Spring til indhold

P.S. Krøyer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra P. S. Krøyer)
For alternative betydninger, se Krøyer. (Se også artikler, som begynder med Krøyer)
P.S. Krøyer
Personlig information
FødtPeder Severin Krøyer Rediger på Wikidata
23. juli 1851 Rediger på Wikidata
Stavanger, Norge Rediger på Wikidata
Død21. november 1909 (58 år) Rediger på Wikidata
Skagen, Danmark Rediger på Wikidata
FarHenrik Nikolaj Krøyer (adoptiv) Niels Iversen Solberg Hjorth (biologisk, omstridt[a])
MorBertha Cecilie Krøyer (adoptiv) Ellen Cecilie Gjesdal (biologisk)
ÆgtefælleMarie Krøyer (1889-1905) Rediger på Wikidata
BarnVibeke Krøyer Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
FeltFriluftsmaleri
Uddannelses­stedDet Kongelige Danske Kunstakademi Rediger på Wikidata
Elev afLéon Bonnat, Wilhelm Marstrand, Frederik Ferdinand Helsted Rediger på Wikidata
Medlem afGrezkolonien,
Skagensmalerne Rediger på Wikidata
BeskæftigelseKunstmaler, billedhugger, grafiker Rediger på Wikidata
PeriodeImpressionismen
ArbejdsstedDanmark, Holland (1877-1881) Rediger på Wikidata
EleverAlbert Gottschalk, Alfred Benzon, Elisabeth Wandel, Hans Agersnap, Marcus Fritz med flere Rediger på Wikidata
Kendte værkerSankt Hansblus, Skagboere går ud på nattefiskeri. Sildig Sommeraften, Roser. Haveparti fra Skagen med kunstnerens hustru siddende i en havestol, Sommeraften på Skagen Sønderstrand, Sommerdag ved Skagens Sønderstrand med flere Rediger på Wikidata
BeskyttereHeinrich Hirschsprung
GenrePortræt Rediger på Wikidata
BevægelseImpressionisme Rediger på Wikidata
Højeste auktionspris7.835.000 kr. for Marie i haven (1895) i 2000[2]
Nomineringer og priser
UdmærkelserÆreslegionen,
Thorvaldsen Medaillen Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Peder Severin Krøyer (født 23. juli 1851 i Stavanger; død 20. eller 21. november[3][4] 1909 i Skagen) var en norsk-dansk maler – og en af Skagensmalerne. Han blev født i Norge, men voksede op hos sin moster i København. Onklen var den danske zoolog Henrik Nikolai Krøyer.

Initialerne P.S. stod for Peder Severin; han blev kaldt Søren af sine venner.[5] Krøyers signatur var ofte S K[6]. Hans værker er blandt de dyreste danske malerier på auktion, adskillige har opnået priser over en million kroner.[7][8]

Krøyer viste tidligt evner som tegner, bl.a. illustrerede han en af sin plejefaders marinpublikationer i begyndelsen af 1860'erne.

I årene 1864-70 studerede han på Det Kongelige Danske Kunstakademi – og i 1873 fik han guldmedalje og et stipendium.

Senere i 1870'erne opholdt han sig meget i Hornbæk, hvor han arbejdede udendørs sammen med andre malere. Han rejste til Tyskland og Frankrig, hvor han arbejdede og studerede i flere år. I 1878 rejste han til Spanien og Italien, hvor han besøgte Firenze, Siena og Rom. Her malede han det store og kontroversielle socialrealistiske værk, "Italienske landsbyhattemagere" (Den Hirschsprungske Samling), som gjorde ham berømt på Parisersalonen dét år, men som vakte stor forargelse, da det blev vist i Danmark. Man fandt motivet med de svedende og beskidte hattemagere frastødende.

Et møde i Paris med ægteparret Anna Ancher og Michael Ancher gjorde, at han rejste til Skagen for første gang i 1882. Herefter blev det fremover sommer i Skagen, og begrebet: Skagensmalerne blev skabt med ham som midtpunkt.

Friluftmaleriet

[redigér | rediger kildetekst]
P.S. Krøyer, Sommeraften ved Skagen Sønderstrand, 1893, Skagens Museum
P.S. Krøyer, Skagensjægere, 1898, ARoS Aarhus Kunstmuseum
Michael Ancher er øverst og bagerst i gruppen, øvrige portrætterede i billedet er fra venstre; Degn Brøndum og liggende på maven arkitekten Ulrik Plesner, derefter Einar Hein og Skagens kæmner Hans Brodersen og ved siden af Michael Ancher ses overplantør C.F. Dahlerup, på den anden side af Dahlerup ligger Krøyer henslængt ved siden af sin hund Rap.[9]

I løbet af 1800-tallet blev friluftsmaleriet en selvstændig kunstnerisk praksis, og i 1870’erne blev de franske impressionister kendt for spontane skitser efter naturen.[10] Af friluftsmalere der inspirerede kan nævnes Léon Germain Pelouse, Alexandre Defaux, Jean Baptiste Antoine Guilleminet og Ernest Ange Duez. Sidstnævnte havde malet et portræt af maleren Ulysse Butin, der sidder på stranden i gråvejr og maler. Dette portræt har sandsynligvis inspireret Krøyer til hans selvportræt fra 1888 et bestillingsværk til Galleria degli Uffizi, hvor han er optaget som en af få danske malere.[11] Dette værk findes i mange kopier og forfalskninger.[12][13]

I 1880 i Paris besluttede Krøyer at tage forbi Torino på anbefaling af Laurits Tuxen, for at se malerier af Francesco Paolo Michetti, der var fem malerier fra Michettis hånd, især to billeder, Muslingefisker. Adriaterhavet. 1877 og Et indtryk fra Adriaterhavet. 1880, billeder med badende og fiskere i vandkanten, gjorde stor indtryk på Krøyer, der senere malede billeder af samme karakter, nemlig badescenerne fra Skagen Strand.[14]

Maleriet Sommeraften ved Skagen Sønderstrand blev i 2005 konserveret, under dette arbejde fandt man sandskorn i oliemalingen over hele maleriet, dette tyder altså på at Krøyer har haft maleriet med på stranden under udførelsen af maleriet. For selv med et maleri af denne størrelse (100 x 150 cm) var det vigtigt for Krøyer at udføre arbejdet som friluftsmaleri, når det gjaldt landskabet, Anna Ancher og Marie Krøyer har han sandsynligvis malet efter fotografi, der findes to fotografier af damerne gående ved vandkanten på stranden.[15][16]

I foråret 1889 blev han forlovet med den unge kunststuderende Marie Triepcke og holdt bryllup på Krøyers fødselsdag hos svigerforældrene i Tyskland. Bryllups- og studierejse gik til Italien og varede i over to år. Også Marie var maler, og trods mindre sygdom blev rejsen en stor personlig og kunstnerisk oplevelse for det nygifte par.

I 1890'erne var Skagen i centrum, og i 1894 overtog ægteparret et hus i Skagen Plantage, som blev døbt Krøyers Hus. Nogle af hans mest spændende malerier blev til her, bl.a. forskellige motiver af sommeraftener ved Skagen strand. Han malede desuden et væld af portrætter, hvilket gjorde ham til en velstående kunstner.

Krøyer var i stigende grad manisk, og det sled hårdt på hans omgivelser.

Krøyer og Marie fik i 1897 opført en villa i Bergensgade 10, København, tegnet af arkitekt Ulrik Plesner.

Hugo – den svenske forfører

[redigér | rediger kildetekst]

Fra 1886 til 1904 blev Krøyer behandlet med kviksølv og blev syg og mistede næsten synet på venstre øje, kviksølvbehandling var dengang en form for en universalbehandling og kunne også bruges mod syfilis, hvad Krøyer fejlede vides ikke med sikkerhed, han kunne måske have arvet sin mors kronisk maniodepressiv psykose, som i dag er betegnes som bipolar affektiv lidelse.[17] Det var hårdt for Marie og den lille familie. Derfor rejste Marie ind i mellem væk. På en af disse rejser, som gik til Italien, mødte hun i 1902 den unge, svenske, komponist Hugo Alfvén, som hun forelskede sig i. Krøyer ville ikke skilles fra Marie, selv om hun var sammen med en anden mand. Han håbede, at hun en dag ville komme tilbage til ham. Men først da Marie ventede Alfvéns barn efter tre år, gik Marie alligevel helt fra Krøyer og flyttede sammen med Alfvén. Krøyer blev flere gange indlagt på hospital som sindslidende i Middelfart. Alligevel fuldendte han et storslået maleri: "Skt. Hansblus på Skagens Strand" i 1906. Dette billede viser bagest, foran båden, Marie Krøyer sammen med Hugo Alfvén samt en lang række andre kulturpersonligheder. Krøyers sygdom tog imidlertid til, og han døde i 1909 i Skagen og blev begravet på Skagen kirkegård.

