Niels Bohr

Niels Henrik David Bohr
Personlig information
Født	7. oktober 1885 København
Død	18. november 1962 Valby
Nationalitet	Dansk
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Københavns universitet
Forsknings­område	Fysik
Kendt for	Københavnerfortolkningen Komplementaritetsprincip Bohrs atommodel Tidlig kvanteteori BKS-teorien Bohr-Einstein-debatter Bohrmagneton
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Nobelprisen i fysik (1922) Franklin-medaljen (1926) Ridder af Elefantordenen (1947) Atoms for Peace Award (1957)
Signatur

Ridder af Elefantordenen 1947

Nobelprisen i fysik 1922

Niels Bohr som ung

H.E. Niels Henrik David Bohr (7. oktober 1885 i København - 18. november 1962 i Valby) var en dansk fysiker, som har bidraget afgørende til forståelsen af atomets struktur og udviklingen af kvantemekanikken. Niels Bohr modtog Nobelprisen i fysik i 1922.

Baggrund

Hans far, Christian Bohr, en troende lutheraner, var professor i fysiologi ved Københavns Universitet, mens hans mor, Ellen Adler Bohr, kom fra en fremtrædende og velhavende jødisk familie med forbindelser til den danske bankverden og det politiske liv. Hans broder, matematikeren Harald Bohr, var en olympisk fodboldspiller, som deltog på det danske fodboldlandshold. Niels Bohr var også en passioneret fodboldspiller, og de to brødre spillede en lang række kampe for Akademisk Boldklub. Sønnen Ernest var hockeyspiller og deltog i De Olympiske Lege i 1948. Se nedenfor en oversigt over Bohrs børn.

Uddannelse

Bohr blev uddannet ved Københavns Universitet, hvor han i 1912 blev doktor med disputatsen Studier over Metallernes Elektronteori. Efter sin disputats udførte han eksperimenter under J.J. Thomson ved Trinity College, University of Cambridge. Dernæst tog han til Ernest Rutherford ved University of Manchester. På basis af Rutherfords teorier publicerede Bohr i 1913 sin model af atomstrukturen, introducerende teorien om elektroner, som bevæger sig i baner omkring atomets kerne, hvor grundstoffets kemiske egenskaber i stor udstrækning afgøres af antallet af elektroner i de ydre baner. Denne beskrivelse er senere blevet kendt som Bohr-modellen.

Niels Bohr og Albert Einstein debatterer kvanteteori i Paul Ehrenfests hjem i Leiden (December 1925).

Bohr introducede også ideen om, at en elektron kunne falde fra en højere energi bane til en lavere, idet den udsendte en foton (lys-kvant) af diskret energi. Dette blev grundlaget for kvanteteorien

Professor

Bohr blev i 1916 udpeget til professor på Københavns Universitet. De kummerlige arbejdsforhold, der rådede ved hans tiltræden, gav anledning til, at der indsamledes penge til opførelsen af et mere tidssvarende institut.

Den nyopførte afdeling blev indviet i 1921 med Niels Bohr som leder. Den fik navnet Københavns Universitets Institut for Teoretisk Fysik. I daglig tale blev den imidlertid slet og ret kaldt for Niels Bohr Institutet, hvilket den da også officielt blev omdøbt til i 1965.

Bohr havde altid drømt om internationalt samarbejde indenfor videnskaben. Med det nye institut blev det muligt at udføre noget sådant i Danmark. Mange udenlandske forskere besøgte København, hvor de udvekslede synspunkter og ideer med hinanden og med Bohr. Flere af dem blev siden hen belønnet med Nobelprisen for deres arbejde.

I mellemkrigstiden var instituttet lidt af en metropol for den teoretiske fysik. Der blev talt om Københavnerskolen, og den blev gæstet af mange af de største navne inden for fysik i datiden bl.a. Erwin Schrödinger. Werner Heisenberg arbejdede i en periode som assistent hos Niels Bohr. Resultatet af denne skoles forskning var væsentlige bidrag til det ene af det 20. århundredes banebrydende fysiske teorier, kvantemekanikken.

Interesser

Blandt den store fysikers interesser var kunst, filosofi og litteratur. Dette varierede interessefelt var måske en af forklaringerne på, at han var i stand til at hæve sig over den klassiske fysiks dogmer.

