Smaragd
En smaragd (gr. smaragdos, Be3Al2(SiO3)6) er et stærkt grønt mineral, som også anvendes som smykkesten. Smaragd er en beryl. Den grønne farve skyldes krom og til tider jern. Første gang smaragden omtales i europæisk historie er i bystaten Venedigs glansperiode i 1200-tallet. Efter sigende udgjorde smaragder en stor del af de ædelstene, som Polo-brødrene hjembragte i 1279 fra deres 12 år lange rejse til Mongoliet og Kina. Det var brødrene, som for alvor introducerede europæerne for den grønne ædelsten. I de følgende århundreder var der en livlig handel via de handelsruter som Poloerne var med til at åbne, men smaragden var stadig meget sjælden.
Det ændrede sig markant med spaniernes erobring af Sydamerika i 1500-tallet. Sydamerika er det område i verden, hvor der findes flest smaragder. Fra omkring år 500 var der brudt smaragder fra åbne miner og store gruber. De rå smaragder blev slebet og brugt til smykker og udsmykning på de mange templer. Især som øjne i gudestatuerne. Indbyggerne kaldte stenene for "gudernes tårer". Ved spaniernes ankomst til Sydamerika gik den vilde jagt på kostbarheder, som kunne plyndres og sendes hjem til Europa. Spanierne fik hurtigt øje på de mange overdådigt udsmykkede templer, og de plyndrede templerne for guld, sølv og ædelstene. De smaragder, som spanierne fandt i Sydamerika, var anderledes end dem, som de havde set i Europa. Det skyldtes, at de sydamerikanske smaragder dels var større og dels havde en dybere grøn farve. Det gjorde dem betydeligt mere kostbare end de kendte smaragder. Som alle andre ædelsten bestemmes værdien af smaragder af størrelse og farveintensitet. De plyndrende soldater vidste ikke meget om prissætningen på ædelsten, og det var meget normalt, at de delte store smaragder mellem sig. Det skyldtes muligvis også, at de prøvede stenenes ægthed: de troede fejlagtigt, at ægte sten ikke kunne knuses.
De store mængder smaragder, som kom til Europa, gjorde det moderne at anvende dem i smykker, og alle adelige – mandlige og kvindelige – med respekt for sig selv havde smaragdsmykker. Det blev højeste mode blandt herrerne at have en dråbeformet smaragd i højre øre. Men intet varer evigt; i takt med at strømmen af smaragder fra Sydamerika svandt ind, blev kvaliteten også dårligere. Det skyldtes, at spanierne havde plyndret området for smaragder. Gradvist blev smaragden umoderne og sank langsomt tilbage til en mere ydmyg rolle blandt ædelstenene. Det ændrede imidlertid ikke ved, at der i ædelstenens glansperiode blev lavet nogle vidunderlige og ekstremt kostbare smykker med smaragden som den primære ædelsten. Blandt de mest kendte og kostbare smaragdsmykker er Topkapi-skatten i Topkapimuseet i Istanbul.
Blandt de danske kronjuveler findes der en meget kostbar og helt unik samling af smaragder. De er samlet i et smykkesæt, som består af halskæde, diadem, broche og ørenringe. Smaragderne er en gave fra Christian den 6. til Sophie Magdalene i 1723 og guldsmed C. M. Weishaupt samlede dem i 1840 til det smykkesæt, som i dag kan ses på Rosenborg Slot. Det er en del af kronjuvelerne og regnes – sammen med kronerne og smykkesættet af diamanter – som de kostbareste danske kronjuveler. Så vidt vides findes der ingen kronjuveler i verden, der indeholder en så stor samling smaragder. Det gør smykkesættet uvurderligt.
Eksterne henvisninger
 | Spire Denne naturvidenskabsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |