Sveriges fodboldlandshold

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Sveriges fodboldlandshold
Kælenavn(e) Blågult
(De Blå-gule)
Forbund Svenska Fotbollförbundet (SvFF)
Kontinentalt forbund UEFA (Europa)
Landstræner Janne Andersson
Anfører Ledigt
Flest landskampe Anders Svensson (148)
Topscorer Zlatan Ibrahimović (62)
Hjemmebane Friends Arena
FIFA-kode SWE
Kit left arm zwe16h.png
Spilledragt
Kit body swe2016home.png
Kit right arm zwe16h.png
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Hjemmebane farver
Kit left arm zwe16a.png
Spilledragt
Kit body swe2016away.png
Kit right arm zwe16a.png
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Udebane farver
FIFA rangering
Nuværende 35 Stigning 1 (2. juni 2016)
Højeste 2 (November 1994)
Laveste 45 (marts 2015, oktober 2015 – november 2015)
Elo rangering
Nuværende 31 (2. juni 2016)
Højeste 2 (juni 1950)
Laveste 49 (September 1980)
Første kamp
Flag of Sweden.svg Sverige 11–3 Norge Flag of Norway.svg
(Göteborg, Sverige; 12. juli 1908)
Største sejr
Flag of Sweden.svg Sverige 12–0 Letland Flag of Latvia.svg
(Stockholm, Sverige; 29. maj 1927)
Flag of Sweden.svg Sverige 12–0 Sydkorea Flag of South Korea.svg
(London, England; 5. august 1948)
Største nederlag
Storbritannien Storbritannien 12–1 Sverige Flag of Sweden.svg
(London, England; 20. oktober 1908)
Verdensmesterskabet
Deltagelser 11 (Første gang i 1934)
Bedste resultat Andenplads: 1958
EM
Deltagelser 6 (Første gang i 1992)
Bedste resultat Semifinale: 1992

Sveriges fodboldlandshold for herrer har vundet en sølv- og to bronzemedaljer ved VM, en bronzemedalje ved EM samt en guld- og to bronzemedaljer ved de olympiske lege. Fodbold er en af de mest populære sportsgrene i Sverige, og herrelandsholdet er derfor et af landets store sportslige samlingspunkter.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Sverige spillede den første landskamp 12. juli 1908, hvor det blev til en 11-3 sejr over Norge. Resultaterne var dog i de første år meget svingende; således tabte holdet under sommer-OL 1912 i London med 1-12 til Storbritannien. Første kamp mod Danmark blev afviklet i 1913 med dansk sejr, og i det hele taget blev de fleste kampe i de første år spillet mod de øvrige nordiske lande.

Efterhånden blev holdet bedre, og under sommer-OL 1924 i Paris vandt holdet bronzemedaljer. Da VM i fodbold blev etableret og for første gang afholdt i Uruguay 1930, var Sverige ikke blandt deltagerne, men allerede fire år senere kvalificerede holdet sig til VM-slutrunden i Italien. Det startede godt med en sejr over Argentina, sølvvinderne fra 1930, men med nederlag til Tysklands fodboldlandshold var deltagelsen ovre.

Ved slutrunden i 1938 i Frankrig blev til en fjerdeplads, hvorpå de internationale fodboldkampe gik på vågeblus med anden verdenskrigs udbrud. Efter krigen fulgte nogle af svensk fodbolds gyldne år startende med sejr i OL-turneringen 1948 i London samt bronzemedaljer ved VM 1950 i Brasilien. OL-guldet blev vundet med tre af de helt store navne i historien på holdet: Gunnar Gren, Gunnar Nordahl og Nils Liedholm. Disse blev imidlertid professionelle i Italien efter OL, og på den tid kunne kun amatører spille på landsholdet. Således var det et rent amatørlandshold, der vandt VM-bronzen i 1950 samt OL-bronze 1952 i Helsinki.

I 1958 fik Sverige tildelt VM-værtskabet, og for at få et slagkraftigt hold valgte man at droppe den rene amatørlinje. Det viste sig at være en succes, da kombinationen af de professionelle og de hjemlige amatører på vejen til finalen blandt andet slog de regerende verdensmestre, Vesttyskland, i semifinalen med 3-1. I finalen måtte man dog bøje sig for Brasilien med blandt andet en ung Pelé, da det blev til et 2-5 nederlag.

