Rigsfællesskabet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Rigsfællesskab)
Gå til: navigation, søg
Rigsfællesskabet
Ríkisfelagsskapurin (færøsk)
Naalagaaffeqatigiit (grønlandsk)
Kongeriget Danmarks det store rigsvåben
Rigsfællesskabet på kloden (mørkegrøn)
Rigsfællesskabet på kloden (mørkegrøn)
Med uret fra nederst til højre (størrelser ikke at skalere):  Kort over Danmark (Nordeuropa), Grønland (Nordatlanten og Arktis) og Færøerne (Nordatlanten).
Med uret fra nederst til højre (størrelser ikke at skalere):
Kort over Danmark (Nordeuropa), Grønland (Nordatlanten og Arktis) og Færøerne (Nordatlanten).
Hovedstad København
Tórshavn
Nuuk
Officielle sprog Dansk
Færøsk
Grønlandsk
Demonym Dansk eller dansker/danskere
Færøsk eller færing/færinge
Grønlandsk eller grønlænder/grønlændere
Regeringsform Unitær parlamentarisk konstitutionelt monarki
Dronning Margrethe II
Lars Løkke Rasmussen
Aksel V. Johannesen
Kim Kielsen
Lovgivende forsamling Folketinget
Løgtingið
Inatsisartut
Etableret 8. århundrede
17. juni 1397
1536
14. januar 1814
- Kongeriget Danmark
30. oktober 1864
1. april 1948
1. maj 1979
21. juni 2009
Areal
- Total
2.210.583,31 km2  (nr. 12)
Indbyggertal
- Anslået 1. januar 2016
5.707.251[1] (nr. 111)
BNP (KKP) Anslået 2013
- Total
211,3 mia. USD[2] (nr. 55)
- Pr. indbygger
37.800 USD[2] (nr. 32)
BNP (nominelt) Anslået 2014
- Total
1.943 mia. kroner[3]
- Pr. indbygger
340.000 kroner
HDI (2013) 0,90[4] (meget høj) (nr. 10)
Valuta Dansk krone
Færøsk krone (DKK)
Tidszone CET WET WGT (UTC+1 til −4)
- Sommer (DST)
 (UTC+2 til −3)
Kører i højre side af vejen
Kendings-
bogstaver (bil)
DK FO GL1
Luftfartøjs-
registreringskode
OY
Helikoptere OY-H
Internetdomæne .dk .fo .gl
Telefonkode +45 +298 +299
1 Dette kendingsmærke bruges ikke i Grønland

Rigsfællesskabet (eller rigsenheden) beskriver den administrative opdeling af Det Danske Rige, omfattende rigsdelene Danmark, Færøerne og Grønland. Rigsfællesskabet er dækket ind under Kongeriget Danmark, hvor alle tre regioner indgår i et konstitutionelt monarki under det danske kongehus, for øjeblikket personificeret ved Margrethe 2..[Forklar yderligere][Kilde mangler]

Udvikling[redigér | redigér wikikode]

Historisk set er rigsfællesskabet en rest fra tvillingrigerne Danmark-Norge. Tvillingrigerne blev i 1814 efter tabet af Norge til helstaten, der indtil 1864 bestod af Kongeriget Danmark, to hertugdømmer, to bilande og fire kolonier. De to hertugdømmer Slesvig og Holsten blev da forvaltet af det Slesvig-Holstenske Kancelli i København, som imidlertid ikke var underlagt det Danske Kancelli og derfor ikke var et hjemmestyre, men ligeværdigt. En væsentlig forskel er at helstaten bestod af formelt selvstændige dele (i hvert fald Holsten var et selvstændigt hertugdømme), som var bragt sammen i en union. Der var ingen slesvigske eller holstenske medlemmer af det daværende danske folketing, i modsætning til dagens ordning, hvor to folketingsmedlemmer vælges på hver Grønland og Færøerne. Rigsfællesskabet består derimod af formelt integrerede dele af kongeriget, som er bevilget selvstyre.[Kilde mangler]

Statsretlig stilling[redigér | redigér wikikode]

Dagens rigsfællesskab er et uofficielt begreb der ikke nævnes i nogen lov. Det er ikke et samarbejde mellem flere ligestillede enheder sådan som det britiske Commonwealth eller den gamle union mellem kongerigerne Danmark og Norge. Det er heller ikke en forbundsstat. Færøerne og Grønland er ifølge Grundloven dele af det danske rige og underlagt dansk myndighed, men Folketinget har uddelegeret ansvarsområder til selvstyret i de to områder. Der er altså tale om én stat, hvor de særlige færøske og grønlandske myndigheder har meget store beføjelser, mens regionale myndigheder i det egentlige Danmark har ret begrænset magt. Denne konstruktion er blevet kritiseret af nogle grønlandske og færøske politikere der ønsker fuld selvstændighed eller − som udgangspunkt − en forhandling mellem suveræne nationer om den fremtidige status.

