Sophie Magdalene af Danmark

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Sophie Magdalene af Danmark
Alexander Roslin 009.jpeg
Portræt af Dronning Sophie Magdalene fra 1775 af Alexander Roslin.
Dronning af Sverige
Kroning 29. maj 1772
Storkyrkan, Stockholm
Embedsperiode 12. februar 177129. marts 1792
Forgænger Louise Ulrike af Preussen
Efterfølger Frederikke af Baden
Ægtefælle Gustav 3. af Sverige (g. 1766)
Børn
Hus Huset Oldenburg
Far Frederik 5. af Danmark
Mor Louise af Storbritannien
Født 3. juli 1746(1746-07-03)
Christiansborg Slot, København
Død 21. august 1813 (67 år)
Ulriksdal Slot, nær Stockholm
Hvilested 30. september 1813
Riddarholmskirken, Stockholm
Religion Lutheransk

Prinsesse Sophie Magdalene af Danmark (svensk: Sofia Magdalena) (3. juli 1746Christiansborg Slot, København21. august 1813Ulriksdal Slot, Stockholm) var prinsesse af Danmark 1746-1766, tronfølger 1747-1749 og dronning af Sverige 1771-1792.

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Fødsel og opvækst[redigér | redigér wikikode]

Sophie Magdalene som 19-årig i 1765 af Carl Gustaf Pilo.

Prinsesse Sophie Magdalene blev født 3. juli 1746 på Christiansborg Slot i København. Hun var ældste datter af kronprins Frederik og kronprinsesse Louise af Danmark og blev opkaldt efter sin farmor, dronning Sophie Magdalene. En måned efter hendes fødsel døde hendes farfar, kong Christian 6., og Sophie Magdalenes far besteg tronen som kong Frederik 5.

I 1743 havde hendes far haft store udsigter til at blive valgt til tronfølger i Sverige, der imidlertid endte med at foretrække Adolf Frederik af Holsten-Gottorp. Det spændte forhold, som siden havde eksisteret mellem det danske kongehus og Sverige, blev ophævet ved et forlig i 1750. For yderligere at befæste venskabet, blev der i 1751 indgået forlovelse mellem den 5-årige Sophie Magdalene og kronprins Gustav af Sverige. Forlovelsen var arrangeret af Sveriges rigsdag, ikke af hoffet, og var upopulær hos Gustavs mor, dronning Louise Ulrike, der længe havde været i strid med rigsdagen og ville have foretrukket et ægteskab med sin niece, Philippine af Brandenburg-Schwedt.

Sophie Magdalene blev herefter opdraget til at blive dronning af Sverige, og fik en streng og religiøs opdragelse af sin farmor enkedronning Sophie Magdalenes hof. Den 1. oktober 1766 blev hun gift med Gustav per stedfortræder i Christiansborg Slotskirke, og den 4. november samme år bekræftede de deres ægteskab ved en vielse i Stockholm.

Ægteskab[redigér | redigér wikikode]

Sophie Magdalene i 1768.

Ægteskabet var politisk bestemt og ulykkeligt. Sophie Magdalene var stille og alvorlig af sind, og hun fandt det vanskeligt at tilpasse sig ægtemandens forlystelsessyge hof. Hun udførte pligtskyldigt sine ceremonielle opgaver, men brød sig ikke om selskabslivet og trivedes bedst i fred og ro med nogle få venner, heriblandt sin gamle barnepige, Ingrid Maria Wenner, der var fulgt med hende til Stockholm.

Sophies kroningskjole.

Hertil kom, at hendes svigermor, dronning Louise Ulrike, afskyede hende fra første øjeblik, og det varede ti år, før ægteskabet blev fuldbyrdet. Da Gustav 3. på dette tidspunkt for første gang skulle have samleje med sin hustru, lader det til, at han havde så store problemer, at han måtte bede hofmanden Adolf Fredrik Munck af Fulkila om hjælp. Munck forklarer selv i sin rapport, opbevaret i det svenske statsarkiv, at han blev kaldt ind i det kongelige soveværelse, og nødt til at røre begge parter fysisk for at få foretagendet gennemført. Da det rygtedes, udløste dronningens svangerskab en skandale. Det forlød, at Munck var barnets virkelige far - og at han skulle være både kongens og dronningens elsker. Politiske modstandere trak rygterne frem så sent som i 1786, og i 1789 forlød det stadig, at kong Gustav havde bedt Munck om at gøre dronningen gravid. Munck var kendt som en damernes ven; i 1787 fik han en datter, Johanna Fredrika, med ballerinaen Giovanna Bassi. Munck måtte rømme Sverige i 1792 efter attentatet på Gustav 3. Han var for tilsmudset af de rygter, der aldrig var forstummet. Giovanna Bassi fulgte ham til Rom i håb om, at han ville gifte sig med hende og anerkende deres datter, men han gjorde ingen af delene. Bassi overlevede økonomisk som betalt spion for svenske myndigheder.[1]

Under alle omstændigheder står Gustav 3. i alle officielle dokumenter og genealogier som far til Gustav 4. Adolf.

Det ægteskabelige forhold forbedredes i årene 1775-83, men faldt herefter tilbage i en tilstand af kølig distance.

Enkedronning[redigér | redigér wikikode]

Sophie Magdalene i 1792, året hvor Gustav 3. blev myrdet.
Ulriksdal Slot set fra Edsviken sø.

I 1792 blev Gustav 3. myrdet. Sophie Magdalene var forfærdet over mordet på sin mand, men det medførte en lettelse for hende, at hun som enkedronning kunne trække sig tilbage fra offentligheden. Formynderregeringen for hendes mindreårige søn påhvilede hendes svoger Karl. Hun boede resten af sit liv dels på Ulriksdal Slot nord for Stockholm, dels i en lejlighed i den nordre fløj af Stockholms Slot.

Hun døde den 21. august 1813 på Ulriksdal Slot.

Børn[redigér | redigér wikikode]

Anetavle[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:
Foregående: Dronning af Sverige Efterfølgende:
Louise Ulrike af Preussen Frederikke af Baden