Völuspá hin skamma

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Völuspá hin skamma (den lille/korte Völuspá) er et oldnordisk digt, der er bevaret i form af en hånd stanzaer i Hyndluljóð i den Ældre Edda, og som en enkelt stanza i Gylfaginning-delen i Snorri Sturlusons Yngre Edda. Navnet på digtet er kun kendt fra Snorris Gylfaginning (kapitel 5):

[...] ok var sá nefndr Ymir, en hrímþursar kalla hann Aurgelmi, ok eru þaðan komnar ættir hrímþursa, svá sem segir í Völuspá inni skömmu:
7.
Eru völur allar
frá Viðolfi,
vitkar allir
frá Vilmeiði,
en seiðberendr
frá Svarthöfða,
jötnar allir
frá Ymi komnir.[1]
Og der var en navn kaldet Ymer, men jætterne kaldte ham Aurgelmir; og derfra kommer racerne rimjætterne, som det står i den korte Völuspá:
-
Alle vølver
stammer fra fra Witolf,
Alle troldmænd
stammer fra Willharm,
Og tryllesange
stammer fra svarthoveder;
Alle jætter
fra Ymer kommer.[2]

De yderliger stanzaer der er bevaret optræder i Hyndluljóð. I sin oversættelse af Hyndluljóð kommenterer Henry Adams Bellows at det bevarede fragment af Völuspá hin skamma hvis at det var en "sen og meget ringe imitation af den store Völuspá", og han daterer det til 1100-tallet. Han foreslår yderligere, at dets optræden i Hyndluljóð, er en fejl fra den person, som har skrevet det ned, fordi vedkommende har byttet om på de to digte.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Gylfaginning, Guðni Jónsson's edition.
  2. ^ Gylfaginning in translation by Arthur Gilchrist Brodeur (1916), at Sacred texts.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]