Spaniens fodboldlandshold

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Spaniens fodboldlandshold
Kælenavn(e)
  • La Furia Roja (The Red Fury)[1][2]
  • La Furia (The Fury)
  • La Roja (The Red [One])
Forbund Real Federación Española de Fútbol (RFEF)
Kontinentalt forbund UEFA (Europa)
Landstræner Fernando Hierro
Anfører Sergio Ramos
Flest landskampe Sergio Ramos (171)[3]
Topscorer David Villa (59)
FIFA-kode ESP
Kit left arm esp20h.png
Spilledragt
Kit body esp20h.png
Kit right arm esp20h.png
Spilledragt
Kit shorts esp20h.png
Spilledragt
Kit socks esp20h.png
Spilledragt
Hjemmebanefarver
Kit left arm esp18a.png
Spilledragt
Kit body esp18A.png
Kit right arm esp18a.png
Spilledragt
Kit shorts esp18a.png
Spilledragt
Kit socks esp18a.png
Spilledragt
Udebanefarver
FIFA-rangering
Nuværende 8 Stigning 3 (16. oktober 2017)
Højeste 1 (juli 2008 – juni 2009, oktober 2009 – marts 2010, juli 2010 – juli 2011, oktober 2011 – juli 2014)
Laveste 25 (marts 1998)
Elo-rangering
Nuværende 3 (15. november 2017)
Højeste 1 (september 1920 – maj 1924, September – december 1925, juni 2002, juni 2008 – juni 2009, juli 2010 – juni 2013)
Laveste 20 (juni 1969, juni 1981, november 1991)
Første kamp
Flag of Spain (1785–1873, 1875–1931).svg Spanien 1–0 Danmark Flag of Denmark.svg
(Bruxelles, Belgien; 28. august 1920)
Største sejr
Flag of Spain (1931–1939).svg Spanien 13–0 Bulgarien Flag of Bulgaria.svg
(Madrid, Spanien; 21. maj 1933)
Største nederlag
Flag of Spain (1785–1873, 1875–1931).svg Spanien 1–7 Italien Flag of Italy (1861-1946).svg
(Amsterdam, Holland; 4. juni 1928)
Flag of England.svg England 7–1 Spanien Flag of Spain (1931–1939).svg
(London, England; 9. december 1931)
Verdensmesterskabet
Deltagelser 15 (Første gang i 1934)
Bedste resultat Mestre, 2010
EM
Deltagelser 10 (Første gang i 1964)
Bedste resultat Mestre, 1964, 2008 og 2012
Sommer-OL
Deltagelser 10 (Første gang i 1920)
Bedste resultat Mestre, 1992
Confederations Cup
Deltagelser 2 (Første gang i 2009)
Bedste resultat Andenplads, 2013

Spaniens fodboldlandshold er det nationale fodboldlandshold i Spanien, som administreres af Spaniens fodboldforbund (RFEF). Holdet har deltaget i 13 VM-slutspil og afvikler som udgangspunkt deres hjemmebanekampe på nationalstadionet, Santiago Bernabeu i Madrid. Holdet har vundet europamesterskabet tre gange og verdensmesterskabet én gang

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Spaniens første landshold ved OL 1920

Spaniens fodboldforbund blev stiftet i 1909 og blev optaget i FIFA i 1914. Allerede ved holdets første turnering nogensinde, OL i 1920 i Antwerpen, vandt man sølv. Også ved OL i 1924 og OL i 1928 deltog spanierne, dog uden at vinde medaljer. Landets første VM-deltagelse kom ved VM i 1934 i Italien, hvor man blev sendt ud i kvartfinalen.

Ved VM i 1950 i Brasilien var Spanien med i den afgørende finalepulje, men sluttede sidst og dermed på turneringens fjerdeplads, mens man ved holdets to følgende VM-slutrunder, 1962 i Chile og 1966 i England blev slået ud i det indledende gruppespil. Landets første EM-deltagelse nogensinde blev en stor succes, da landet tog titlen ved EM i 1964 på hjemmebane, efter finalesejr på 2-1 over de forsvarende mestre fra Sovjetunionen.

