Obotritter

Obotritternes Niklot (1090 – 1160)

Obotritter (tysk: Abodritter) var et vendisk (vestslavisk) folkeslag, der var bosat i Nordtyskland omtrent i det område, som i dag hedder Mecklenburg. Øst for dem boede wilzerne. Obotritterne havde i mange år en tæt forbindelse til Danmark på godt og ondt.

Udbredelse og stammeinddeling

Obotritternes udbredelsesområde omkring år 1000

Obotritterne boede i størstedelen af det nuværende Mecklenburg og det østlige Holsten. De var underinddelt i flere stammer: vagriere og polabere i vest, varnovere i øst, rarogere mellem disse og drevjanere vest for Elben. Obotritterne var omgivet af fjender: i syd, vest og nord af saksere og daner, i øst af slaviske folkeslag pomoranere og liutizere (vendere, sorbere).

Levevis

Obotritterne var egentlig agerbrugere, kvægavlere og fiskere, men bedrev en omfattende handel og sørøveri. Øen Femern var i 1000-tallet det centrale område for de slaviske sørøvere. Hver stamme blev styret af en fyrste.

Organisering

Ofte forenede imidlertid flere stammer sig om en fælles fyrste. Stammerne inddeltes i kredse. I spidsen for hver kreds stod en župan. Hver kreds havde sin egen kredsstad, hvor folket samledes i urolige tider. Kredsstæderne var ofte omgivet af søer og moser. Sådanne kredsstæder var blandt andre Plön, Schwerin, Ratzeburg, Dobin (i Dobin am See ved Schweriner See) og Ilow (også Ilenburg, i Neuburg).

Religion

Obotritternes religion lignede de andre slaviske stammers. De dyrkede især guden Svantevit i Arkona på Rügen.

Historie

Nordalbingien og obotritterforbundet omkring 800-814.

I historien fremtræder obotritterne først som Karl den Stores forbundsfæller i hans kampe mod saksere og vender. I 808 angreb den danske konge Godfred obotritterne og erobrede byen Reric nord for det nuværende Wismar, hvis købmænd blev tvangsforflyttede til Hedeby. De anerkendte formelt frankernes overherredømme, men besejredes først i 955 af kejser Otto den Store. Han tvang dem til at betale skat og at antage kristendommen. Flere gange gjorde de oprør, udplyndrede og afbrændte Hamborg i 974 og igen i 983, udryddede fuldstændigt kristendommen og nægtede tyskerne skat og tjenester. Omkring samme tid var obotritternes konge Mistivoj nær allieret med Harald Blåtand og senere med Svend Tveskæg. Fyrst Godskalk var gift med Sigrid, en datter af den danske konge Svend Estridsen. Med dansk hjælp fik han gjort sig til herre over obotritterne. Han forsøgte på alle måder at indføre kristendommen, men blev dræbt under et oprør i 1066. Efter langvarige kampe mellem tyskere og slaver valgte obotritter og lutitser fyrsten Kruko fra Rügen som deres fælles hersker. Godskalks søn, Henrik, søgte da bistand hos danskerne og dræbte Kruko omkring 1093 og udråbtes til konge i Lübeck. Snart omfattede hans vælde alene vagrierne. En tid efter Henriks død lykkedes det Knud Lavard i 1129 at blive anerkendt som obotritternes overherre. Efter hans død (han blev myrdet) i 1131 delte Henriks brorsøn Pribislav og Niklot af obotritterne magten. Tyskerne bekæmpede nu slaverne værre end nogen sinde før, og i løbet af 1100-tallet blev obotritterne næsten udryddede. Omkring 1160 undertvang og kristnede den saksiske hertug Henrik Løve obotritterne, og deres land blev tysk og kristnet hovedsagelig ved, at Henrik Løve forestod en indvandring og kolonisering. Samtidig blev obotritterne angrebet nordfra af danskerne under Valdemar den Store.

Rester af slavisk sprog fandtes endnu ved Elben helt ind i 1700-tallet.

Herskere

Hersker	Regeringstid	Noter
Witzan	?–ca. 795
Thrasco	?–ca. 795–810
Slavomir	?–810–819	Allieret med det frankiske rige. I 816 slog han sig til sorberernes oprør. Han blev taget til fange og forladt af sine egne, og blev erstattet af Ceadrag i 818.
Ceadrag	819–efter 826	Allieret med det frankiske rige. Han gjorde oprør mod frankerne i alliance med danerne, men sluttede senere fred med frankerne.
Selibur
Nako	954–966	Nako og hans bror Stoigniew blev besejret ved floden Raxa (955) af Otto 1., hvorefter Stoigniew blev halshugget og Nako accepterede kristendommen, hvilket resulterede i 30 års fred.
Mstivoj og Mstidrag	966–995	Sønner af Nako. De opgav kristendommen og gjorde oprør mod germanerne (Det store slaviske oprør).
Mieceslas 3.	919–999	Besejret i 995 af Otto 3.
Mstislav	996–1018
Udo eller Przybigniew	1018–1028
Ratibor	1028–1043
Gottschalk	1043 to 1066
Budivoj	1066 and 1069
Kruto Wend	1066–1069 og 1069–1093
Henrik	1093–1127
Canute & Sviatopolk	1127–1128
Sviatopolk	1128–1129
Zwinike	1129–1129
Knud	1129–1131	Tip-tip-tip-oldebarn af Mstivoj
Niklot af obotritterne	1131–1160	Født omkring 1090. Regerede også over det underkastede polabiaske slaviske stammer af Kessinianere og Circipanianere.
Pribislav	1160–1167	Sidste obotritter-prins. Accepterede sachsisk suverænitet og blev sachsisk lensfyrste af Mecklenburg i 1167.

Herskerne af obotritterne blev senere gjord til hertuger og storhertuger af Mecklenburg.

Se også

• Vendisk mytologi

Litteratur

Den vigtigste kilde til Elbslavernes historie er præsten Helmolds "Chronica slavorum".

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Obotritter
• Genealogi

Spire Denne historieartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.