Femern Bælt-forbindelsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Gnome globe current event.svgDenne artikel beskriver en fremtidig begivenhed
Denne artikel eller sektion handler om planlagt eller forventet fremtidig begivenhed.
Der kan forekomme spekulativ information, og indholdet kan ændres dramatisk når begivenheden nærmer sig og mere information bliver tilgængelig.
Femern Bælt-forbindelsen
Oversigt
Andre navn(e) Femern Bælt-tunnelen
Lokalitet Femern Bælt
Koordinater 54°34′31″N 11°18′02″Ø / 54.5753°N 11.3005°Ø / 54.5753; 11.3005
Status Under konstruktion
Start Rødbyhavn, Danmark
Slut Puttgarden, Tyskland
Funktion
Åbner 2029
Ejer Femern A/S
Teknisk
Længde 18 kilometer
Antal baner To dobbeltsporede motervejsrør (med nødspor) og to jernbanespor
Hastighed 110 km/t for biler, 200 km/t for tog
Rutekort
Femern Bælt

Femern Bælt-forbindelsen bliver en 18 km lang tunnel mellem Danmark og Tyskland under Femern Bæltet, der pr. 2021 er under konstruktion. På dansk side starter forbindelsen i nærheden af Rødbyhavn på Lolland, mens den på tysk side starter i nærheden af Puttgarden på den tyske ø Fehmarn. Tunnelen forventes at åbne i 2029[1], og den vil til den tid være verdens længste sænketunnel. Med tunnelen vil det tage 10 minutter i bil og 7 minutter i tog at krydse grænsen mellem Danmark og Tyskland.

Femern Bælt-forbindelsen (grøn) og færgeruten Gedser-Rostock (orange) i det dansk-tyske motorvejssystem.

Tunnelen vil blive en del af Fugleflugtslinjen, der forbinder København, Danmark og Hamborg, Tyskland. I dag kan man sejle over Femern Bælt med færge fra Rødbyhavn til Puttgarden. Projektet har som formål at begunstige den økonomiske udvikling i Øresundsområdet og skabe bedre sammenhæng mellem de nordiske lande og kontinentet[2].

Historisk set blev Femern A/S allerede i april 2009 udpeget af transportministeren til at gennemføre forberedelser, undersøgelser og projektering af en fast forbindelse via Femern Bælt. Oprindelig var den foretrukne løsning en skråstagsbro til både vej og jernbane, men i 2011 blev det besluttet at etablere forbindelsen som en sænketunnel[3] på basis af en løsning fra et konsortium ledet af Rambøll.[4] Forbindelsen vil blive en del af Fugleflugtslinjen. I dag kan man sejle over Femern Bælt med færge fra Rødbyhavn til Puttgarden. Projektet har som formål at begunstige den økonomiske udvikling i Øresundsområdet og skabe bedre sammenhæng mellem de nordiske lande og kontinentet,[5] og forventes at have en forrentning på 5% pro anno.[6]

Bygherren på projektet er Femern A/S, og konstruktionen bliver varetaget af to hovedentreprenører: det hollandske entreprenørkonsortium Fehmarn Belt Contractors (FBC) og konsortiet Femern Link Contractors (FLC).

Forhandlingerne om forbindelsen[redigér | redigér wikikode]

Daværende trafikminister Magnus Heunicke med en model af tunnelen under Femern Bælt i 2014

Den tyske og danske regering nåede frem til en beslutning om Femern Bælt-forbindelsen sidst i juni 2007. [7] Den 29. juni 2007 blev den danske transportminister Flemming Hansen enig med den tyske trafikminister Wolfgang Tiefensee om bygningen af en fast forbindelse over Femern Bælt. Den 3. september 2008 underskrev transportminister Carina Christensen og Wolfgang Tiefensee i København en folkeretligt bindende traktat om en fast forbindelse over Femern Bælt.

Projekteringsloven blev vedtaget i foråret 2009[2], og anlægsloven blev vedtaget 28. april 2015[8]

Den danske stat stiller statsgaranti for størstedelen af de 52,6 milliarder kroner (2008-priser) man regner med at projektet vil koste. Femern-projektet betales af brugerne, og betalingsanlægget bygges på den danske side. Når hele lånet til byggeriet er betalt, får Danmark (staten) ret til at beholde de fremtidige indtægter. EU-Kommissionen har udpeget Femern-forbindelsen til et prioritetsprojekt og tildelt projektet støtte på omkring 7 mia. kroner. I december 2018 afsagde den Europæiske Unions Domstol dom i en sag mod Kommisionen til fordel for Scandlines.[9] En venstreorienteret tysk avis erklærede derefter at forbindelsen ikke vil blive bygget.[10]

Ifølge ingeniørrådgivervirksomheden Grontmij er forbindelsen afhængig af fortsat brugerbetaling på Storebæltforbindelsen.[11]

Vedtagelse[redigér | redigér wikikode]

Forslag til lov om projektering af fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark blev vedtaget torsdag d. 26. marts 2009.

