Julefrokost

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket muligvis er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres i artiklen.
Question book-4.svg
Dansk julefrokost.
Dansk julefrokost om aftenen.

Julefrokost eller julebord er i Skandinavien en festlig lejlighed typisk i december måned op til jul, hvor der spises traditionel julemad. Til dette måltid inviteres ofte venner og familiemedlemmer, så man er et større selskab. Julefrokost kan også være en firmafest, oftest afholdt i julemåneden, men nogle gange også i november/januar. De tidligste julefrokoster, der har bevis for, blev holdt fra 1940'erne[1]

Begrebet julefrokost anvendes i Danmark, mens man i Sverige, Norge og Finland anvender julebord (bokmål)/julbord (svensk)

Ligesom juleaften har sine madtraditioner, består julefrokosten af traditionelle retter – koldt smørrebrød, gerne med marineret sild som en hovedingrediens, suppleret af lune retter som flæskesteg, frikadeller, leverpostej, medisterpølse og mørbrad. Hertil føjes drikkevarer som især snaps/akvavit og øl (gerne julebryg). Børn drikker typisk sodavand til julefrokost, de får dog af og til en juleøl.

En julefrokost i forbindelse med arbejdet er en lidt anden konstruktion, hvor man spiser sammen og kommer hinanden mere nær og "drikker dus" mere end på andre tidspunkter af året. Den afholdes normalt i november eller december – før juleaften.

Julefrokoster er nærmest blevet en fast bestanddel på arbejdsmarkedet i mange virksomheder. Julefrokoster har en betydning for det sociale og psykologiske miljø i en virksomhed og nogle kombinerer dem endda med teambuilding i større eller mindre grad.

Tiden i og omkring julefrokoster og påskefrokoster har ofte haft ry for at være en tid med mange trafikforseelser vedr. spirituskørsel.

Sådan startede det[redigér | redigér wikikode]

Julefrokosterne opstod i efterkrigstiden. Dengang var det i højere grad, når man var færdig med arbejdet den 24. december, at man nogle steder blev inviteret ind til chefen og fik et glas portvin, et stykke kransekage og ønskede hinanden glædelig jul. Mange stod så og trippede for at komme hjem til familien og julemaden. De tidligste julefrokoster, vi har bevis for, blev holdt fra 1940erne, og efter 40erne bliver det til en regulær fest. Det traditionelle ved festen var, at julefrokosten som regel blev holdt dagen før juleaften.[2]

I 1965 var det stadig en relativt ny tradition, at der på arbejdspladsen var julefrokost, hvor man annullerede det hierarki, man ellers havde, og på den måde udjævnede niveauerne. Førhen var det helt usædvanligt, at direktøren sad og spiste julefrokoster med medarbejderne.

Sang og våde varer begyndte også at være er en del af selve julefrokosten i slutningen af 40erne. Men der var langt mindre druk til de tidlige julefrokoster. Først i løbet af 60erne og 70erne blev det mere fugtigt. I 1976 kom filmen Julefrokosten med Preben Kaas i hovedrollen, hvor den kendte forestilling om den vilde, våde og vovede julefrokost blev manifesteret, hvilket forårsagede et stort boom i julefrokostkonceptet. Og hele traditionen omkring julefrokoster har udviklet sig til det punkt den har nået i dag, hvor det i mange virksomheder anses som årets ikke-faglige højdepunkt, fordi det er et ikke-formelt rum hvor man kan "slå sig løs" med gode kollegaer.[3] Der har siden midten af 0erne været en tendens til, at det nærmest ikke kunne stort, vildt og specielt nok, når der skulle planlægges julefrokost. Virksomhederne bruger julefrokosten som en slags branding og der bliver hverken sparet på maden, hvor man ofte sammensætter lækre og komplekse julemenuer eller julebuffetter og det ligeledes er blevet mere og mere almindeligt at hyre en professionel til at stå for musikken i stedet for selv at lave en playliste.[4]

Vikingerne[redigér | redigér wikikode]

Men selvom traditionen, som vi kender den i dag, havde sin spæde start i 1940erne, kan man sige at vi har holdt "juletids-fester", som de julefrokoster vi kender i dag, i mere end tusind år.

Traditionen som ligger i ordet 'jul' (og 'yule' på engelsk), der modsat det engelske 'christmas' på ingen måde signalerer, at jul er en kristen fest. Ordet 'jul' stammer efter al sandsynlighed fra det oldnordiske ord 'jól', der betyder vende eller dreje og var navnet på vikingernes overdådige brag af æde-, drikke- og horegilder, når vinteren vendte.

Jól-festerne afholdtes omkring 13.-14. januar fejrede man, at man var kommet igennem den værste mørke vinter og nu gik mod mildere og lysere tider.[5]

Påskefrokost[redigér | redigér wikikode]

Merge-split-transwiki default.svg Flytteforslag
Dette afsnits indhold er foreslået flyttet til Dansk køkken#Måltider til højtider og festlige lejligheder. Se denne sides diskussionsside, sidens historik, eller Wikipedia:Flytteforslag.

I tiden op til eller omkring påske afholdes der middagsselskaber af tilsvarende karakter som julefrokosten. Foruden årstiden, adskiller denne tradition sig ved at man spiser mad, som i højere grad hører påsken til – f.eks. får og æg (f.eks. skidne æg). Hvor julefrokosten kan ledsages af julebryg, er det til påskefrokosten i stedet påskebryg.

Pinsefrokost[redigér | redigér wikikode]

Merge-split-transwiki default.svg Flytteforslag
Dette afsnits indhold er foreslået flyttet til Dansk køkken#Måltider til højtider og festlige lejligheder. Se denne sides diskussionsside, sidens historik, eller Wikipedia:Flytteforslag.

I pinseweekenden er der i en hel del familier desuden tradition for pinsefrokost, hvis kulinariske indhold ofte er præget af fisk og med lidt lettere og lidt mere sommerlige indslag, end til jul og påske. Nogle bryggerier i Danmark fremstiller i forbindelse med pinsen pinsebryg.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Noter[redigér | redigér wikikode]