Indsidder

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

En indsidder (også kaldet inderste) er en historisk betegnelse for en person, som var i tjeneste hos en gårdmand eller husmand og lejede et – ikke selvstændigt – hus af ham. Udtrykket anvendes også om de syge eller gamle "stakler" på landet.[Kilde mangler]

Undertiden er inderste anvendt i en lidt anden betydning end indsidder, hvor inderste er "en gift eller ugift person af landalmuen, der bor til leje og har egen husstand". Inderster var fra 1500-tallet basis for en ekstraordinær landskat kaldet Indersteskat. Inderste og indsidder var dog stillet lige juridisk.[Kilde mangler]

I gamle folketællinger bruges inderste som en betegnelse for et individ eller en familie der lejer sig ind i samme bolig som ejer eller fæster bor i. Alternativt bruges nogle gange indsidder.

Noter[redigér | redigér wikikode]