Psykiatri

Psykiatri er et område indenfor medicinen, der beskæftiger sig med psykisk sygdom, det vil sige sygelig adfærd og tanker. Traditionelt skelner man mellem voksenpsykiatri og børne- og ungdomspsykiatri.

Indledning og afgrænsning

Nedenfor ses de betegnelser, danske psykiatere bruger til at beskrive 0-19-årige behandlede. Tallene angiver andelen af alle behandlede.

• 20 %: „ADHD“
• 17 %: „Autismelidelser“
• 15 %: „Tilpasningsforstyrrelser med psykiske symptomer“
• 9 %: „Tvangslidelser, angst og emotionelle forstyrrelser“
• 7 %: „Affektive lidelser“
• 7 %: „Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser og fysiske faktorer“
• 4 %: „Adfærdsforstyrrelser uden ADHD“
• 4 %: „Skizofreni“
• 3 %: „Tilknytningsforstyrrelser“
• 3 %: „Forstyrrelser og forandring af personlighed“
• 11 %: andre betegnelser

Og det gælder dem, der er mindst 20 år:

• 25 %: „Affektive sindslidelser“
• 22 %: „Skizofreni“ osv.
• 18 %: „Nervøse og stress relaterede tilstande“ osv.
• 14 %: „Organiske inkl. symptomatiske psykiske lidelser“
• 7 %: „Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af alkohol/andre psykoaktive stoffer“
• 7 %: „Forstyrrelser i personlighedsstruktur og adfærd“
• 7 %: andre betegnelser

Den hyppigst brugte liste over psykiatriske betegnelser hedder ICD-10 F. Overskrift på den er „psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser“. Neuromedicinere bruger derimod listen ICD-10 G. Overskrift på den er „sygdomme i nervesystemet“. Listen begynder med nummer G 00 Hjernehinde betændelse. Den er forårsaget af bakterier. G 10 Huntingtons sygdom er fremkaldt af et gen, og ved G 20 Parkinsons sygdom dør hjerneceller. Forskellen er, at neuromedicinere undersøger for sygdomme i nervesystemet, mens psykiatere bruger betegnelser for adfærd.

Psykologer behandler ikke kroppen, men psykiatere gør derimod.

Etymologi

Ordet psykiatri kommer af det af det græske psyche, sind, og -iatri, medicinsk behandling (fra græsk iātrikos, medicinsk og iāsthai, at helbrede) i betydningen sind, sjæl og helbredelse, af psykiske sygdomme som kan være ødelæggende for patientens helbredstilstand, livskvalitet og sociale funktionsevne.

Emneområder

Psykiatri beskæftiger sig med henholdsvis

1. diagnosticering,
2. behandling og
3. forebyggelse af psykiske lidelser.

Psykiatriens arbejdsfelt er et meget bredt omfattende:

• funktions- og udviklingsforstyrrelser,
• psykologiske, fysiske og adfærdsmæssige lidelser.

I forbindelse med psykiske sygdommes årsagsforklaring og forløb inddrages biologiske, psykologiske og sociale faktorers betydning, og alle tre emner bliver derfor inddraget i forbindelse med diagnosticering og behandling.

Behandling

Behandlingen af psykiske lidelser og sygdomme er baseret på forskning og udvikling af medicinske og psykologiske behandlingsmetoder samt andre behandlingsformer.

Behandlingen omfatter en eller oftest flere kombinerede metoder, som kan supplere hinanden. Behandlingen kan blandt andet omfatte:

• medicinsk behandling, henholdsvis af psykiske og fysiske symptomer,
• psykoterapi (samtalebehandling), enten alene for den enkelte patient eller i gruppe,
• miljøterapi (deltagelse i et socialt eller praktisk fællesskab), således på et sengeafsnit på en behandlingsinstitution,
• psykoedukation (oplysning om og undervisning i den konkrete psykiske lidelses forhold),
• sociale foranstaltninger med henblik på, at patienten skal kunne klare sig i lokalmiljøet efter en psykisk lidelse
• elektrostimulans (electro convulsive therapy, forkortet ECT) anvendes kun ved særlige lidelser, herunder især de sværeste depressioner.