Henrik Pontoppidan har skrevet om Marie og PS Krøyer i De Dødes Rige.

Malerier i udvalg

[redigér | rediger kildetekst]

Se også Værker af P.S. Krøyer

I H.Chr. Christensens P.S. Krøyer, 23.juli 1851-20. november 1909, Fortegnelse over hans oliemalerier fra 1923 er i alt registreret 803 oliemalerier.

Krøyer havde en evne til at komponere gruppeportrætter på de store lærreder i alt blev det til fem store lærreder fylder hver især mellem 2 ½ og 14 kvadratmeter.[18]

  1. ^ Ifl. Mentze (1969) hersker der uenighed om hvorvidt N.S. Hjorth var P.S. Krøyers biologiske far. Hjorth står anført som fader i kirkebogen og var forstander ved det sindsygehospital hvor E.C. Gjesdal havde opholdt sig, og skulle angiveligt have voldtaget hende. Mentze fremhæver forskellige kilders stilling til faderskabet, og konkluderer at den eneste brugbare kilde er kirkebogen, dog uden at tage yderligere stilling til problematikken.[1]
  1. ^ Mentze, Ernst (1969). P.S. Krøyer : kunstner af stort format - med brændte vinger (2. udgave). København: Det Schønbergske Forlag. s. 12-15. ISBN 8757010757. OCLC 465104424.
  2. ^ "Peder Severin Krøyer (Danish, 1851-1909), Marie i Haven (Marie in the garden)". Christie's. 27. juni 2000. Hentet 17. april 2017.
  3. ^ Krøyer i internationalt lys, side 333
  4. ^ Gravsteder på Skagen Kirkegård: Gravstenen på Assistents Kirkegård, Skagen, angiver 20. november 1909
  5. ^ skagensmuseum.dk: P.S. Krøyer
  6. ^ P. S. Krøyer (1851-1909) - Signaturbogen 2.0
  7. ^ tv2.dk: Her er de 5 dyreste danske malerier - TV 2 Finans Arkiveret 17. august 2014 hos Wayback Machine
  8. ^ kunstnyt.dk. kunstnyt.dk Samtlige danske malerier, tegninger og skulpturer solgt for over én mio. kr.
  9. ^ "Samlingen: Skagensmalere - P. S. Krøyer". Arkiveret fra originalen 19. februar 2015. Hentet 18. februar 2015.
  10. ^ Friluftmaleri
  11. ^ Krøyer i international lys. side 56 og 108
  12. ^ P.S. Krøyers gådefulde selvportræt kan besvare mysterium - Politiken.dk
  13. ^ P.S. Krøyer-selvportræt hos Dorotheum i Wien
  14. ^ Krøyer i international lys. side 58-59
  15. ^ Krøyer i international lys, side 302-304
  16. ^ P.S. Krøyer: Anna Ancher og Marie Krøyer spadserende på Skagens Sønderstrand. 1893
  17. ^ Medicinhistoriker nærmer sig opklaring af Krøyers mystiske sygdom - Politiken.dk
  18. ^ Krøyers største mesterværker udstilles for første gang sammen
  19. ^ Koch & Linvald 2019, s. 31-33.
  20. ^ P.S. Krøyer-portræt af Alfred Benzon hos Københavns Auktioner
  • Ib Søgaard: Krøyer – bag facaden, Skagen Lokalhistoriske Forening, ISBN 978-87-88602-18-0
  • Krøyer i internationalt lys, Den Hirchsprungske Samling & Skagens Museum, ISBN 978-87-90597-16-0
  • Koch, Carl Henrik; Linvald, Charlotte (2019), Linvald, Charlotte; Bünemann, Niels H. (red.), MESTERVÆRKER - Krøyer på bestilling, Skagens Kunstmuseer, ISBN 978-87-91048-45-6

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]