Rødby Fjord
Rødby Fjord eller Rødbyfjord var indtil 1878 en fjord, der forbandt købstaden Rødby med Femern Bælt. I november 1872 blev Lolland-Falster ramt af en voldsom storm, og den 13. november 1872 brød havet gennem de svage diger. Vandet stod 3,5 m over daglig vande, og Sydlolland blev en lille ø.
Umiddelbart efter stormfloden begyndte man en større kystsikring. 6-700 mand byggede et nyt dige, næsten 4 m højt og 63 km langt, hvorved størstedelen af Rødby Fjord blev inddæmmet. De nye diger stod færdige i 1878. Tørlægningen blev først endeligt afsluttet i 1966. Allerede i 1857 havde ejeren af Lidsø gods, konsul Hage fået koncession på afvandingen, men projektet blev først realiseret efter stormfloden.
Efter tørlægningen af fjorden fandt man et skibsvrag i 1966, som kendes under navnet Bredfjedskibet. Det blev udgravet af Nationalmuseet i 1993 og i 2001 fremstillede Middelaldercentret en rekonstruktion af skibet.[1]
I dag pumper Rødby Pumpestation ved Kramnitse omkring 20 m3 vand/sekund ud fra det inddæmmede område, hvorved hele Rødby Fjord-området afvandes.
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Bredfjedskibet genskabes Arkiveret 8. juli 2014 hos Wayback Machine, af Jan Bill og Christian Lemée, raasejlerlauget.dk, hentet 10/6-2013
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- Lov om det lollandske Digelag
- Kjeld Hansen: Rødby Fjord blev inddæmmet over tre generationer, - fra "Det Tabte Land" - digital version: Del 1 (15 sider) og Del 2 (9 sider)
Koordinater: 54°43′22.06″N 11°17′25.53″Ø / 54.7227944°N 11.2904250°Ø