1960'erne blev en sort periode for svensk fodbold, der ikke kvalificerede sig til VM i 1962 og 1966, inden det lykkedes holdet at kvalificere sig til VM i 1970 i Mexico. På dette hold spillede blandt andet Ove Kindvall, Ove Grahn, Björn Nordqvist og målmanden Ronnie Hellström, men holdet kom akkurat ikke videre fra det indledende gruppespil. Fire år senere i Vesttyskland klarede holdet sig bedre, da det blev til en femteplads med flere af spillerne fra forrige VM samt den nye stjerne Ralf Edström.

For tredje VM i træk blev det til kvalifikation til slutrunden i 1978, men her blev det igen til et farvel efter indledende runde efter blot en enkelt uafgjort. Blandt nye spillere var Anders Linderoth.

Igen i 1980'erne var der dårlige resultater for det svenske landshold, der ikke kvalificerede sig til hverken EM- eller VM-slutrunderne, inden det omsider lykkedes til VM-slutrunden 1990 i Italien. Også her blev det blot til en uafgjort kamp og dermed farvel efter den indledende runde. På holdet var nu spillere som Glenn Hysén, Tomas Brolin, Glenn Strömberg, Johnny Ekström og målmanden Thomas Ravelli.

I 1992 arrangerede Sverige for første gang EM-slutrunden, og her blev det til en sikker sejr i den indledende runde med blandt andet en 1-0 sejr over de senere mestre fra Danmark. I semifinalen måtte man dog bøje sig med 2-3 til Tyskland. Kurven pegede nu opad, og ved VM-slutrunden i 1994 i USA nåede holdet den seneste medalje med bronze efter et knebent semifinalenederlag til de senere verdensmestre fra Brasilien og en efterfølgende klar sejr over Bulgarien. Under denne slutrunde var Martin Dahlin, Jonas Thern og Kennet Andersson blandt de nye profiler.

Nogle år med mindre gode resultater fulgte med manglende kvalifikation til EM i 1996 og VM i 1998. Men med blandt andet Fredrik Ljungberg og Johan Mjällby på holdet kvalificerede man sig til EM-slutrunden i 2000, dog uden succes. Derimod havde man succes under VM-slutrunden i 2002 trods placeret i "dødens pulje" med England, Argentina og Nigeria, men med uafgjort mod de to førstnævnte og en sejr over Nigeria vandt holdet overraskende puljen. I ottendedelsfinalen var Sverige nu favorit mod Senegal, men det blev til tab. På dette hold fandt mand spillere som Henrik Larsson, Anders Svensson og Nicklas Alexandersson.

Ved EM-slutrunden 2004 i Portugal kom holdet i pulje med Danmark, Bulgarien og Italien, og her lykkedes det de to nordiske lande at kvalificere sig videre med Sverige som vindere. I kvartfinalen viste Holland sig dog for stærke, men svenskerne havde fået en ny stjerne i Zlatan Ibrahimović. Det blev også til kvalifikation til VM-slutrunden 2006 i Tyskland, hvor det trods en skuffende indledning med 0-0 mod Trinidad og Tobago lykkedes at gå videre, inden de tyske værter i ottendedelsfinalen sendte holdet hjem med 0-2.

Kampene mod Danmark[redigér | redigér wikikode]

Kampene mod Danmark har gensidigt fra starten været betegnet som arvefjendeopgør. I landsholdets tidlige år var Sverige generelt underlegne, og den første sejr over Danmark kom i 1916. Men af de første tyve landskampe vandt Sverige blot de fire, mens tre endte uafgjort. I løbet af 1930'erne vendte dette billede dog, og efter Danmarks sejr i Stockholm i 1937 skulle der gå 39 år, inden Danmark igen vandt på svensk grund, og i samme periode blev det blot til seks danske sejre. Et enkelt dansk lyspunkt kom dog kort efter svenskernes VM-sølv i 1958, da det blev til 4-4 i Stockholm.

