Den Store Landbokommission

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Den Store Landbokommission var en kommission nedsat i slutningen af 1700-tallet for at gennemføre en vidtgående omlægning af dansk landbrug, hvorunder landsbyfællesskabet, fæstevæsen og hoveri skulle afskaffes og et individuelt, selvejet og selvkørende landbrug skulle gennemføres. Foruden forbedringer i landbrugernes vilkår blev der også arbejdet med husmændenes levevilkår.

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

C.D.F. Reventlow

Allerede fra midten af det 18. århundrede havde der været skrevet og talt meget om, at fæstevæsen og hoveri burde ophæves, og en del godsejere havde ved privat overenskomst med deres fæstebønder allerede indført disse reformer på deres godser.

Den første landbokommission[redigér | redigér wikikode]

I 1757 nedsatte regeringen "den første landbokommission", som havde til opgave at fremkomme med forslag til ordningen af det skadelige fællesskab godsejerne imellem.

Til trods for, at reformbevægelsen snart blev støttet, snart blev modarbejdet fra regeringens Side — dette sidste var ikke mindst tilfælde i den guldbergske periode, kom der dog flere gode forordninger, blandt andet en så betydningsfuld som den af den 23. april 1781 om fællesskabets ophævelse, en forordning, der i virkeligheden åbnede de store landboreformer. Rigtig fart i reformarbejdet kom der dog først i året 1784, da Guldberg var blevet styrtet og Kronprins Frederik var trådt i spidsen for regeringen og omkring sig samlede en række dygtige mænd som brødrene Christian D.F. Reventlow og Johan Ludvig Reventlow, Christian Colbjørnsen og Andreas Peter Bernstorff, hvilke fire mænd blev hoveddrivkræfterne bag landboreformernes gennemførelse.

Den lille landbokommission[redigér | redigér wikikode]

Den 3. november 1784 nedsattes "den lille landbokommission", der skulle undersøge, hvorledes bøndernes stilling på de kongelige godser i Frederiksborg og Kronborg Amter kunne forbedres. Dette skete nu ved, at bønderne fik deres jorder udskiftede, fik gårdene til selveje eller i arvefæste, og endelig blev tienden i naturalier ophævet og erstattet med en fast afgift.

Den Store Landbokommission[redigér | redigér wikikode]

Christian Colbjørnsen malet af Jens Juel.
Portrætsamlingen på Frederiksborg Slot.

I 1786 nedsattes "Den Store Landbokommission".[1] Kommissionen bestod af repræsentanter for kancelliet, rentekammeret, godsejerne samt juridisk sagkyndige. Danske Kancelli blev repræsenteret ved B. Luxdorph, P. Aagaard og O.L. Bang. Rentekammeret var repræsenteret ved Chr.D. Reventlow, J. Erichsen (senere afløst af J.E. Colbjørnsen) og V.A. Hansen. Jurister var højesteretsassessorne Cordsen og Fridsh, tidligere højesteretsassessor B. Eichel samt hof- og statsassessor A. Bang. Godsejerne blev repræsenterede ved C.L. Scheel-Plessen, P.A. Lehn, M. Quistgaard og G. Wormskiold. Endelig blev militæret repræsenteret ved generalauditør W. Bornemann.[2]

Kommissorium[redigér | redigér wikikode]

Ifølge sit kommissorium af 25. august 1786 skulle man overveje og fremkomme med forslag inden for alle spørgsmål af juridisk eller økonomisk art, som endnu ikke var blevet regulerede ved lov for så vidt angik forhold imellem godsejere og deres bønder samt andre af almuen, der var stavnsbundne. Kommissionen skulle tage udgangspunkt i eksisterende lovbestemmelser og fremkomme med forslag til forbedringer af bøndernes vilkår dog uden derved at krænke godsejernes rettigheder.[1]

Resultater[redigér | redigér wikikode]

Et første resultat af dens arbejde blev to forordninger af 8. juni 1787, af hvilke den ene angik de "Rettigheder og Pligter, som bør have Sted imellem Jorddrotter og Fæstebønder i Danmark ved Fæstegaardes Til- og Fratrædelse", den anden gav regler for, når husbonden mod godtgørelse kunne fratage bonden nogen del af hans jord. Ved disse love blev fæstevæsenet ordnet efter ensartede, bestemte regler, og bonden blev retslig sikret.

Året efter udkom den bekendte forordning af 20. juni 1788 om stavnsbåndets løsning. Efter, at forordningerne af 1787 havde gjort bonden økonomisk fri, fik han ved denne lov nu også borgerlig frihed, godsejerens magt over hans person blev ophævet, det var ikke længere godsejeren men loven (eller "loddets kast"), der afgjorde, om han skulle være soldat.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Dombernowsky, s. 298
  2. ^ Dombernowsky, s. 298f

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Lotte Dombernowsky: "Ca. 1720-1810" (i: Claus Bjørn (red.): Det danske landbrugs historie II: 1536-1810; Landbohistorisk Selskab, Odense 1988; ISBN 87-7526-074-3; s. 211-393)