Befolkning og areal[redigér | redigér wikikode]

Land/region Indbyggertal Areal (km²) Befolkningstæthed (mennesker pr. km²)
Danmark Danmark 5.430.590 43.094 126
Færøerne Færøerne 47.017 1.399 34
Grønland Grønland 57.600 2.175.600 (410.000 er isfrit) 0,026 (0,14)

Skabelsen af hjemmestyret[redigér | redigér wikikode]

Færøerne opnåede hjemmestyre i 1948 og Grønland fik ligeledes hjemmestyre i 1979. Der er blevet overdraget flere samfundsopgaver fra den danske stat til de respektive myndigheder i de to lande, siden selvstyrernes oprettelse. Udenrigsforholdet og forsvaret af landene bliver stadigvæk varetaget af staten. Endvidere er der et årligt økonomisk bloktilskud til henholdsvis Færøernes og Grønlands selvstyre. De to lande er sikret deltagelse i rigsfællesskabet ved, at fire folketingsmedlemmer er valgt af befolkningerne fra Færøerne og Grønland. Fordelingen af folketingsmedlemmer er ligeligt fordelt.

Selvstyrernes opgaver[redigér | redigér wikikode]

Rigsfællesskabet betyder også at folkeskolerne i landene skal undervise i dansk. Dansk lovgivning skal forelægges myndighederne i landene, inden lovene kan sættes i kraft på Færøerne og Grønland. Landsstyret driver blandt andet vej-, telefon- og postvæsenet og skolerne.

Rigsombudsmand[redigér | redigér wikikode]

Staten Danmarks øverste repræsentanter på Færøerne og Grønland er Rigsombudsmanden, som er bindeleddet mellem selvstyrerne og rigsmyndighederne. Rigsombudsmanden har sæde i Færøernes og Grønlands parlamenter. Rigsombuddet er en institution, som er underlagt det danske statsministerium.

Internationalt[redigér | redigér wikikode]

I verdenssamfundet er Grønland og Færøerne i stigende grad uafhængige spillere og de har medindflydelse på udenrigspolitiske emner, der har en speciel interesse for landene. Men stadigvæk administrerer det danske udenrigsministerium landenes forhold til omverden. Ved internationale forhandlinger, der vedrører Færøerne eller Grønland, sidder repræsentanter for selvstyret ofte med ved bordet. Både Færøerne og Grønland er medlemmer af Nordisk Råd. De har hver to pladser, som tildeles ud af Danmarks 20 pladser. De er ikke selvstændige medlemmer af FN, OECD og WTO, men er også omfattet af disse organisationer i kraft af Danmarks medlemskab og Danmark lægger ofte en politisk strategi ud fra Rigsfællesskabets interesser end nationale interesser i udenrigspolitiske områder såsom hvalfangst, fiskeri og geopolitiske emner.

Færøerne[redigér | redigér wikikode]

Færøerne er ikke medlem af EU, men har en samhandelsaftale med EU.

Grønland[redigér | redigér wikikode]

På grund af Grønlands status som et dansk amt i 1973, blev Grønland automatisk medlem af EF, selvom øen havde stemt nej, modsat Danmark, til folkeafstemningen om Danmark indtrædelse i Unionen. Men med hjemmestyrets oprettelse i 1979, arbejdede Grønland på at træde ud af EF, hvilket Grønland gjorde i 1985.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Kilder/eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Oversigt og data[redigér | redigér wikikode]

Regering[redigér | redigér wikikode]

Kort[redigér | redigér wikikode]

Nyheder og Medier[redigér | redigér wikikode]

Handel[redigér | redigér wikikode]

Rejse[redigér | redigér wikikode]

Andet[redigér | redigér wikikode]


Noter[redigér | redigér wikikode]

Dansk Stub
Denne artikel om dansk politik er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Politiker