Spanierne skulle frem til 1980'erne før landsholdet igen opnåede nævneværdig succes. Landet var værter for VM i 1982, hvor man nåede andet gruppespil, men lige netop ikke fik kvalificeret sig til semifinalen. Ved EM i 1984 i Frankrig fik spanierne via semifinalesejr over Danmark efter straffesparkskonkurrence spillet sig i finalen mod værtsnationen. Her måtte man dog se sig besejret 2-0.

Spanien tog deres anden guldmedalje ved en stor turnering ved OL i 1992 på hjemmebane i Barcelona, efter finalesejr over Polen. Samme år havde man dog misset kvalifikationen til EM i Sverige, hvilket til dags dato er seneste EM/VM-slutrunde uden spansk deltagelse. Ved både VM i 1994 og EM i 1996 blev det til nederlag i kvartfinalerne, ved sidstnævnte efter en tæt kamp mod værtsnationen England. Under VM i 1998 nåede holdet end ikke videre fra det indledende gruppespil, da man trods overkommelige modstand i form af Bulgarien, Paraguay og Nigeria kun formåede at besætte puljens tredjeplads.

Under EM i 2000 blev spanierne besejret i kvartfinalen af de senere vindere fra Frankrig, efter at holdets stjernespiller Raúl havde brændt et straffespark i kampens sidste sekunder. To år senere, ved VM i Sydkorea og Japan, blev kvartfinalen også endestationen, da man efter en kontroversiel kamp med flere tvivlsomme dommerkendelser blev besejret af de sydkoreanske værter.

Store forventninger men skuffende resultater var efterhånden blevet en velkendt blanding for det spanske landshold, da holdet blev sendt ud i det indledende gruppespil ved EM i 2004, efter et bittert nederlag til nabolandet Portugal. Situationen blev ikke meget bedre under VM i 2006, hvor man trods gode præstationer i gruppespillet blev besejret i 1/8-finalen af turneringens senere sølvvindere fra Frankrig, anført af en storspillende Zinedine Zidane.

EM 2008[redigér | rediger kildetekst]

Spanien fik omsider brudt forbandelsen omkring de dårlige slutrunderesultater, da man som en af turneringens favoritter deltog ved EM i 2008 i Østrig og Schweiz. Holdet var på dette tidspunkt bygget op omkring en base af Real Madrid- og FC Barcelona-stjerner som Iker Casillas, Sergio Ramos og Xavi, samt den daværende Liverpool F.C. angriber Fernando Torres. I det indledende gruppespil gjorde spanierne rent bord ved at besejre både Sverige, Rusland og de forsvarende mestre fra Grækenland.

Første kamp efter gruppespillet, der så ofte havde været endestationen for spanierne, blev denne gang en succes, da man efter et tæt og taktisk opgør fik besejret Italien efter straffesparkskonkurrence. Da turneringens overraskelse Rusland blev besejret i semifinalen var vejen banet for en finale mod Tyskland. Trods tyskernes større erfaring med finaler vandt spanierne kampen 1-0 på en scoring af Fernando Torres efter 33 minutter, og var dermed, 44 år efter man blev det første gang, igen europamestre. En anden spansk angriber, David Villa, blev samtidig turneringens topscorer, mens Xavi blev kåret til slutrundens bedste spiller.

VM 2010[redigér | rediger kildetekst]

Spanierne gik som forsvarende europamestre, og bronzevindere fra det foregående års Confederations Cup ind til VM i 2010 i Sydafrika som en af favoritterne. Da man i åbningskampen blev besejret 1-0 af Schweiz var holdet dog presset, men undgik endnu en VM-fiasko ved at spille sig videre fra puljespillet via sejre over Honduras og Chile. Ottendedelsfinalen blev et opgør mod nabolandet Portugal, der blev besejret 1-0 på en scoring af David Villa midt i 2. halvleg.

I kvartfinalen mod overraskelsen Paraguay var man presset af sydamerikanerne, der blandt andet brændte et straffespark, men via endnu et sent sejrsmål af David Villa var holdet for første gang siden 1950 blandt de sidste fire i et VM. I semifinalen var modstanderen ligesom ved finalen ved EM i 2008 Tyskland, og for tredje gang i træk avancerede spanierne med en 1-0 sejr. Denne gang var målscoreren dog forsvarsstyrmanden Carles Puyol fra FC Barcelona, der sendte et hovedstød i mål efter 73 minutter.