Behandlingen af psykiske lidelser sker som regel på ambulatorier og under indlæggelse på et psykiatrisk center.

Behandlingen tilpasses den konkrete lidelse. I tilfælde af fobi eller neurose vil samtaleterapi kombineret med konfrontation af den konkrete årsag til forbien under kontrollerede forhold ofte give et positivt resultat, der i bedste fald kan føre til total helbredelse. For andre (alvorligere) sygdomme, hvor egentlig helbredelse endnu ikke er mulig, er behandlingens mål at bringe sygdommen under så megen kontrol, at patienten kan leve en tilnærmet normalt tilværelse, hvor sygdommen ikke gør sig gældende på en belastende måde. Da mange psykiatriske lidelser stammer fra impulser i hjernen, sigter behandlingen mod at identificere de pågældene impulsers oprindelsessted og derefter sætte ind mod impulsudbedelse. Det er i dette lys, at kirurgiske indgreb og medicinsk behandling må ses. Det klassiske såkaldte "hvide snit" anvendes ikke mere - nu sker der mindre, specifikt rettede, kirurgiske indgreb (når disse tages i brug). Brugen af medikamenter sigter ligeledes mod at "ramme" (neddæmpe eller fjerne) impulsensernes mulighed for at påvirke patientens dagligdag. Ulempen herved er imidlertid risikoen for bivirkninger, der undertiden først erkendes op til mange år efter behandlingen.

Ambulant behandling

Egentlig indlæggelse sker som regel kun, hvis der er fare for, at patienten vil gøre skade enten på sig selv eller på sine omgivelser.

Behandlingssystemet tilstræber ambulant behandling. Dette forudsætter tilstedeværelsen af lokale centre, der også skal have de ressourcer, behandlingen forudsætter. Derved kan patienten bo i nærmiljøet og alligevel modtage behandling. Et (politisk) problem er imidlertid at sikre disse fornødne ressourcer. Ofte er ressourcerne ikke tilstede, og det bliver derfor patientens pårørende, der - uden den fornødne uddannelse - sidder tilbage med ansvaret. At dette belaster disse pårørende uden at hjælpe patienten, er åbenlyst.

Psykiatriens historie

Uddybende artikel: Psykiatriens historie

Opfattelsen af sindssygdom har ændret sig gennem tiderne; fra 1600-tallet var hovedformålet primært at isolere de sindssyge fra den almene befolkning. I Frankrig oprettedes anstalter, hôpitaux generaux, i 1676 med dekret af Louis 12., og det er af Foucault (2001) blevet set som begyndelsen på psykiatriens tradition - institutionaliseringen gennem seklusion, i denne sammenhæng.

I Danmark skete dette (spekulativt) allerede med oprettelsen af Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset ved Christianshavns Torv i København. Ladegården ved Sankt Jørgens Sø blev i 1768 indrettet til sindssygehospital med navnet Sct. Hans Hospital. Hospitalsdriften blev senere flyttet udenfor København, til Bistrup, og eksisterer den dag i dag. Udtrykket dårekiste er en gammel eufemisme for "psykiatrisk hospital" og henviser netop til denne opbevaringspraksis.

Anstalterne brugte forskellige behandlinger for at kurere den sindssyge, varierende fra chokbehandlinger, der skulle chokere ham eller hende tilbage til sine sansers fulde brug, til dyreblodindsprøjtninger med for eksempel lammeblod; det var ikke ualmindeligt at patienter døde af anafylaktisk shock ved disse behandlinger. Andre metoder brugte pinefulde vandkure og sultekure, samt brug af pisk og trædemølle.

Den tyske læge Johann Reil definerede i 1808 ordet psykiatri (psychiaterie) i betydningen "studiet af sjælen". Han forsøgte at praktisere psykiatri efter samme grundtanke som medicin - at anskue psykisk sygdom som noget der kunne kureres, lige som fysisk sygdom, blot den rette metode kunne findes, og praktiserede derfor så forskellige metoder som massage, piskning, og opium. Dr. med. John G. Howells vurderer at Reil i væsentlig grad bidrog til at etablere psykiatrien som et lægeligt speciale.