I perioden fra starten af 1980'erne indtog Danmark efterhånden førerpladsen blandt de nordiske lande på bekostning af Sverige. Siden nederlaget til Danmark i 1976 har Danmark vundet ti af de indbyrdes kampe, Sverige otte, mens fire er endt uafgjort. Det kan dog se ud, som om magtforholdet er skiftet igen, idet Danmarks seneste sejr daterer sig tilbage til 1996. Af de spillede kampe siden har kun de tre været betydende, og her er det blevet til to uafgjorte (EM-slutrunden 2004 og kvalifikationen til EM i fodbold 2008) samt skrivebordsnederlaget på 3-0 efter kampen i Parken 2. juni 2007, hvor en tilskuer løb ind og slog til dommeren.

Statistikker[redigér | redigér wikikode]

Turneringsoversigt[redigér | redigér wikikode]

Europamesterskaberne[redigér | redigér wikikode]

År Værtsland Sveriges placering
1960 Frankrig Frankrig Deltog ikke
1964 Spanien Spanien Ikke kvalificeret
1968 Italien Italien Ikke kvalificeret
1972 Belgien Belgien Ikke kvalificeret
1976 SFR Jugoslavien Jugoslavien Ikke kvalificeret
1980 Italien Italien Ikke kvalificeret
1984 Frankrig Frankrig Ikke kvalificeret
1988 Vesttyskland Vesttyskland Ikke kvalificeret
1992 Sverige Sverige Semifinale
1996 England England Ikke kvalificeret
2000 Belgien Belgien & Holland Holland Indledende runde
2004 Portugal Portugal Kvartfinale
2008 Østrig Østrig & Schweiz Schweiz Indledende runde
2012 Polen Polen & Ukraine Ukraine Indledende runde

Verdensmesterskaberne[redigér | redigér wikikode]

År Værtsland Sveriges placering
1930 Uruguay Uruguay Deltog ikke
1934 Kongeriget Italien Italien Kvartfinale
1938 Frankrig Frankrig 4. plads
1950 Brasilien Brasilien Bronze
1954 Schweiz Schweiz Ikke kvalificeret
1958 Sverige Sverige Sølv
1962 Chile Chile Ikke kvalificeret
1966 England England Ikke kvalificeret
1970 Mexico Mexico Indledende runde
1974 Vesttyskland Vesttyskland 2. runde
1978 Argentina Argentina Indledende runde
1982 Spanien Spanien Ikke kvalificeret
1986 Mexico Mexico Ikke kvalificeret
1990 Italien Italien Indledende runde
1994 USA USA Bronze
1998 Frankrig Frankrig Ikke kvalificeret
2002 Sydkorea Sydkorea & Japan Japan 1/8-finale
2006 Tyskland Tyskland 1/8-finale
2010 Sydafrika Sydafrika Ikke kvalificeret
2014 Brasilien Brasilien Ikke kvalificeret

Olympiske lege[redigér | redigér wikikode]

År Værtsby Sveriges placering
1896 Grækenland Athen, Grækenland Var ikke på programmet
1900 USA St. Louis, USA Ikke kvalificeret
1904 Frankrig Paris, Frankrig Ikke kvalificeret
1906 Grækenland Athen, Grækenland Ikke kvalificeret
1908 England London, England Sølv
1912 Sverige Stockholm, Sverige 1/8-finale
1920 Belgien Antwerpen, Belgien Kvartfinale
1924 Frankrig Paris, Frankrig Bronze
1928 Holland Amsterdam, Holland Deltog ikke
1932 USA Los Angeles, USA Var ikke på programmet
1936 Nazi-Tyskland Berlin, Tyskland 1/8-finale
1948 England London, England Guld
1952 Finland Helsinki, Finland Bronze
1956 Australien Melbourne, Australien Ikke kvalificeret
1960 Italien Rom, Italien Ikke kvalificeret
1964 Japan Tokyo, Japan Ikke kvalificeret
1968 Mexico Mexico City, Mexico Ikke kvalificeret
1972 Tyskland München, Vesttyskland Ikke kvalificeret
1976 Canada Montreal, Canada Ikke kvalificeret
1980 Sovjetunionen Moskva, Sovjetunionen Ikke kvalificeret
1984 USA Los Angeles, USA Ikke kvalificeret
1988 Sydkorea Seoul, Sydkorea Kvartfinale
1992 Spanien Barcelona, Spanien Kvartfinale
1996 USA Atlanta, USA Ikke kvalificeret
2000 Australien Sydney, Australien Ikke kvalificeret
2004 Grækenland Athen, Grækenland Ikke kvalificeret
2008 Kina Beijing, Kina Ikke kvalificeret