Spaniens første VM-finale nogensinde stod mod et andet hold uden VM-titler, Holland. Kampen blev spillet den 11. juli i Johannesburg og blev en hårdt spillet affære med hele 12 gule og ét rødt kort. Kampen gik i forlænget spilletid efter en målløs ordinær tid, og da også første halvleg af den forlængede spilletid endnte uden mål lignede det for andet VM i træk en finale der skulle ud i straffesparkskonkurrence. Fire minutter før en sådan blev en realitet faldt afgørelsen dog, da FC Barcelona-stjernen Andrés Iniesta fik sparket det der blev finalens enlige scoring ind bag den hollandske målmand Maarten Stekelenburg. Spanierne kunne dermed kalde sig både regerende europa- og verdensmestre,

EM 2012[redigér | rediger kildetekst]

Spanien genvandt EM-guldet ved EM i 2012 i Polen og Ukraine. I det indledende gruppespil var spanierne i pulje med Italien, Irland og Kroatien, og gik videre som gruppevinder efter to sejre og én uafgjort kamp. I kvartfinalen var spaniernes modstander Frankrig, der blev besejret 2-0 på to mål af midtbanegeneralen Xabi Alonso fra Real Madrid.

I semifinalen skulle Spanien op mod Portugal, og kampen måtte ud i straffesparkskonkurrence, efter det ikke lykkedes nogen af de to hold at score i de første 120 minutter. Efter at Xabi Alonso havde brændt spaniernes første forsøg lykkedes det holdet at score på sine sidste fire. Dermed gik spanierne videre til finalen, da portugiserne samtidig brændte to spark.

Finalen mod Italien blev en ensidig forestilling, som spanierne let vandt 4-0 på mål af David Silva, Jordi Alba, Fernando Torres og Juan Manuel Mata. 4-0 resultatet var den største sejr nogensinde i en EM-finale.

VM 2014[redigér | rediger kildetekst]

Spanien kom ind til VM i 2014 som forsvarende mestre, og var ved slutrunden i Brasilien i pulje med Australien, Holland og Chile. I den første gruppekamp mod hollænderne blev Spanien ydmyget med hele 5-1, efter at have ført 1-0 på en straffesparksscoring. Da den anden kamp mod Chile også resulterede i et nederlag var Spaniens VM allerede forbi efter to kampe. Den sidste, reelt betydningsløse kamp mod Australien blev vundet med 3-0, men det ændrede ikke på, at spanierne for første gang i otte år måtte forlade en VM- eller EM-slutrunde uden guldmedaljerne.

Sejre[redigér | rediger kildetekst]

Trofæ Antal År
VM 1 2010
EM 3 1964, 2008, 2012
OL 1 1992

Turneringsoversigt[redigér | rediger kildetekst]

Europamesterskaberne[redigér | rediger kildetekst]

År Værtsland Spaniens placering
1960 Frankrig Frankrig Trak sig
1964 Spanien Spanien Guld
1968 Italien Italien Ikke kvalificeret
1972 Belgien Belgien Ikke kvalificeret
1976 Jugoslavien Jugoslavien Ikke kvalificeret
1980 Italien Italien Indledende runde
1984 Frankrig Frankrig Sølv
1988 Vesttyskland Vesttyskland Indledende runde
1992 Sverige Sverige Ikke kvalificeret
1996 England England Kvartfinale
2000 Belgien Belgien & Holland Holland Kvartfinale
2004 Portugal Portugal Indledende runde
2008 Østrig Østrig & Schweiz Schweiz Guld
2012 Polen Polen & Ukraine Ukraine Guld
2016 Frankrig Frankrig Ottendedelsfinaler
2020 EU EU Semifinaler

Verdensmesterskaberne[redigér | rediger kildetekst]

