Sø
- For alternative betydninger, se Sø (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Sø)
Danmarks femten største søer | ||
Navn | Beliggenhed | Areal [km²] |
Arresø | Sjælland | 39,5 |
Esrum sø | Sjælland | 17,4 |
Stadil Fjord * | Vestjylland | 17,3 |
Mossø | Østjylland | 16,6 |
Saltbæk vig * | Sjælland | 16,1 |
Tissø | Sjælland | 12,7 |
Furesø | Sjælland | 9,3 |
Skanderborg sø | Østjylland | 8,6 |
Søndersø | Lolland | 8,4 |
Tystrup sø | Sjælland | 6,7 |
Tømmerby Fjord | Nordjylland | 6,0 |
Vejlen/Ulvedyb | Nordjylland | 5,9 |
Julsø | Østjylland | 5,8 |
Tange sø | Østjylland | 5,5 |
Lund Fjord | Nordjylland | 5,1 |
* Brakvandsområde | ||
Kilde: Danmarks Statistik 2003 |
En sø består af et stort rumfang ferskvand. Søen kan evt. i perioder have afløb til andre søer eller havet via et eller flere vandløb. Små stillestående søer uden tilløb eller afløb kaldes undertiden vandhuller.
Andre naturlige vandkilder eller dræn til en sø kan være grundvand, fordampning, regn, kilde, smeltevand fra f.eks. gletsjer, is eller sne.
Menneskeskabte, kunstige kilder eller dræn er f.eks.: Dæmninger med henblik på opstemning for at fremskaffe vandkraft.
Vandet i søer er stillestående, dvs. at de har en lav/dårlig udskiftning af vand. Det er ikke ligesom åer, hvor vandet er gennemløbende og i bevægelse. Søerne kan være næringsrige eller næringsfattige.
Fakta om søer:
- I søer bliver der tilført næringsstoffer fx nitrationer og fosfationer, fra spildevand og åer
- Vandet er stillestående og fyldt med alger fordi der er dårlig ’’ventilation’’ af vandet.
- Især i den østlige del af Danmark hvor jorden er frugtbar, er der mange næringsrige søer.
- Den vestlige del af Danmarks søer er dårlige til at holde på nitrater, fordi sandet filtrerer vandet så det er relativt rent.
- Algevæksten er meget styret af sollyset.
Oftest kan det forekomme at der næsten eller slet ingen ilt er på bunden af søen, planternes fotosyntese hjælper med at skabe ilt på bunden og oprette den naturlige balance, Respiration. Planter og dyr dør på grund af manglende sollys som algerne skygger for. De bruger nu kun respiration for at kunne rådne, det tager meget på iltindholdet i vandet. I vandet er molekylebevægelserne 10.000 gange langsommere end i luften, både for kuldioxid og oxygen.
Danmark
[redigér | rediger kildetekst]- I hele Danmark er der 1.032 navngivne søer. Det samlede areal af Danmarks søer er ca. 700 km².
- Der er omkring 120.000 søer der er større end 100 m2 i Danmark. Godt 2% af disse er større end 1 ha.[1]. Søer og vandhuller på 100 m2 eller mere er beskyttede efter Naturbeskyttelseslovens §3. I 2016 var der 68.658 hektar § 3-beskyttede søer i Danmark, hvoraf 19% ligger i et Natura 2000-område.[2]
- Dybest målte sø er Furesø med 37,7 m.
- Højest beliggende sø er Store Grankule i Almindingen på Bornholm med en vandspejlshøjde på 132,6 m.
- Søndersø ved Maribo er med 22 øer og småholme Danmarks mest ørige sø.
- Søer som var tørlagt for at skaffe landbrugsarealer er i nyere tid genetableret af hensyn til vandmiljøet. Det gælder f.eks. Vilsted Sø, som er gendannet i 2006 som Nordjyllands største sø.