FIFA Confederations Cup[redigér | redigér wikikode]

År Værtsland Sveriges placering
1992 Saudi-Arabien Saudi-Arabien Ikke kvalificeret
1995 Saudi-Arabien Saudi-Arabien Ikke kvalificeret
1997 Saudi-Arabien Saudi-Arabien Ikke kvalificeret
1999 Mexico Mexico Ikke kvalificeret
2001 Sydkorea Sydkorea & Japan Japan Ikke kvalificeret
2003 Frankrig Frankrig Ikke kvalificeret
2005 Tyskland Tyskland Ikke kvalificeret
2009 Sydafrika Sydafrika Ikke kvalificeret

Aktuel trup[redigér | redigér wikikode]

Følgende 23 spillere blev udtaget til EM i fodbold 2016.[1]

Antal kampe og mål er korrekt pr. 22. juni 2016 efter kampen mod Belgien.

Nummer Position Spiller Fødselsdag/Alder Landskampe Mål Klub
1 1 Andreas IsakssonPEN 3. oktober 1981 (35 år) 133 0 Tyrkiet Kasımpaşa
12 1 Robin Olsen 8. januar 1990 (26 år) 4 0 Danmark F.C. København
23 1 Patrik Carlgren 8. januar 1992 (24 år) 1 0 Sverige AIK
2 2FO Mikael Lustig 13. december 1986 (29 år) 53 3 Skotland Celtic
3 2FO Erik Johansson 30. december 1988 (27 år) 12 0 Danmark F.C. København
4 2FO Andreas Granqvist 16. april 1985 (31 år) 55 3 Rusland Krasnodar
5 2FO Martin Olsson 17. maj 1988 (28 år) 38 5 England Norwich City
13 2FO Pontus Jansson 13. februar 1991 (25 år) 8 0 Italien Torino
14 2FO Victor Lindelöf 17. juli 1994 (22 år) 6 0 Portugal Benfica
17 2FO Ludwig Augustinsson 21. april 1994 (22 år) 4 0 Danmark F.C. København
6 3MI Emil Forsberg 23. oktober 1991 (25 år) 20 2 Tyskland RB Leipzig
7 3MI Sebastian Larsson 6. juni 1985 (31 år) 87 6 England Sunderland
8 3MI Albin Ekdal 28. juli 1989 (27 år) 25 0 Tyskland Hamburger SV
9 3MI Kim Källström PEN 24. august 1982 (34 år) 131 16 Schweiz Grasshopper
15 3MI Oscar Hiljemark 28. juni 1992 (24 år) 10 1 Italien Palermo
16 3MI Pontus Wernbloom 25. juni 1986 (30 år) 51 2 Rusland CSKA Moskva
18 3MI Oscar Lewicki 14. juli 1992 (24 år) 12 0 Sverige Malmö FF
21 3MI Jimmy Durmaz 22. marts 1989 (27 år) 34 2 Grækenland Olympiakos
22 3MI Erkan Zengin 5. august 1985 (31 år) 21 3 Tyrkiet Trabzonspor
10 4AN Zlatan Ibrahimović PEN 3. oktober 1981 (35 år) 116 62 Frankrig Paris Saint-Germain
11 4AN Marcus Berg 17. august 1986 (30 år) 41 10 Grækenland Panathinaikos
19 4AN Emir Kujović 22. juni 1988 (28 år) 4 1 Sverige IFK Norrköping
20 4AN John Guidetti 15. april 1992 (24 år) 12 1 Spanien Celta Vigo

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ (på svensk)EM-truppen uttagen. Svenskfotboll. 11 May 2016. Hentet 11 May 2016. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]