År Værtsland Spaniens placering
1930 Uruguay Uruguay Deltog ikke
1934 Kongeriget Italien Italien Kvartfinale
1938 Frankrig Frankrig Deltog ikke
1950 Brasilien Brasilien 4. plads
1954 Schweiz Schweiz Ikke kvalificeret
1958 Sverige Sverige Ikke kvalificeret
1962 Chile Chile Indledende runde
1966 England England Indledende runde
1970 Mexico Mexico Ikke kvalificeret
1974 Vesttyskland Vesttyskland Ikke kvalificeret
1978 Argentina Argentina Indledende runde
1982 Spanien Spanien 2. gruppespil
1986 Mexico Mexico Kvartfinale
1990 Italien Italien 1/8-finale
1994 USA USA Kvartfinale
1998 Frankrig Frankrig Indledende runde
2002 Sydkorea Sydkorea & Japan Japan Kvartfinale
2006 Tyskland Tyskland 1/8-finale
2010 Sydafrika Sydafrika Guld
2014 Brasilien Brasilien Indledende runde
2018 Rusland Rusland 1/8-finale

Olympiske lege[redigér | rediger kildetekst]

År Værtsby Spaniens placering
1896 Grækenland Athen, Grækenland Var ikke på programmet
1900 USA St. Louis, USA Deltog ikke
1904 Frankrig Paris, Frankrig Deltog ikke
1908 Storbritannien London, Storbritannien Deltog ikke
1912 Sverige Stockholm, Sverige Deltog ikke
1920 Belgien Antwerpen, Belgien Sølv
1924 Frankrig Paris, Frankrig Indledende runde
1928 Holland Amsterdam, Holland Kvartfinale
1932 USA Los Angeles, USA Var ikke på programmet
1936 Nazi-Tyskland Berlin, Tyskland Deltog ikke
1948 Storbritannien London, Storbritannien Ikke kvalificeret
1952 Finland Helsinki, Finland Ikke kvalificeret
1956 Australien Melbourne, Australien Ikke kvalificeret
1960 Italien Rom, Italien Ikke kvalificeret
1964 Japan Tokyo, Japan Ikke kvalificeret
1968 Mexico Mexico City, Mexico Kvartfinale
1972 Tyskland München, Vesttyskland Ikke kvalificeret
1976 Canada Montreal, Canada Indledende runde
1980 Sovjetunionen Moskva, Sovjetunionen Indledende runde
1984 USA Los Angeles, USA Ikke kvalificeret
1988 Sydkorea Seoul, Sydkorea Ikke kvalificeret
1992 Spanien Barcelona, Spanien Guld
1996 USA Atlanta, USA Kvartfinale
2000 Australien Sydney, Australien Sølv
2004 Grækenland Athen, Grækenland Ikke kvalificeret
2008 Kina Beijing, Kina Ikke kvalificeret
2012 Storbritannien, London, Storbritannien Indledende runde
2016 Brasilien, Rio de Janeiro, Brasilien Ikke kvalificeret

FIFA Confederations Cup[redigér | rediger kildetekst]

År Værtsland Spaniens placering
1992 Saudi-Arabien Saudi-Arabien Ikke kvalificeret
1995 Saudi-Arabien Saudi-Arabien Ikke kvalificeret
1997 Saudi-Arabien Saudi-Arabien Ikke kvalificeret
1999 Mexico Mexico Ikke kvalificeret
2001 Sydkorea Sydkorea & Japan Japan Ikke kvalificeret
2003 Frankrig Frankrig Ikke kvalificeret
2005 Tyskland Tyskland Ikke kvalificeret
2009 Sydafrika Sydafrika Bronze

Aktuel trup[redigér | rediger kildetekst]

Følgende spillere blev indkaldt til EM i fodbold 2020 Antal kampe og mål er opdateret pr. 28. juni 2021 efter kampen mod Kroatien.

Nummer Position Spiller Fødselsdag/Alder Landskampe Mål Klub
1 1 David de Gea 7. november 1990 (31 år) 45 0 England Manchester United
13 1 Robert Sánchez 18. november 1997 (24 år) 0 0 England Brighton & Hove Albion
23 1 Unai Simón 11. juni 1997 (24 år) 11 0 Spanien Athletic Bilbao

2 2FO César Azpilicueta 24. august 1989 (32 år) 27 1 England Chelsea
3 2FO Diego Llorente 16. august 1993 (28 år) 8 0 England Leeds United
4 2FO Pau Torres 16. januar 1997 (24 år) 12 1 Spanien Villarreal
12 2FO Eric García 9. januar 2001 (20 år) 10 0 England Manchester City
14 2FO José Gayá 25. maj 1995 (26 år) 15 2 Spanien Valencia
18 2FO Jordi Alba (vice-captain) 21. marts 1989 (32 år) 76 8 Spanien Barcelona
24 2FO Aymeric Laporte 27. maj 1994 (27 år) 5 1 England Manchester City

