12/3 2013
  4. ^ Kaare Sørensen (25. januar 2012). Haugaard-maleri fjernet fra Folketinget. jp. 
  5. ^ Jacob Haugaard-portræt er tilbage på Christiansborg. Politiken. 29. februar 2012. 
  6. ^ Jan Haugaard. DR. Hentet 16/12-2015
  7. ^ Kim Lassen, Kiri (22. november 2014). Jacob Haugaard: Venskaber kan ingen mennesker være foruden. Jydske Vestkysten. Hentet 25. marts 2017. 
  8. ^ Nielsen, Thomas (15. august 2014). Haugaard: Jeg overvejede at tage mit eget liv. Søndagsavisen. Hentet 25. marts 2017. 
  9. ^ "Juhu - et år uden sprut". Ekstra Bladet. 11. maj 1993. 
  10. ^ Nørr, Christian (23. september 2011). Haugaards kone: I alkoholens tågeland. Søndagsavisen. Hentet 25. marts 2017. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Danmark Stub
Denne biografi om en dansker er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi