Præsidentvalget i USA 2020

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Præsidentvalget af 2020)
Spring til navigation Spring til søgning
Præsidentvalget i USA 2020
USA
← 2016
3. november 2020
→ 2024

Valgdeltagelse: 66,8%% (est.) Stigning (11,1pp)
Joe Biden Donald Trump
Nomineret Joe Biden[1] Donald Trump[2]
Parti Demokraterne Republikanerne
Hjemstat Delaware Florida[3]
Running mate Kamala Harris[4] Mike Pence
Valgmænd 306[5] 232[5]
Delstater vundet 25 + DC + NE-02 25 + ME-02
Stemmer 81.268.924[5] 74.216.154[5]
Procentdel 51,3% 46,9%

Kort over, hvem, der har vundet hvilke stater (blå=Biden, rød=Trump)
Kort over, hvem, der har vundet hvilke stater (blå=Biden, rød=Trump)

Siddende præsident
Donald Trump
(Republikanerne)

Valgt præsident
Joe Biden
(Demokraterne)

Præsidentvalget i USA 2020 blev afholdt d. 3. november 2020.[6] Demokraternes præsidentkandidat Joe Biden og vicepræsidentkandidat Kamala Harris slog den siddende republikanske præsident Donald Trump og vicepræsident Mike Pence.[7] Trump blev dermed den første amerikanske præsident siden George H. W. Bush i 1992, og den ellevte siddende præsident i landets historie, til at tabe et genvalg.[8]

Biden vandt, som udfordrende kandidat, den største andel af vælgerstemmer (51,4%) siden 1932.[9] Samtidig havde Trump, sammenlignet med valget i 2016, en lille fremgang i andelen af vælgerstemmer (fra 46,1% til 46,9%), mens forskellige tredjepartskandidater tilsammen fik ca. 1,7% af vælgerstemmerne (tilbagegang fra ca. 5,7% fra valget i 2016). Målt på valgmænd, vandt Biden med en margin på 74 valgmænd, hvilket nogenlunde var sammenligneligt med Trumps valgsejr fra 2016, hvor sidstnævnte vandt med en margin på 77 valgmandsstemmer.

Valgdeltagelsen var, med over 66%, den højeste siden 1900 og lå dermed over ti procentpoint højere end ved det forgående præsidentvalg i 2016.[10][11] Både Biden og Trump modtog mere end 74 millioner stemmer, hvilket var mere end Barack Obamas hidtidige rekord på 69,5 millioner stemmer i 2008. Biden fik mere end 81 millioner stemmer, hvilket var det største antal stemmer nogensinde for en præsidentkandidat.[12] USA har normalvis set en relativ lav valgdeltagelse (på mellem ca. 50-60%) og den kraftige stigning i valgdetagelsen skyldes flere faktorer, såsom Coronavirusepidemien og det faktum at rekord mange mennesker brevstemte.[13][14]

Det første primærvalg afholdtes i Iowa den 3. februar 2020.[15] Joe Biden sikrede sig, gennem forskellige primærvalgssejre, normineringen som Demokraternes præsidentkandidat blandt et historisk stort kandidatfelt, som bl.a. talte Bernie Sanders, Amy Klobuchar, Pete Buttigieg, Elizabeth Warren, Michael Bloomberg og Kamala Harris. Demokraterne udpeget officielt Joe Biden, som deres præsidentkandidat på deres konvent 13.–16. juli 2020.

Donald Trump mødte, som siddende præsident, ikke den store modstand i de republikanske primærvalg og vandt derfor let normineringen som Republikanernes præsidentkandidat. Republikanerne udpegede officielt Donald Trump, som partiets præsidentkandidat på deres konvent 23.–27. august 2020.[15]

Stemmeoptællingen tog lang tid, men 7. november mente alle større nyhedsbureauer at Joe Biden havde vundet og bliver næste præsident, herunder Decision Desk HQ, Associated Press, CNN, MSNBC, NBC News, ABC News, The New York Times, Reuters og Fox News.[16] Valget var dog ikke officielt afgjort, og stemmeoptællingen var stadig i gang.

Den 23. november 2020 modtog Biden besked fra GSA (General Services Administration) om, at de ville stille ressourcer og services til rådighed i forbindelse med et præsidentskifte.[17]

Trump hævdede med støtte fra store dele af de ledende republikanere i kongressen og kampagnen "stop the steal", at der var foregået omfattende valgsvindel i de stater, hvor kampen om flertallet var tættest[18] [19] I en af disse "svingstater",Michigan, havde den ansvarlige minister officielt godkendt Bidens sejr med en margin på 154000 stemmer, og blev den 7. december 2020 belejret af "Stop the Steal" aktivister, som samledes foran hendes hus.[20] Sideløbende rejste republikanerne i denne stat og Pennsylvania, Arizona, Wisconsin, New Hampshire og Georgia retssager med påstand om valgsvindel.[21]

Den 14. december 2020 afgav valgmændene deres stemmer, og et flertal gik til Biden,som opnåede 306 stemmer mod Trumps 232[22].[23]

Den sidste, normalt uproblematiske bekræftelse på valget foregik i kongressen den 6. januar 2021, hvor valgmandskollegiets stemmer berigtiges. Imidlertid lykkede det demonstranter, som troede på Trumps påstande om valgsvindel at trænge ind i bygningen og belejre den i flere timer, mens kongresmedlemmerne måtte evakueres. De var opildnet af Donald Trumps tale foran det hvide hus tidligere på dagen, hvor han appelerede til, at "lægge pres på de svage republikanske medlemmer af kongressen."[24][25] Den republikanske flertalsleder af senatet, Mitch McConnell, konstaterede efter at urostifterne var fjernet fra bygningen, at Joe Biden var valgt som USA's 46. præsident. Som kommentar til Trumps påstande om valgsvindel udtalte han:

"Vælgerne, domstolene og staterne har alle talt. De har alle talt. Hvis vi tilsidesætter dem, vil det skade vores republik for evigt. Dette valg var faktisk ikke usædvanligt tæt. I den senere historie alene har valgene i 1976, 2000 og 2004 været tættere end dette. Marginen i valgmandskollegiet er nærmest identisk med den, vi så i 2016. Hvis dette valg blev omstødt alene efter beskyldninger fra den tabende side, ville vores demokrati komme ind i en dødsspiral. Vi ville aldrig se hele nationen acceptere et valg igen. Hvert fjerde år ville være et kapløb om magten for enhver pris."[26]
McConnell havde dog støttet Trump, men sammen med mange andre republikanere, vendte de ryggen til ham efter stormen af capitol.

Kandidater[redigér | rediger kildetekst]

Det Demokratiske Parti[redigér | rediger kildetekst]

Nomineret kandidat[redigér | rediger kildetekst]

Democratic Disc.svg
Det Demokratiske Partis Kandidater (2020)
Joe Biden Kamala Harris
Præsidentkandidat Vicepræsidentkandidat
Joe Biden presidential portrait.jpg
Kamala Harris Vice Presidential Portrait.jpg
47. vicepræsident for
USA
(2009–2017)
Senator for
Californien
(2017–2021)
Kampagne
Biden Harris logo.svg
[27]

Joe Biden modtog den 18. august 2020 officielt Demokraternes præsidentkandidatnominering.[1] Dagen efter, den 19. august 2020, modtog Kamala Harris officielt partiets vicepræsidentkandidatnominering.[4]

Andre kandidater[redigér | rediger kildetekst]

Det Republikanske Parti[redigér | rediger kildetekst]

Republican Disc.png
Det Republikanske Partis Kandidater (2020)
Donald Trump Mike Pence
Præsidentkandidat Vicepræsidentkandidat
Official Portrait of President Donald Trump.jpg
Vice President Pence Official Portrait.jpg
45. præsident for
USA
(2017–2021)
48. vicepræsident for
USA
(2017–2021)
Kampagne
Trump-Pence 2020.svg
[56]

Den siddende præsident Donald Trump får i de resterende Republikanske primærvalg ikke konkurrence fra nogen anden kandidat. Han blev formelt udpeget som kandidat ved online-konventet i slutningen af august 2020.[57]

Den tidligere guvernør i delstaten Massachusetts (1991-1997) og det Libertarianske Partis vicepræsidentkandidat i 2016, Bill Weld var opstillet, men trak sig den 18. marts 2020.[58] Indtil den 7. februar 2020, hvor han trak sit kandidatur, var tidligere medlem af Repræsentanternes Hus for delstaten Illinois’ 8. kongresdistrikt, Joe Walsh, også kandidat til den Republikanske nominering.[59]

Det Libertarianske Parti[redigér | rediger kildetekst]

Libertarian Disc.svg
Det Libertarianske Partis kandidater (2020)
Jo Jorgensen Spike Cohen
Præsidentkandidat Vicepræsidentkandidat
Jo Jorgensen portrait 3.jpg
Spike Cohen portrait 1 (crop 2).jpg
Senior Lektor fra
Clemson University
Podcaster og forretningsmand
Kampagne
Jorgensen Cohen 2020 Campaign Logo.svg
[60]


Green Party[redigér | rediger kildetekst]

Green Disc.svg
Det Grønne Partis Kandidater (2020)
Howie Hawkins Angela Walker
Præsidentkandidat Vicepræsidentkandidat
Hawkins 2010 (1).jpg
Angela Walker (cropped).jpg
Medstifter af
The Green Party
Lokal fagforeningsleder ved
ATU
(2011–2013)
Kampagne
Hawkins Walker logo wide.png
[61]


Valgresultatet[redigér | rediger kildetekst]

Den 7. november 2020 blev præsidentkandidat Joe Biden og vicepræsidentkandidat Kamala Harris udpeget som vindere af valget i flere medier, herunder bl.a. CBS og CNN, efter at have opnået flertal i staten Pennsylvania.[62][63] Præsident Donald Trump kommenterede eller anerkendte dog ikke valgnederlaget samme dag.[64]

Stemmetal for kandidater med 50.000 eller flere stemmer[65]
Kandidat Stemmer Procent
Joe Biden (Demokraterne) 81.281.888 51,38 %
Donald Trump (Republikanerne) 74.223.251 46,91 %
Jo Jorgensen (Libertarianerne) 1.865.858 1,18 %
Howie Hawkins (De grønne) 399.116 0,25 %
Roque De La Fuente (Reformpartiet, Alliancepartiet, Det Amerikanske Uafhængige Parti) 88.175 0,06 %
Gloria La Riva (Partiet for Socialisme og Befrielse, Freds- og Frihedspartiet) 84.079 0,05 %
Kanye West (uafhængig kandidat) 66.365 0,04 %
Don Blankenship (Forfatningspartiet) 59.926 0,04 %

Tidslinje[redigér | rediger kildetekst]

Broom icon.svgFormatering
Denne artikel bør formateres (med interne links, afsnitsinddeling o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg
Question book-4.svg Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

(i følge Associated press)

3. november[redigér | rediger kildetekst]

19:00: Donald Trump vinder delstaten Kentucky, Joe Biden vinder Vermont. stilling: Trump: 8. Biden: 3. 270 for at vinde

19:30: Trump vinder West Virginia. stilling: Trump: 13. Biden: 3.

19:36: Joe Biden vinder delstaten af Virginia. stilling: Trump: 13. Biden: 16.

19:56: Trump vinder South Carolina. stilling: Trump: 22. Biden: 16.

20:00: Donald Trump vinder Alabama, Mississippi, Tennessee og Oklahoma; Joe Biden vinder i Connecticut, Delaware, Illinois, Maryland, Massachusetts og New Jersey. stilling: Trump: 55. Biden: 81.

20:05: Joe Biden vinder Rhode Island. stilling: Trump: 55. Biden:85.

20:30: Donald Trump vinder Arkansas. stilling: Trump: 61. Biden: 85.

20:52: Trump vinder North Dakota. stilling: Trump: 64. Biden: 85.

21:00: Donald Trump vinder South Dakota, Indiana, Wyoming og Louisiana imens Joe Biden vinder i New York og New Mexico. stilling: Trump: 89. Biden: 119.

21:03: Donald Trump vinder 4 af de 5 valgmænd i Nebraska. stilling: Trump: 93. Biden: 119.

21:25: Joe Biden vinder Washington D.C. stilling: Trump: 93. Biden: 122.

21:30: Biden vinder Colorado. stilling: Trump: 93. Biden: 131.

22:31. Trump vinder Kansas og Missouri. stilling: Trump: 109. Biden: 131.

22:54: Biden vinder New Hampshire. stilling: Trump: 109. Biden: 135.

23:00: Biden vinder i Oregon, Washington og Californien, Donald Trump i Idaho. stilling: Trump: 113. Biden: 209.

23:07: Donald Trump vinder Utah. stilling: Trump: 119. Biden: 209.

4. november[redigér | rediger kildetekst]

0:06: Biden vinder i delstaten af Hawaii. stilling: Trump: 119. Biden: 213.

0:12: Joe Biden vinder Minnesota. stilling: Trump: 119. Biden: 223.

0:19: Trump vinder svingstaten, Ohio. stilling: Trump: 137. Biden: 223.

0:20: Donald Trump vinder Montana. stilling: Trump: 140. Biden: 223.

0:22: Trump vinder endnu en svingstat: Iowa. stilling: Trump: 146. Biden: 223.

01:06: Donald Trump vinder både Texas og Florida. stilling: Trump: 213. Biden: 223.

02:45: Joe Biden vinder Arizona, en vigtig svingstat. stilling: Trump: 213. Biden: 234.

03:00: Joe Biden vinder 3 af de 4 valgmænd i Maine. stilling: Trump: 213. Biden: 237.

13:14: Trump vinder én valgmand i Maine. stilling: Trump: 214. Biden: 237.

14:16: Joe Biden vinder Wisconsin. stilling: Trump: 214. Biden: 247.

16:45: Donald Trump holder en tale med sine støttere om at der er "stemmebedrageri".

17:58: Joe Biden vinder i Michigan. stilling: Trump: 214. Biden: 263.

18:00: Biden vinder en valgmand i staten af Nebraska. stilling: Trump: 214. Biden: 264.

7. november[redigér | rediger kildetekst]

11:25: Associated Press erklærer at Joe Biden bliver den næste præsident af USA, efter han har vundet delstaten af Pennsylvania. stilling: Trump 214: Biden: 284.

11:56: Trump nægter at accepterer resultaterne, og gør klar til at kæmpe resultaterne.

12:40: Joe Biden vinder Nevada. stilling: Trump: 214. Biden: 290.

20:49: Joe Biden holder sin sejrsstale i Wilmington, Delaware.

8. november[redigér | rediger kildetekst]

06:30: Donald Trump vinder Alaska. stilling: Trump: 217. Biden: 290.

11. november[redigér | rediger kildetekst]

Joe Biden vinder i delstaten af Georgia. stilling: Trump: 217. Biden: 306

13. november[redigér | rediger kildetekst]

07:20: Trump vinder delstaten af North Carolina.

stilling: Trump: 232. Biden: 306.