5 3MI Sergio Busquets (captain) 16. juli 1988 (33 år) 125 2 Spanien Barcelona
6 3MI Marcos Llorente 30. januar 1995 (26 år) 7 0 Spanien Atlético Madrid
8 3MI Koke 8. januar 1992 (29 år) 54 0 Spanien Atlético Madrid
10 3MI Thiago 11. april 1991 (30 år) 44 2 England Liverpool
16 3MI Rodri 22. juni 1996 (25 år) 23 1 England Manchester City
17 3MI Fabián 3. april 1996 (25 år) 15 1 Italien Napoli
19 3MI Dani Olmo 7. maj 1998 (23 år) 14 3 Tyskland RB Leipzig
22 3MI Pablo Sarabia 11. maj 1992 (29 år) 8 3 Frankrig Paris Saint-Germain
26 3MI Pedri 25. november 2002 (19 år) 8 0 Spanien Barcelona

7 4AN Álvaro Morata 23. oktober 1992 (29 år) 44 21 Italien Juventus
9 4AN Gerard 7. april 1992 (29 år) 14 5 Spanien Villarreal
11 4AN Ferran Torres 29. februar 2000 (21 år) 15 8 England Manchester City
20 4AN Adama Traoré 25. januar 1996 (25 år) 6 0 England Wolverhampton Wanderers
21 4AN Mikel Oyarzabal 21. april 1997 (24 år) 17 5 Spanien Real Sociedad

Flest landskampe[redigér | rediger kildetekst]

Sergio Ramos har rekorden for flest landskampe i Spaniens historie med 180 kampe pr. 28. juni 2021.

Nedenfor er en liste over de ti spillere med flest kampe for Spanien, pr. 28. juni 2021.[5][6]

Spillere med fed er stadig aktive med Spanien.
Nr. Spiller Kampe Mål Periode
1 Sergio Ramos 180 23 2005–nu
2 Iker Casillas 167 0 2000–2016
3 Xavi 133 13 2000–2014
4 Andrés Iniesta 131 13 2006–2018
5 Andoni Zubizarreta 126 0 1985–1998
6 Sergio Busquets 125 2 2009–nu
David Silva 125 35 2006–2018
8 Xabi Alonso 114 16 2003–2014
9 Cesc Fàbregas 110 15 2006–2016
Fernando Torres 110 38 2003–2014

Flest landsholdsmål[redigér | rediger kildetekst]

Nr. Spiller Mål Kampe Gennemsnit Periode
1 David Villa 59 98 0.6 2005–2017
2 Raúl 44 102 0.43 1996–2006
3 Fernando Torres 38 110 0.35 2003–2014
4 David Silva 35 125 0.28 2006–2018
5 Fernando Hierro 29 89 0.33 1989–2002
6 Fernando Morientes 27 47 0.57 1998–2007
7 Emilio Butragueño 26 69 0.38 1984–1992
8 Alfredo Di Stéfano 23 31 0.74 1957–1961
Sergio Ramos 23 180 0.13 2005–nu
10 Julio Salinas 22 56 0.39 1986–1996

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ ""La Roja" from Miguel, Spain". 17. juni 2010. Hentet 30. juni 2010. 
  2. ^ "La Roja lean to the left". FIFA. 16. juni 2009. Hentet 4. januar 2012. 
  3. ^ "Statistics – Most-capped players". European football database. Hentet 9. januar 2016. 
  4. ^ a b Since 1992, squads for Football at the Summer Olympics have been restricted to three players over the age of 23, which Javier will play in 2016. The achievements of such teams are not usually included in the statistics of the international team.
  5. ^ "Statistics – Most-capped players". European football database. Arkiveret fra originalen 29 March 2019. Hentet 9 January 2016. 
  6. ^ "Ranking – Played Matches". BDFUTBOL. Arkiveret fra originalen 13 December 2018. Hentet 28 December 2015. 

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]