Spring til indhold

Jagtvej (København)

Koordinater: 55°41′45.0″N 12°33′1.94″Ø / 55.695833°N 12.5505389°Ø / 55.695833; 12.5505389
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Jagtvej. (Se også artikler, som begynder med Jagtvej)
Jagtvej set fra Østerbrogade.

Jagtvej i København strækker sig mellem Ågade (sydlige ende) som forlængelse af Falkoner Allé nordpå gennem Nørrebro og Østerbro, hvor den ved krydset med Østerbrogade skifter navn til Strandboulevarden.

Jagtvejen skærer sig i dag ned gennem Nørrebro og adskiller bydelen i Ydre Nørrebro og Indre Nørrebro. Krydset Jagtvej/Tagensvej ligger 18 m.o.h. Resten af Nørrebro har en højde på ca. 8–12 m.

Trafik

[redigér | rediger kildetekst]
Linje 8A på Jagtvej ved Hans Egedes gade.

Vejen er en af de få trafikårer, der fører gennem Nørrebro mellem Østerbro og Frederiksberg. Vejen er tungt trafikeret det meste af døgnet, og Københavns Kommune har flere steder målestationer for luftforurening, der jævnligt giver tal over tolerancegrænserne for forskellige forureningstyper.[1]

Vejen er smallest i den sydlige ende, hvor der langs Assistens Kirkegård kun er én vognbane i hver retning. Dette stykke giver flaskehalsproblemer i de fleste dagtimer. Resten af vejens længde er der to vognbaner i hver retning, hvilket dog ikke helt kan forhindre korte køer ved visse lyskryds.

Vejen betjenes af buslinje 14 mellem Østerbrogade og Lersø Parkallé og af linje 18 mellem Lersø Parkallé og Ågade. Desuden krydses den af en række andre buslinjer.

I 2019 åbnede metrostationerne Poul Henningsens Plads Station, Vibenshus Runddel Station, Nørrebros Runddel Station og Nuuks Plads Station langs med Jagtvej.

Historie

[redigér | rediger kildetekst]

Den blev anlagt i 1750 fra Falkonérgården til Store Vibenhus.[2] Resten til Østerbrogade fulgte 18 år senere.[3] Vejen var fra start forbeholdt hoffet. Dele af Jagtvejen var før den blev anlagt en sti til jagtselskaber. På Nørrebro havde kongen længe før anlagt en Jagtvej, som ikke har noget med denne at gøre. Af den gamle Jagtvej er kun Møllegade tilbage. Først i midten af 1700-tallet fik folk lov til at betræde alléen, da den blev offentlig tilgængelig. Omkring 1800 opførtes fine landsteder langs gaden.

Ved Den Danske Brigades indmarch 6. maj 1945 blev brigaden beskudt af kollaboratører i krydset Jagtvej/Rantzausgade, hvorved tre brigadefolk blev dræbt. Der er rejst en mindesten ved Landsarkivet for de tre dræbte soldater.

Nævneværdige lokaliteter

[redigér | rediger kildetekst]
Ground 69 med Jagtvej i baggrunden.

Særlig bebyggelse af historisk interesse

[redigér | rediger kildetekst]