Dette efter at Per Clausen (Enhedslisten), Magnus Heunicke (Socialdemokratiet), Pia Olsen (Socialistisk Folkeparti), Johannes Poulsen (Radikale Venstre) og Lars Barfoed (Transportminister, Det Konservative Folkeparti), havde talt til salen.

Loven blev vedtaget af et flertal af Folketinget, hvor kun Enhedslisten var imod. Stemmerne fordelte sig således: 104 stemte for og 3 stemte imod.[12] Anlægsloven blev vedtaget i april 2015.[6]

Den 6. februar 2019 har ledelsen i Femern A/S fået overdraget den underskrevne tyske myndighedsgodkendelse fra de tyske myndigheder i Slesvig-Holsten.

Arkæologiske udgravninger[redigér | redigér wikikode]

I maj 2013 begyndte de arkæologiske udgravninger af området omkring Rødbyhavn, hvor en del af faciliteterne til anlæggelse af tunnellen skal placeres. Udgravningerne bliver varetaget af Museum Lolland-Falster. Et mindre område omkring Strandholm bliver også undersøgt, hvilket startede i august 2013.[13] De arkæologiske undersøgelser blev genoptaget i juli 2018.

I alt 5000 m2 bliver udgravet, og området indeholder hovedsageligt ting fra stenalderen.[14][15] Det er danmarkshistoriens største arkæologiske udgravning og i maj måned 2014 var omkring 60 arkæologer ansat i udgravningerne. Samtidig giver omfanget af udgravninger et bedre indblik i stenalderens menneskers liv, fordi den dækker et meget større område end tidligere undersøgelser.[16]

Fund[redigér | redigér wikikode]

Der er fundet flint, keramik, knogler og horn, og ikke mindst træ. Området har særlig gode bevaringsforhold, hvilket gør at der er bevaret meget organisk materiale, som normalt ikke findes ved arkæologiske udgravninger.

Et af de mest unikke fund fra udgravningerne tæller en flintdolk fra ældre bronzealder med et skæfte af bark. Det er første gang nogensinde, at man har gjort et sådant fund i Danmark, men de kendes dog fra Tyskland.[17] Blandt den keramik, der er fundet, er bl.a. en lerskive med aftryk af børnetænder langs kanten og et stykke med et tommelfingeraftryk.[18][19]

Der er blevet fundet et gedekranie, hvor en lille del af hjernen var bevaret. Kulstof 14-datering fastslog alderen til omkring 3.500 f.Kr., hvilket gør det til Danmarks ældste gedehjerne Der er også fundet en sjælden hjortetakøkse ved Syltholm, der viser at folk i området havde forbindelse til den anden side af Femern Bælt.[20][21]

Genstandene, der er fundet i træ, tæller bl.a. et bearbejdet økseskaft,[22] et meget velbevaret knap 5.000 år gammelt pileskaft med rester fra beviklingen af fanefjerene[23] og en del af en bue, som man regner med har været en offergave.[24] Der er også blevet en flintøkse med bevaret skaft af træ. Øksen er omkring 5.500 år gammel, og selvom flintøkser fra perioden er almindelige er det uhyre sjældent at de findes med træskaftet intakt.[25] Der findes kun otte tidligere fund med bevaret træskaft, som alle er fundet i tørvemoser.[26] Desuden er der fundet et yderst velbevaret fiskegærde, der er et pileflettet hegn, der skal lede fisk ind i en ruse. Gærdet er omkring 5000 år gammelt.[27] Ved fiskegærdet er der fundet fodspor i sandet fra to personer. Sporene er ligeledes omkring 5000 år gamle, og arkæologerne har fundet tegn på, at en storm har væltet gærdet, og man antager at personerne har været ude for at udbedre skaderne. Det er de ældste kendte fodspor i Danmark.[28][29][30] Fodsporene kom med på Kulturstyrelsens Top 10 liste over vigtigste arkæologisk fund for 2014.[31] Der er også blevet fundet en fiskelyster, der er en gaffelformet gren med et lille spidst stykke ben i midten, som anvendes til at spidde fisk med i vandet. Fundet er unikt, da det indeholder spydspidsen, hvilket er første gang. Arkæologerne kunne derfor bekræfte den hidtige teori om værktøjets udseende.[32][33][34]

En del af fundende blev fremvist i programmet Arkæologien Rundt med Frantz Howitz, der blev produceret for dk4 i sommeren 2014 og sendt første gange 14. september.[35]

Flere af fundende har været så særlige og sjældne, at de er blevet rapporteret internationalt, hvilket bl.a. er sket i det amerikanske arkæologitidsskrift Archaeology[36] og den engelsksprogede The Copenhagen Post, der bragte fundet af flintedolken med barkskaft,[37] de britiske nyhedsmedier BBC[38] og Daily Mail[39] der begge rapporterede om øksen med træskaft, samt nyhedssitet LiveScience, der beskæftiger sig med naturvidenskab,[40] og den amerikanske tv-kanal History, der skrev om fodsporet.[41]

Forbindelsen[redigér | redigér wikikode]

Femernbæltforbindelsens infocenter i Rødbyhavn, indviet d. 24. april 2010.

Bygherrernes foretrukne løsning var oprindelig en skråstagsbro til både vej og jernbane bestående af en elektrificeret, dobbeltsporet jernbane og en firesporet motorvej på basis af et projektforslag fra et konsortium ledet af COWI,[42] men den 20. januar 2011 kom regeringspartierne, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti med klare erklæringer til fordel for en sænketunnel frem for en bro over Femern Bælt,[43] og i 2011 blev det besluttet,[3] at den faste forbindelse skal bestå af en sænketunnel på basis af et projektforslag fra et konsortium ledet af Rambøll.[4]

Forbindelsen vil forkorte rejsetiden mellem København og Hamburg med omkring en time, og man formoder at 9.200 biler og 4.000 togpassagerer vil benytte forbindelsen i døgnet.[44] Når den faste forbindelse står færdig vil togrejsende kunne foretage turen på kun syv minutter, mens bilisterne kommer over bæltet på 10 minutter med en hastighed på 110 km/t.[45] [46]

Jernbanen bygges om fra enkeltsporet til dobbeltsporet mellem Vordingborg og Lübeck (160 km). Alene på den danske side forventes dette at koste 5 mia. kr. Vejdirektoratet bygger en ny Storstrømsbro. I Danmark er der motorvej hele vejen fra København til Rødbyhavn. Ifølge statstraktaten af 3. september 2008 er Tyskland forpligtet til at elektrificere jernbanestrækningen Lübeck – Puttgarden (se en:Lübeck–Puttgarden railway og de:Bahnstrecke Lübeck–Puttgarden) i tide til forbindelsen åbner, samt at udbygge den til dobbeltspor (med undtagelse af Femernsundbroen) senest syv år derefter.[47] Tyskland har vedtaget at bygge en ny banelinie og nedlægge den gamle.[48][49] Den nye bane skal være færdig i 2030.[50] Op til udgangen af 2015 havde den danske stat brugt ca. 4,6 mia. kr på forberedelser.[51]

Efter en politisk aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, SF og Det Radikale Venstre i september 2008 blev statstraktaten af 3. september 2008 ratificeret af Folketinget og en projekteringslov vedtaget i marts 2009.[42]

Banedanmark arbejder på at udvide strækningen Ringsted-Femern for 9,5 milliarder kroner.[52] Der skal laves et 55 km langt nyt spor mellem Vordingborg og Rødby. Når alle byggerier (inkl. den nye Storstrømsbro) er færdige i 2024[53] kan der køres med 200 km/h.[52]

Modstand fra Tyskland og EU[redigér | redigér wikikode]

NABU, en tysk naturforkæmper, har beskrevet projektet som et "søm i Østersøens kiste".[1] Den tyske Rigsrevision (de:Bundesrechnungshof) har stillet spørgsmålstegn ved projektets rentabilitet.[1] En tysk domstol har besluttet at forbindelsen ikke må bruges af godstog før der er tilstrækkelig lydisolering.[1]