Resten af verden
[redigér | rediger kildetekst]Finland er kendt som landet med de tusind søer (der er 187.888 søer i Finland, heraf 60.000 store) og Minnesota er kendt som Området med de 10.000 søer. Over 60% af verdens søer findes i Canada.
Subglaciale søer
[redigér | rediger kildetekst]I Grønland og på Antarktis findes subglaciale eller isdækkede søer, henholdsvis nogle få og over 70, deriblandt Vostok-søen.
Kratersøer
[redigér | rediger kildetekst]En kratersø kan være dannet efter et vulkanudbrud eller et meteoritnedslag
Eksempler på kratersøer:
Kunstige søer
[redigér | rediger kildetekst]Kunstige søer skabes af forskelligt grunde. 1) for at udnytte vandkraften til energi, 2) samle drikkevand 3) kontrollere flodens løb og forhindre oversvømmelser 4) for at kontrollere vandet og bruge det til overrislingsanlæg, 5) æstetiske grunde i have- og parkanlæg.
Eksempler på kunstige søer
- Danske: Tange sø ved Ans, Vandkraftsøen (Holstebro) og Fuglsang Sø ved Herning.
- Udenlandske: Nassersøen, Lake Powell, IJsselmeer, Voltasøen og Lokka.
Verdens ti største søer
[redigér | rediger kildetekst]- Kaspiske Hav (saltsø) omgivet af Turkmenistan, Kasakhstan, Aserbajdsjan, Iran og Rusland
- Lake Superior på grænsen mellem USA og Canada
- Victoriasøen i Afrika
- Huronsøen i Nordamerika
- Michigansøen i Nordamerika
- Vostoksøen, en isdækket sø i Antarktis
- Tanganyikasøen i Afrika
- Great Bear Lake i Canada
- Bajkalsøen i Asien
- Great Slave Lake i Nordamerika
Aralsøen i Asien, der tidligere var den fjerdestørste, er i dag næsten udtørret.
Bemærkelsesværdige søer
[redigér | rediger kildetekst]- Lake Natron, en soda-sø i Afrika
- "Dødens søer": Kivusøen, Nyossøen, Monounsøen
- Tobasøen, den største kratersø på Jorden
- Crater Lake, en kratersø i Oregon, USA
- Vostoksøen, russisk Озеро Восто́к, en sø under isen på Antarktis[3]
Se også
[redigér | rediger kildetekst]- Det Døde Hav
- Ferskvandshul
- Lake Ferguson, grønlandsk sø: Tasersuatsiaq
- Verdens søer
- Vandløb
- Vandvej
- Vådområde
- Damrokker
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Søer Arkiveret 13. januar 2012 hos Wayback Machine på Naturstyrelsens websider
- ^ Arealopgørelse over § 3 natur på Miljøstyrelsens websted
- ^ Der er - muligvis - fisk i verdens vildeste sø. Berlingske Viden
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Se Wiktionarys definition på ordet: |
- Kaj Sand-Jensen: Søer – en beskyttet naturtype (Naturstyrelsen 2001; ISBN 87-12-03709-5)
- Oregon's Mysterious 'Disappearing Lake' Explained
- 20 May, 2005, BBC News: Vanishing lake baffles Russians
- 31.05.2005, dagbladet.no: Også norsk vann forsvant Citat: "...Jajaja. Det er fisk i vannet og alt forsvinner. Plutselig er det borte med et hull i midten. Plutselig er det tilbake igjen – med fisk. Sist gang skjedde det i år 2000, men det er også registrert at det skjedde i 1957, 1974 og 1997...Men som regel dukker de opp igjen, og da er de bleke ifølge den svenske utgaven av Illustrert Vitenskap..."
- June 23 2006, iol: Giant sinkholes swallow lake Arkiveret 15. juni 2006 hos Wayback Machine
- In Living Color: A Gallery of Stunning Lakes, Livescience
Infoboks uden skabelon Denne artikel har en infoboks dannet af en tabel eller tilsvarende. |