Politik og forholdet til Det tredje Rige

Oprindelig havde Niels Bohr ikke beskæftiget sig noget videre med politik. Men efter at nazisterne i 1933 overtog magten i Tyskland, ændrede dette sig. I de efterfølgende år hjalp han adskillige videnskabsfolk ud af Tyskland.

Efter at Danmark blev besat i 1940, valgte Bohr at blive i sit fødeland, da han mente, han kunne gøre mest gavn her. Men i september 1943 kom der efterretninger om, at han ville blive arresteret og bragt til Tyskland. Derfor flygtede han til Sverige, og tidligt i oktober 1943 videre til Storbritannien. Her blev han indviet i hemmelighederne omkring Manhattan-projektet, der havde som mål at udvikle atomvåben. Niels Bohr og hans søn Aage Bohr blev opfordret til at deltage i projektet og den 6. december 1943 ankom de til Los Alamos, New Mexico, USA.

Efter krigen blev han ivrig fortaler for den fredelige udnyttelse af atomenergi og for afspænding mellem nationerne ved fuld åbenhed omkring den viden, de forskellige lande tilegnede sig om bl.a. atomvåben.

Forsøgsanlæg Risø blev oprettet i 1955 bl.a. under medvirken af Niels Bohr og skulle forske i den fredelige udnyttelse af atomenergi.

Hæder

I 1922 modtog Niels Bohr Nobelprisen i fysik som anerkendelse af hans banebrydende arbejde. I 1929 blev han æresdoktor på Den Polytekniske Læreanstalt, det nuværende Danmarks Tekniske Universitet (DTU). I 1938 modtog han Copleymedaljen af Royal Society of London. Han var præsident for Videnskabernes Selskab fra 1939 til sin død. Desuden blev Bohr udnævnt til æresmedlem af Ingeniørforeningen i Danmark 1945.

Bohr var æresdoktor ved 30 fakulteter, almindeligt medlem af 30 og æresmedlem af 24 akademier og andre videnskabelige selskaber. Han var æresborger i Narssaq. Han blev tildelt en mængde priser og medaljer, bl.a. Atoms for Peace Award, samt den første af Ingeniørforeningen i Danmark til hans ære indstiftede Niels Bohr-medalje. I 1931 fik han tildelt æresboligen på Carlsberg.

Niels Bohr blev Ridder af Dannebrogordenen 1920, Kommandør af 2. grad 1937 og af 1. grad 1946 og modtog Storkorset i diamanter 1955, var Dannebrogsmand (1931), modtog Fortjenstmedaljen i guld og blev desuden - som én af meget få borgerlige danskere - slået til ridder af Elefantordenen (1947).

Han er også én af de få danskere, der er blevet afbilledet på en dansk pengeseddel, nemlig en 500-kroneseddel, ligesom Bohr også findes som frimærkemotiv. Grundstoffet Bohrium er opkaldt efter ham.

Ægteskab og børn

Niels Bohr blev gift (borgerlig vielse) 1. august 1912 i Slagelse med Margrethe Nørlund (7. marts 1890 i Slagelse - 21. december 1984), datter af apoteker Alfred Christian Nørlund (1850–1925) og Emma Ottine Sophie Holm (1862–1926) og søster til N.E. Nørlund og Poul Nørlund. De fik seks sønner, hvoraf de to døde som små. De andre fire var:

1. Hans Henrik Bohr (1918-2010), læge
2. Erik Bohr (1920-1990), civilingeniør
3. Aage Niels Bohr (1922-2009), fysiker
4. Ernest David Bohr (født 1924), højesteretssagfører

Sidstnævnte er opkaldt efter Ernest Rutherford. En af sønnerne, Aage Niels Bohr, blev også en meget succesfuld fysiker; som sin fader vandt han en Nobelpris i 1975.

Niels Bohr er sammen med sin bror begravet på Assistens Kirkegård i København i faderens gravmæle, som er tegnet af J.F. Willumsen.

Eksterne henvisninger/kilder

Søsterprojekter med yderligere information: Billeder og medier fra Wikimedia Commons Kategorien "Niels Bohr" på Wikimedia Commons Citater fra Wikiquote

• Niels Bohr Institutets historie
• American Institute of Physics: Resources of the Niels Bohr Library
• Lydforedrag om Niels Bohr ved Benny Lautrup, professor i teoretisk fysik

Spire Denne naturvidenskabelige biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.