I Danmark blev der i 1800-tallet oprettet flere institutioner: Sct. Hans Hospital på herregården Bistrupgård ved Roskilde i 1816, Jyske Asyl i Risskov ved Århus blev taget i brug i 1852, Oringe ved Vordingborg i 1858, Viborg i 1877 og Middelfart i 1888. Københavns Kommunehospital fik sin afdeling for sindssygdomme i 1875. Lægen Harald Selmer, der var kritiker af "dårevæsnet" som det så ud frem til midten af 1800-tallet, udgav den første dansksprogede lærebog i psykiatri. Selmer, Christian Geill og Jens Rasmussen Hübertz var vigtige deltagere i det paradigmeskift der fandt sted på dette tidspunkt; sindssygdom blev da betragtet som sidestillet med legemlig sygdom, blot med andre symptomer.

Den 12. november 1935 udførte Egas Moniz og Almeida Lima den første lobotomi, populært kendt som det hvide snit, der er et kirurgisk indgreb i hjernen. Metoden blev udråbt til at være et stort fremskridt, hvorfor den vandt stor udbredelse internationalt. Det har senere vist sig, at de negative resultater hos forholdsmæssigt mange patienter, herunder primært personlighedsændringer, sløvsind, apati og forholdsvis stor dødelighed, ofte blev fortiet. Efterhånden voksede kritikken af lobotomier og metoden anvendes ikke længere. Danmark udførte i perioden 1922-1983 flest lobotomier i verden, regnet efter antal indbyggere.

Siden 2. verdenskrig er psykofarmaka (kemiske stoffer) i stigende grad taget i brug og med betydelig fremgang. Blandt de anvendte midler er såkaldte neuroleptika, antidepressiva, litium og anxiolytika. Disse stoffer virker på uens måder. En mulig negativ bivirkning er dog faren for misbrug og afhængighed. Denne udvikling må ses i lyset af en teori om, at psykiske lidelser hænger sammen med forstyrrelser af den synaptiske transmission, det vil sige overførslen af signaler mellem to nerveceller, i Danmark kendt som dopamin-teorien. Disse teorier lægges til grund endnu ved indgangen til det 21. århundrede.

Personal

Inden for dansk psykiatri arbejder – ud over psykiatere og andre læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og andet plejepersonale – også psykologer, socialrådgivere, fysio- og ergoterapeuter.

Behandlede

I forhold til Ringkøbing Amt, var det i 1999 3,2 gange så sandsynligt, at en Københavner bliver indlagt i psykiatrien.

Indlagte (mellem en dag og hele året):

• 0,2-0,3 % i Ringkøbing Amt og Nordjyllands Amt
• 0,3-0,4 % i Viborg Amt og Vejle Amt
• 0,4-0,5 % i Århus Amt, Ribe Amt, Sønderjyllands Amt, Fyns Amt, Storstrøms Amt, Vestsjællands Amt, Roskilde Amt, Frederiksborg Amt, Bornholms Amt og Københavns Amt
• 0,94 % i Københavns kommune

I forhold til Nordjyllands Amt, var det 2,8 gange så sandsynligt, at en Københavner kommer i kontakt med psykiatrien.

Mennesker med kontakt (mellem 1 minut og 1 år):

• 0,78-1,0 % i Nordjyllands Amt og Ringkøbing Amt
• 1,0-1,3 % i Viborg Amt, Vejle Amt, Storstrøms Amt, Roskilde Amt, Frederiksborg Amt, Bornholms Amt og Københavns Amt
• 1,3-1,6 % i Århus Amt, Sønderjyllands Amt, Fyns Amt, Vestsjællands Amt
• 1,74 % i Ribe Amt
• 2,21 % i Københavns kommune

Tvang

„Fikseringsseng“ for at lænke et menneske til sengen i psykiatrien (arkivbillede fra Tyskland)

21,2 % af de indlagte i den danske psykiatri i 2007 blev tvunget til et eller andet: De blev tvunget ind i psykiatrien, indespærret, fastholdt eller lænket („fiksering“, se billede), deres hjerne blev behandlet med kemiske stoffer eller elektrisk strøm (ECT), deres krop blev behandlet med næringsstoffer eller på en helt almindelig medicinisk måde, de måtte tåle „personlig skærmning“ eller en alarm- og pejlesystem på kroppen.