Nørrebro

[redigér | rediger kildetekst]
  • Nr. 11: Her lå det nedlagte Archiv Apotek (indrettet 1924 af Valdemar H. Hammer).
  • Nr. 13-19: Ejendommen Jagtvej 13-19/Borups Allé 2-4/Humlebækgade 2-14/Gilbjerggade 3 (1905 af Victor Nyebølle)
  • Nr. 34: Jagtvejens Skole (1887-88 af Ludvig Fenger, vinduer ændret)
  • Nr. 69: Her lå Arbejdernes Forsamlingsbygning (Folkets Hus) fra 1897, senere Ungdomshuset, der blev nedrevet 2007.
  • Nr. 78-92: Boligkarreen Jagtvej 78-92/Arresøgade 25-27/Guldbergsgade 101-11 (1915 af Christian Mandrup-Poulsen for AAB, vinduer ændret)
  • Nr. 85 var fra 1887-1930 Chr. F. Kehlets Chokoladefabrik. Nr. 85 rummer en Fakta og Dansk Teltmission Perleporten, hvor det siden 1975 har været åbent hus hver aften. Bygningen brændte ned i 2012 og i stedet er opført et helt nyt byggeri.
  • Nr. 94-114: Boligkarreen Jagtvej 94-114/Tagensvej 35-37/Guldbergsgade 113-31/Arresøgade 26-28 (1917 af Christian Mandrup-Poulsen for AAB, vinduer ændret)
  • Nr. 101-107 er murstensbyggeri fra 1980-1990'erne og hænger sammen byggeri Odinsgade. Mod Jagtvej har bygningen en ret lukket karakter, da der ingen døre er. I den lille slip er der endda to tårne, så fornemmelsen af borg forstærkes. Allerede i 1926 var baggården i nr. 105 ret ussel. Det var lave huse med larmende skiltning, i 1926 var der “Café Restaurant Jagtlyst, Ejer L.P. Christiansen” – og det så gammeldags ud også dengang.
  • Nr. 109 har murede detaljer, fx en lille muret bort af ’søjler’, der består af fem mursten med en masse mørtel imellem hver ’søjle’ for at illudere luft.
  • Nr. 113: Boligbebyggel­sen Jagtvej 113 (1929 af Christian Mandrup-Poulsen). Før det lå her Ægirs Apotek (1909 af P.V. Jensen Klint)
  • Nr. 115 springer lidt frem i forhold til nabohuset, og på den smalle gavl er der nu et rids af Rodins ”Grubleren”. I 1930’erne var der en reklame for ”Bähnckes Jodsalt”. På den anden side er der brune og hvide kvindefigurer. I baghuset, mod Odinsgade havde ”Bähnckes Senneps- og Eddikefabrik” til huse i 1919-79. En del af grunden er nu forurenet legeplads.
  • Nr. 117 var i oktober 1913 et “Udsalg af brugte Byggematerialer” (Nielsens Plads stod der på indgangsskiltet), og var et lavt træhus bag et hegn med store træer. Senere revet ned for at give plads til bænke og legeplads.
  • Nr. 119-121 er i lyst puds, i modsætning til mursten, der præger stort set al bebyggelsen fra voldene og ud. Bemærk den enorme trekantsfronton uden vindue.
  • Nr. 129-131: Boligbebyggelsen Jagtvej 129-131/Mimersgade 1-19 og 2-18/Thorsgade 70-74 (1925 af Christian Mandrup-Poulsen)
  • Nr. 135-137: Der er leget med mulighederne i murstensornamentik, hvor der også er sandstensborter med dansk flora (mælkebøtter, hestekastanjer, egeblade etc.).
  • Nr. 141: Her lå i 1935 den sidste villa på Jagtvej. Den var klassicistisk og fra ca. 1820'erne.
  • Nr. 147 havde i 1935 en flot reklame på gavlen for ”Stjerne Pilsner – Ingen Frokost uden”. Hjørnet ud til Tagensvej er ret festligt med vandrette fuger i ”sandsten”, runde ’nitter’ under de buede karnapper og to tårntage komplette med vejrhaner.
  • Nr. 149: Kollegiegården (1961) og tankstation, Jagtvej/Tagensvej 52B. Tidligere var der fra 1872 arbejderboliger i lave rækkehuse. De blev inden 1934 degraderet til husvildebarakker og så ud derefter. Naboen var i 1872 sandgraven og senere, 1928, nyttehaver.
  • Nr. 151: Aldersrenteboligerne Fogedgården, Fogedmarken (1942-43 af Kay Fisker, vinduer ændret)
  • Nr. 153B: er Kvindehjemmet, der har ligget der siden 1945. Det er opført 1943-45 af Louis Hygom, men er siden helt ombygget.
  • Nr. 155 B og D: Tidligere bilværkstedskompleks, fejlagtigt kaldet "Brandstationen" (1937 og 1934, den ene halvdel (D) nedrevet)

Østerbro

[redigér | rediger kildetekst]

Nr 211 – 1875 – 1972 M. Hertz´Garveri, fra 1901 M. Hertz´ Garveri og Skotøjsfabrik, senere Ballin & Hertz A/S,fra 1950´erne har huset forskellige andre virksomheder, samtidig med der stadig var produktion af sko. 1988, ombygges til beboelse. FABRIKSBYGNING der går parralel af Masnedøgade ligger der stadig, og er ombygget til beboelse.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ "www.miljoe.kk.dk". Arkiveret fra originalen 15. april 2007. Hentet 12. marts 2007.
  2. ^ Storbyens Stednavne af Bent Jørgensen. Gyldendal, 1999. S. 143. ISBN 87-00-35610-7
  3. ^ Københavnske gadenavnes historie af Bent Zinglersen. Politikens Forlag, 1979. S. 110. ISBN 87-567-3200-7

55°41′45.0″N 12°33′1.94″Ø / 55.695833°N 12.5505389°Ø / 55.695833; 12.5505389

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Jagtvej_(København)&oldid=11760848"