De samlede omkostninger var i juni 2020 allerede 54% højere end oprindeligt planlagt, ifg. Den Europæiske Revisionsret.[54] Retten anslog, at selv om der bor 7,7 millioner mennesker i nærheden af forbindelsen, vil forbindelsen kun blive brugt af en million af dem årligt, hvilket er lavere end de 9 millioner årlige brugere man havde antaget.[54]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c d "Milliarden unters Meer". Der Spiegel. 26-05-2020. Arkiveret fra originalen 22. september 2020. Hentet 17. september 2020. 
  2. ^ a b www.retsinfo.dk – Lov om projektering af fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark Arkiveret 21. maj 2013 hos Wayback Machine
  3. ^ a b Femern.com - http://femern.com/da/News-and-press-search/2011/February/Politisk-opbakning-til-forslag-om-saenketunnel Arkiveret 31. marts 2017 hos Wayback Machine
  4. ^ a b Ramboll.dk - http://www.ramboll.dk/projects/rdk/femernbaelt Arkiveret 31. marts 2017 hos Wayback Machine
  5. ^ Transportministeriet: Hvorfor skal der etableres en fast forbindelse over Femern Bælt?
  6. ^ a b "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 11. august 2018. Hentet 11. august 2018. 
  7. ^ Tyskland lunken over for Femern-bro Arkiveret 29. september 2007 hos Wayback Machine, Jyllands-Posten, 22.6.2007
  8. ^ Anlægsloven vedtaget Arkiveret 25. november 2015 hos Wayback MachineHentet 1. maj 2015
  9. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 3. april 2019. Hentet 2. april 2019. 
  10. ^ https://web.archive.org/web/20190113184908/https://www.taz.de/!5556132/
  11. ^ Femern-tunnel forhindrer, at bilisterne kan køre gratis over tilbagebetalt Storebæltsbro Arkiveret 9. oktober 2015 hos Wayback Machine Ingeniøren, Oktober 2015.
  12. ^ 2008-09 – Afstemning nr. 228, Folketinget.dk, 26.3.2009
  13. ^ Strandholm - RGS 90 Arkiveret 1. februar 2014 hos Wayback Machine. aabne-samlinger.dk/femernforbindelsen. Hentet 23/1-2014
  14. ^ Fund fra udgravningerne Arkiveret 1. februar 2014 hos Wayback Machine. aabne-samlinger.dk/femernforbindelsen. Hentet 23/1-2014
  15. ^ Lolland ikke først med på bondemoden Arkiveret 23. januar 2014 hos Wayback Machine. Dr.dk. Hentet 23/1-2014
  16. ^ Arkæologer gør fund på fund ved Femern Bælt Arkiveret 20. oktober 2014 hos Wayback Machine. Jyllands-Posten. Hentet 20/10-2014
  17. ^ Enestående pragtvåben fundet ved Rødbyhavn Arkiveret 20. oktober 2014 hos Wayback Machine. Museum Lolland-Falster. Hentet 20/10-2014
  18. ^ Aftryk af forfædrene på Lolland Arkiveret 20. oktober 2014 hos Wayback Machine. Museum Lolland-Falster. Hentet 20/10-2014
  19. ^ 5,500-Year-Old Fingerprint Found on Ceramic Vessel Arkiveret 5. marts 2016 hos Wayback Machine LiveScience. Hentet 31/10-2015
  20. ^ En tidlig tysk forbindelse? Arkiveret 20. oktober 2014 hos Wayback Machine. Museum Lolland-Falster. Hentet 20/10-2014  (Webside ikke længere tilgængelig)
  21. ^ Hjortetaksøkse fundet under Femern Bælt-udgravninger Arkiveret 21. oktober 2014 hos Wayback Machine. Lolland-Falsters Folketidende. Hentet 20/10-2014
  22. ^ Et økseskaft fra stenalderen Arkiveret 20. oktober 2014 hos Wayback Machine. Museum Lolland-Falster. Hentet 20/10-2014
  23. ^ En henved 5000 år gammel pil Arkiveret 20. oktober 2014 hos Wayback Machine. Museum Lolland-Falster. Hentet 20/10-2014
  24. ^ Bueoffer Arkiveret 20. oktober 2014 hos Wayback Machine. Museum Lolland-Falster. Hentet 20/10-2014
  25. ^ Skæftet flintøkse fundet ved Rødbyhavn Arkiveret 27. november 2014 hos Wayback Machine. Museum Lolland-Falster. Hentet 24/11-2014
  26. ^ 5500 år gammel økse med træskaft fundet ved Rødbyhavn Arkiveret 8. december 2014 hos Wayback Machine. DR. Hentet 2/12-2014
  27. ^ Et 5000 år gammelt fiskegærde Arkiveret 1. februar 2014 hos Wayback Machine. Museum Lolland-Falster. Hentet 23/1-2014