The European Committee for the Prevention of Torture and Inhuman or Degrading Treatment or Punishment (CPT), en af Europarådets committees, er bekymret for „physical immobilisation (fiksering)“, dvs lænkning. I 2002 kom 5 medlemmer af CPT til Psykiatrisk Center Glostrup (almenpsykiatrisk og retspsykiatrisk), Haderslev Hospital Psychiatric Department og Sikringsafdelingen i Nykøbing Sj. En lænkning i Glostrup varede 10 dage, en „frivillig patient“ i Haderslev blev bundet to gange, 17 dage i alt, en lænkning i Nykøbing varede 4 måneder. Alle disse mennesker blev bundet på maven, hænder og fødder. I 2008 kom medlemmer af CPT til Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling E (se Psykiatrisk Center København) og Sikringsafdelingen i Nykøbing Sj. En lænkning i Bispebjerg varede 6 dage, en lænkning i Nykøbing 6 måneder. Nogle mennesker var bundet kun på maven.

Der er mange lænkninger per indbygger i den danske psykiatri, set i forhold til resten af Europa. I England er det forbudt at lænke i psykiatrien. I stedet for lænker på kroppen er der kemiske stoffer i hjernen. Tit ligger der et menneske i en isolationsstue („seclusion room“) og bevæger sig ikke i mange timer („kemisk fiksering“).

„Det psykiatriske patientklagenævn“

Hvis en indlagte f.eks. bliver lænket til en seng og skriger „jeg klager“ i Hvidovre en onsdag formiddag i 2009, så er det personalets pligt at sende oplysninger om lænkningen til nævnet. Hvis oplysningerne sendes samme dag før kl. 11.00, så kommer 3 mennesker fra nævnet om 6 dage, men sendes efter kl. 11.00, så kommer de måske nær til den indlagtes seng for at møde andre, der klagede i samme bygning, men så kigger de ikke ind til ham. Det er hans tur 13 dage efter klagen. „Dette skulle give både nævnsmedlemmer og patientrådgivere tid til at sætte sig grundigt ind i sagen.“ Men „det altoverskyggende problem“ er, at oplysningerne er alt for korte.

Der kommer tre mennesker til hospitalet, en ansatte ved statsforvaltningen, nogen fra lægeforeningen og nogen fra SIND. De kommer for at møde indlagten, overlægen og „patientrådgiveren“ i en halv time. Alt der skete fra klagens årsag til mødet, kaldes for en sag. Ifølge nævnets forretningsorden „kan“ tvangen „findes foretaget med urette“, men nævnet afgør „normalt ved enten en godkendelse eller en tilsidesættelse“. Nævnets beretning på 63 sider indeholder ikke noget om „tvangsforanstaltninger“ der var allerede forbi, inden nævnet „tilsidesatte“ dem. I den sag med 321 lænkninger/fastholdelser blev der 180 „tilsidesat“. Og den gennemsnitlige lænkning på maven („bæltefiksering“) i Danmark i 2007 varede i 3,5 dage.

Mange klager gælder de kemiske stoffers skadelige virkninger. SIND-medlem Anders Wildenschild deltog fra 2000 til 2009. Han siger: „Det er overlægen, der definerer, hvad mindste midlet i tvangsbehandlingen er“. Statsforvaltningens og lægeforeningens mænd lader, som om de ikke hører den indlagtes bekymring over for skaderne. Nævnets sagsbehandlingstider regnes fra modtagelse af klagen hos nævnet til afsendelse af afgørelsen. De gennemsnitlige sagsbehandlingstider for de fem nævn i Danmark, et nævn i hver region (se patientklagenævn), angives til mellem 6,3 og 12 dage i 2009, 1208 sager i alt.