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b Olorunnipa, Toluse; Janes, Chelsea; Sonmez, Felicia; Itkowitz, Colby; Wagner, John (19. august 2020). "Joe Biden officially becomes the Democratic Party's nominee on convention's second night" (engelsk). The Washington Post. Hentet 29. september 2020. 
  2. ^ Borenstein, Seth; Colvin, Jill (2020-03-17). "Trump wins enough delegates to become GOP's presumptive nominee" (engelsk). PBS NewsHour. Hentet 2020-05-03. 
  3. ^ Choi, Matthew (2019-10-31). "Trump, a symbol of New York, is officially a Floridian now" (engelsk). POLITICO. Hentet 2020-05-03. 
  4. ^ a b c Halper, Evan; Barabak, Mark Z. (19. august 2020). "Kamala Harris accepts vice presidential nomination — and a place in history" (engelsk). Los Angeles Times. Hentet 20. august 2020. 
  5. ^ a b c d Election 2020 Results and Live Updates, ABC News, 18. december 2020, hentet 31. december 2020. 
  6. ^ ritzau (12. januar 2019). "Overblik: De overvejer at udfordre Trump ved valget i 2020". jyllands-posten.dk. Jyllandsposten. Hentet 23. december 2019. 
  7. ^ "Biden officially secures enough electors to become president". AP NEWS. 5. december 5 2020.
  8. ^ "Trump is the first president in nearly 3 decades to lose a reelection". Business Insider. 7. november 2020.
  9. ^ "Biden Asked Republicans to Give Him a Chance. They're Not Interested". The New York Times. 14. november 2020.
  10. ^ "2020 Voter Turnout Was the Highest the U.S. Has Seen in Over a Century". Marie Claire. 5. november 2020.
  11. ^ "Voter turnout in U.S. presidential election, by state 2020". statista.com. Hentet: 04-04-2021
  12. ^ "Joe Biden breaks Obama's record for most votes ever cast for a U.S presidential candidate". CBS. 7. november 2020.
  13. ^ Schaul, Kevin et al. (5. november 2020): "2020 turnout is the highest in over a century", The Washington Post. Hentet: 04-04-2021
  14. ^ Timsit, Annabelle (9. november 2020): "2020’s record voter turnout in the US is still lower than many other countries". Quartz. Hentet: 04-04-2021
  15. ^ a b "Præsidentvalg i USA". politiken.dk. Politiken. Arkiveret fra originalen 8. december 2019. Hentet 23. december 2019. 
  16. ^
  17. ^ http://cdn.cnn.com/cnn/2020/images/11/23/gsa.biden.pdf
  18. ^ Triomphe, Catherine (November 6, 2020). "Explaining 'Stop the Steal', Trump supporters' viral offensive to discredit the election". America Votes. Arkiveret fra originalen November 10, 2020. Hentet November 10, 2020. 
  19. ^ Romm, Tony; Stanley-Becker, Isaac; Dwoskin, Elizabeth. "Facebook bans 'STOP THE STEAL' group Trump allies were using to organize protests against vote counting". The Washington Post. Arkiveret fra originalen November 10, 2020. Hentet November 10, 2020. 
  20. ^ "Dozens of armed 'stop the steal' protesters threaten Michigan Secretary of State outside her house" (engelsk). CBS News. Arkiveret fra originalen December 11, 2020. Hentet December 14, 2020. 
  21. ^ King, Ledyard (November 7, 2020). "Trump revives baseless claims of election fraud after Biden wins presidential race". USA Today. Arkiveret fra originalen November 8, 2020. Hentet November 7, 2020. 
  22. ^ Valgmændene har stemt på Joe Biden: - Det næste store søm i Trumps kiste - TV 2
  23. ^ Joe Biden wins Georgia, flipping the state for Democrats, AP, 20. november 2020, hentet 20. november 2020. 
  24. ^ Landale, James (January 7, 2021). "Capitol siege: Trump's words 'directly led' to violence, Patel says". BBC. Hentet January 7, 2021.  Ukendt parameter |archive- url= ignoreret (hjælp)
  25. ^ Dozier, Kimberly. "Incited by the President, Trump Supporters Violently Storm the Capitol". Time. Arkiveret fra originalen January 8, 2021. Hentet January 7, 2021. 
  26. ^ Mitch McConnell: Tilsidesætter vi vælgerne og domstolene, skader vi vores land for evigt, Information 8. januar 2020
  27. ^ Olorunnipa, Toluse; Janes, Chelsea; Sonmez, Felicia; Itkowitz, Colby; Wagner, John (19 August 2020). "Joe Biden officially becomes the Democratic Party's nominee on convention's second night". The Washington Post. Arkiveret fra originalen January 3, 2021. Hentet 27 January 2021. 
  28. ^ "Richard Ojeda Drops Out of Presidential Race". The Intercept. Hentet 2020-02-12. 