  28. ^ Fortidens spor i nutidens øjne Arkiveret 4. marts 2016 hos Wayback Machine. Museum Lolland-Falster. Hentet 31/10-2015
  29. ^ 5.000 år gamle fodspor er fundet ved Rødbyhavn Arkiveret 9. november 2014 hos Wayback Machine. DR. Hentet 11/11-2014
  30. ^ 5000 år gamle fodspor fundet ved Femern Arkiveret 11. november 2014 hos Wayback Machine. TV Øst. Hentet 11/11-2014
  31. ^ Top 10 - Årets Fund 2014 Arkiveret 3. februar 2015 hos Wayback Machine. Kulturstyrelsen. Hentet 3/2-2015
  32. ^ Fund bekræfter gammel teori Arkiveret 4. marts 2016 hos Wayback Machine. Museum Lolland-Falster. Hentet 31/10-2015
  33. ^ Arkæologer finder gamle redskaber ved udgravning af Femern-forbindelse Arkiveret 4. marts 2016 hos Wayback Machine. Videnskab.dk. Hentet 31/10-2015
  34. ^ Ancient fishing leister found together with its spearing point Arkiveret 7. oktober 2015 hos Wayback Machine. pasthorizonspr.com. Hentet 31/10-2015
  35. ^ Arkæologien rundt: Rødby Havn Arkiveret 23. september 2015 hos Wayback Machine. dk4. Hentet 20/10-2014
  36. ^ Wooden-Handled Flint Knife Found in Denmark Arkiveret 10. november 2014 hos Wayback Machine. Archaeology. Hentet 13/11-2014
  37. ^ Rare Bronze Age knife discovered in southern Zealand Arkiveret 13. november 2014 hos Wayback Machine. The Copenhagen Post. Hentet 13/11-2014
  38. ^ Stone age axe found with wood handle Arkiveret 3. december 2014 hos Wayback Machine. BBC. Hentet 2/12-2014
  39. ^ Stone Age axe discovered complete with its WOODEN handle: 5,500-year-old tool may have been left as a ritual offering. Daily Mail. Hentet 2/12-2014
  40. ^ 'Extraordinary' 5,000-Year-Old Human Footprints Discovered Arkiveret 14. december 2014 hos Wayback Machine. LiveScience. Hentet 13/11-2014
  41. ^ Archaeologists Uncover 5,000-Year-Old Human Footprints in Denmark Arkiveret 29. november 2014 hos Wayback Machine. History. Hentet 24/11-2014
  42. ^ a b www.trm.dk – Politisk aftale om fast forbindelse over Femern Bælt Arkiveret 13. november 2013 hos Wayback Machine
  43. ^ "Klart flertal for en Femern-tunnel – dr.dk/Regioner/Sjælland/Nyheder/Femern Bælt". Arkiveret fra originalen 24. januar 2011. Hentet 21. januar 2011. 
  44. ^ Morten Runge og Rikke Berg, "Danmark scorer Femern-bro + regning", Nyhedsavisen, 30. juni 2007.
  45. ^ Femern.com - http://femern.com/da/News-and-press-search/2017/February/Status-for-arbejdet-med-Femerntunnelen Arkiveret 31. marts 2017 hos Wayback Machine
  46. ^ Ramboll.dk - http://www.ramboll.dk/megatrends/feature-artikler/femern-baelt-tunnel-i-verdensklasse Arkiveret 31. marts 2017 hos Wayback Machine
  47. ^ "Traktat". Arkiveret fra originalen 22. september 2011. Hentet 23. februar 2011. 
  48. ^ Marfelt, Birgitte. "Tysk ja til omstridt tosporet jernbane til Femern Arkiveret 29. november 2014 hos Wayback Machine" Ingeniøren, 8 Oktober 2014. Hentet: 17 December 2014.
  49. ^ McGhie, Steffen. "Tysk tidsplan for jernbane til Femern på vej til at skride Arkiveret 17. december 2014 hos Wayback Machine" Ingeniøren, 17 December 2014. Hentet: 17 December 2014.
  50. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 7. juli 2019. Hentet 7. juli 2019. 
  51. ^ "Regningen for Femern-tunnelen passerede sidste år 4,6 milliarder". Ingeniøren. 30. marts 2016. Arkiveret fra originalen 25. april 2016. Hentet 27. april 2016. 
  52. ^ a b "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 18. oktober 2020. Hentet 2. juli 2019. 
  53. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 13. april 2019. Hentet 2. juli 2019. 
  54. ^ a b "EU-Rechnungshof nimmt Pläne für Fehmarnbelttunnel auseinander". Der Spiegel. 18-06-2020. Arkiveret fra originalen 22. september 2020. Hentet 17. september 2020. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 54°34′50.94″N 11°17′43.14″Ø / 54.5808167°N 11.2953167°Ø / 54.5808167; 11.2953167