Retspsykiatri

1990 - 2006, domme til psykiatrisk behandling * Blå: Domme ikke for vold * Rød: Domme for vold mod „privatpersoner“ * Gul: Domme for vold mod „offentlig myndighed“

1990 - 2006, domme til (betinget eller ubetinget) fængsel * Blå: Domme ikke for vold * Rød: Domme for vold mod „privatpersoner“ * Gul: Domme for vold mod „offentlig myndighed“

Bjælkediagrammet til venstre viser antallet af domme til psykiatrisk behandling (alle tre farver), året 1990 (til venstre) sammenlignes med 2006 (til højre). Antallet 2,3-dobles, mens antallet af domme til betinget eller ubetinget fængsel 0,87‐dobles (se billede til højre). Domme for vold mod „offentlig myndighed“ (markeret med gul farve) 10‐dobles, mens domme til betinget eller ubetinget fængsel 4‐dobles. En forklaring på det er muligvis, at antallet af tvangsindlæggelser stiger fra omkring 1360 til omkring 2550. Karl Bach Jensen (LAP) siger, at der idømmes lange behandlinger f.eks. for at spytte på personalet. Formand for Danske Regioner Carl Holst siger, at nogle, der „blot er kriminelle“ „trækker retspsykiatri‐kortet“. Det kan ikke udelukkes, at nogle blev dømt til psykiatrisk behandling i 2006, som ville have været dømt til fængsel i 1990. Karen J. Klint, psykiatriordfører for Socialdemokraterne, siger, at „personalet er begyndt at kriminalisere patienter.“ Peter Kramp, led. overlæge på retspsykiatrisk klinik i København, siger, at „stigningen skyldes især, at stadig flere skizofrene begår kriminalitet. Det konkluderes, at deinstitutionaliseringen er hovedårsag til denne udvikling.“ Men Hanne Stevens, cand.scient.soc. og ph.d.-studerende ved Center for Registerforskning på Aarhus Universitet, siger, at „det største fald i antallet af sengepladser fandt sted i 1980'erne og 1990'erne, mens den største stigning i antallet af retspsykiatriske patienter har fundet sted efter 2000.“

"Undersøgelsen viste klart, at de amter, der havde det største fald i antallet af psykiatriske sengepladser, de havde samtidig den største stigning i antallet af retspsykiatriske patienter", siger retspsykiater Peter Kramp Se også tale om retspsykatrien i praksis af socialrådgiver Tue Rossau fra Sindets dag Vejle 2011

Fra 1990 til 2006	dobling af domme til psykiatrisk behandling	dobling af domme til (u)betinget fængsel
Domme ikke for vold (blå)	1,2	0,67
Domme for vold mod „privatpersoner“ (rød)	2,6	2,1
Domme for vold mod „offentlig myndighed“ (gul)	10	4
Alle domme	2,3	0,87

Psykiatrisk forskning

Psykiatriske sygdomme er langt fra fuldt forståede, og der udføres vedvarende forskning med vægten lagt på følgende emner, der betragtes som særligt betydningsfulde:

• neuropsykiatri (herunder skizofreni, depression, angst, tvangstanker, bipolar lidelse og stofmisbrug)
• profylakse (forebyggelse af psykisk sygdom)
• forskning inden for:

• børne- og ungdomspsykiatri,
• psykoterapi,
• dobbeltdiagnoser vedrørende patienter, der både har en psykisk lidelse og et misbrug (ofte psykose som følge af brug af ulige bevidsthedsudvidende stoffer, herunder hash).

Se også

Wikimedia Commons har medier relateret til: Psykiatri

Angst Depression Klinisk psykologi

Neuroser OCD Paranoid psykose Personlighedsforstyrrelser

Psykologi Psykoser Skizofreni Mani

Eksterne henvisninger

• Allan Madsen: "Psykiatriens historie i Danmark" (DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/20. årg. 2009)
• Dansk Psykiatrisk Selskab

Referencer

Spire Denne artikel om psykiatri er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.