  29. ^ "Eric Swalwell drops out of Presidential Race". Rolling Stone. Hentet 2020-02-12. 
  30. ^ "Mike Gravel drops out of 2020 race. He never wanted to be president anyway.". Vox. Hentet 2020-02-12. 
  31. ^ "Democrat John Hickenlooper drops out of presidential race". British Broadcasting Corporation. Hentet 2020-02-12. 
  32. ^ "Democratic Governor Jay Inslee drops out of 2020 presidential race". British Broadcasting Corporation. Hentet 2020-02-12. 
  33. ^ "Seth Moulton drops out, calls on other Democrats to follow". Vanity Fair. Hentet 2020-02-12. 
  34. ^ "Kirsten Gillibrand drops out of presidential race". TheHill. Hentet 2020-02-12. 
  35. ^ "New York Mayor Bill de Blasio drops out of race for 2020 Democratic presidential nomination". CNBC. Hentet 2020-02-12. 
  36. ^ "Rep. Tim Ryan drops out of 2020 Democratic primary". Politico. Hentet 2020-02-12. 
  37. ^ "Beto O'Rourke Drops Out of the Presidential Race". New York Times. Hentet 2020-02-12. 
  38. ^ "Wayne Messam, who called on Americans to #BeGreat, suspends his presidential bid". Vox. Hentet 2020-02-12. 
  39. ^ "Former Congressman Joe Sestak Drops Out Of Race For Democratic Nomination". Huffington Post. Hentet 2020-02-12. 
  40. ^ "Steve Bullock ends presidential campaign, will not run for Senate". CNN. Hentet 2020-02-12. 
  41. ^ "'One of the hardest decisions of my life': Kamala Harris ends once-promising campaign". Politico. Hentet 2020-02-12. 
  42. ^ "Julián Castro Drops Out Of The Democratic Presidential Race". National Public Radio. Hentet 2020-02-12. 
  43. ^ "Marianne Williamson drops out of presidential race". Des Moines Register. Hentet 2020-02-12. 
  44. ^ "Cory Booker drops out of the presidential race". NBC News. Hentet 2020-02-11. 
  45. ^ "John Delaney Ends Presidential Campaign After Two and a Half Years". New York Times. Hentet 2020-02-12. 
  46. ^ "Andrew Yang drops out". Politico. Hentet 2020-02-12. 
  47. ^ "Michael Bennet, Colorado centrist, is dropping out of the presidential race". Vox. Hentet 2020-02-12. 
  48. ^ "Former Massachusetts Gov. Deval Patrick Ends His Presidential Bid". National Public Radio. Hentet 2020-02-12. 
  49. ^ Saul, Stephanie; Stevens, Matt (2020-02-29). "Tom Steyer Drops Out of 2020 Presidential Race" (engelsk). The New York Times. Hentet 2020-03-02. 
  50. ^ Ritzau (2020-03-02). "Pete Buttigieg trækker sig fra præsidentræs". DR. Hentet 2020-03-02. 
  51. ^ Sommerand, Malthe (2020-03-02). "Amy Klobuchar opgiver at blive præsident" (engelsk). DR. Hentet 2020-03-02. 
  52. ^ Hagemann-Nielsen, Frederik (2020-03-04). "Stenrige Bloomberg opgiver drømmen om at overtage Det Hvide Hus fra Trump". DR. Hentet 2020-03-04. 
  53. ^ Brandt, Flemming; Blach Andersen, David (2020-03-05). "Elizabeth Warren trækker sig fra præsidentræs". DR. Hentet 2020-03-06. 
  54. ^ ritzau via Politiken (2020-03-19). "Så er der kun to tilbage: Tulsi Gabbard indstiller valgkamp og peger på Biden". Politiken. Hentet 2020-03-19. 
  55. ^ Andersen, Jens (2020-04-08). "Bernie Sanders trækker sig som præsidentkandidat". DR. Hentet 2020-04-08. 
  56. ^ Egan, Lauren (24 August 2020). "Trump officially becomes Republican nominee after delegates' roll call". NBC News. Arkiveret fra originalen 14 January 2021. Hentet 27 January 2021. 
  57. ^ Trump er formelt Republikanernes præsidentkandidat 24.08.2020 på finans.dk
  58. ^ Karni, Annie (2020-03-18). "Bill Weld, Trump's Last G.O.P. Challenger, Exits Presidential Race" (engelsk). New York Times. Hentet 2020-03-19. 
  59. ^ "Joe Walsh ends Republican primary challenge against Trump". CNN. Hentet 2020-02-12. 
  60. ^ Doherty, Brian (May 23, 2020). "Jo Jorgensen Wins Libertarian Party Presidential Nomination". Reason. Hentet August 7, 2020. 
  61. ^ Nam, Rafael (June 21, 2020). "Howie Hawkins clinches Green Party's nomination after primary wins". The Hill. Arkiveret fra originalen October 3, 2020. Hentet June 23, 2020. 
  62. ^ https://edition.cnn.com/politics/live-news/trump-biden-election-results-11-07-20/index.html
  63. ^ Joe Biden projected to win presidency in deeply divided nation - CBS News
  64. ^ White House calls early lid after Joe Biden victory
  65. ^ "United States Elections Results: President - General". Associated Press. 18. december 2020. Hentet 28. december 2020.