Vendelbomål
 | Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. (2023) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Vendelbomål er en et norrønt sprog, der hører hjemme i Vendsyssel.
Fonetik og fonologi
[redigér | rediger kildetekst]Vendelbomålets fonologi har mange særegenheder. Vokalerne har fire åbningsgrader i modsætning til vokalsystemet i rigsdansk, der har tre åbningsgrader. Vendelbomålet har et af de rigeste vokalsystemer blandt verdens sprog. En stor del af fonologien er fælles med hanherredmål og thybomål. Fonologien har også en del til fælles med færøsk, f.eks. udtales k ofte som det engelske ch [tsj].[1]
Konsonanterne
[redigér | rediger kildetekst]Vendelbomålets konsonantsystem adskiller sig radikalt fra det rigsdanske. Nogle af forskellene kan forklares ved, at vendelbomålet tales i et yderområde og derfor dels har bevaret nogle udtaleformer, som for længst er forsvundet i de øvrige danske dialekter, dels har nyudviklet egne særtræk. Måske derfor kan man genfinde eksempelvis vendelbomålets brug af j- i steden for rigsdansk g- i blandt andet bornholmsk og i svensk.
Blødt -d- er faldet bort
[redigér | rediger kildetekst]Man undlader at udtale blødt d i mellemlyd på vendelbomålet.
dj
[redigér | rediger kildetekst]Denne udtale optræder oftest i de nord- og sydøstlige dele af Nordjylland. Se j.
Den velkendte jyske udtale af h- foran j og v (som i ømålene og på sønderjysk er forsvundet) findes også i vendelbomålet:
hwitj "hvid"
g i forlyd bliver j
[redigér | rediger kildetekst]I steden for rigsdansk g- optræder ofte j- på vendelbomål:
jik "gik"
ji:l "gilde"
jæs "gæs"
I de nord- og sydøstlige dele optræder som sagt dj-:
djik "gik"
dji:l "gilde"
djæs "gæs"
Skriftsprogets -nd, som i de øvrige jyske dialekter og en del ømål udtales nj, er i vendelbomål blevet videre palataliseret til j:
spaj' "spand", Sjællaj "Sjælland"
Dette er noget ganske karakteristisk for vendelbomålet.
Klusiler
[redigér | rediger kildetekst]Lydene p, t og k, som i indlyd er afsvækket til b, d og g på rigsdansk, er ikke afsvækkede på vendelbomål og i de andre nordjyske dialekter:
kåppi "koppen" (rigsdansk kåbben)
sokker "sukker" (rigsdansk sogger)
Lydene b, d og g, som i rigsdansk er ustemte, har bevaret en delvis stemthed på vendelbomål og i de andre nordjyske dialekter, ligesom i svensk.
Udtalen af t i forlyd er dental (med tungespidsen på tænderne), i modsætning til i det øvrige Danmark, hvor den er alvæolær (med tungespidsen på tandkødsranden) og i københavnsk, hvor den er en ts-lyd.
tj
[redigér | rediger kildetekst]Vendelbomålets tj-lyd er en palatal klusil (i lydskrift [c]), der optræder, hvor rigsdansk har k i forlyd foran fortungevokaler:
tjön' "køn" (udtales: tsjøn - tsj svarer til det engelske ch)
tje:j "kende" (udtales: tsje'j)
tje:rk "kirke" (udtales: tsjæ'rk)
. Her har de øvrige jyske dialekter en kj-lyd.
tj-lyden forekommer også i i udlyd efter konsonanterne n og l:
tentj "tænkt" (udtales: tentsj)
såltj "salt" (udtales: såltsj)
we:ntj "vente" (udtales: we'ntsj)
Lyden forekommer også i steden for rigsmålets stød i mange ord og derudover også i steden for skriftsprogets -gt:
fritj "fri" (udtales: fretsj) Dette kaldes klusilspring eller parasitlyd og findes også i de andre nordjyske dialekter.
Lyden forekommer også i udlyd, hvor rigsdansk skriver -gt: knætj "knægt" (udtales: knætsj)
Vendelbomålet og de øvrige nordjyske dialekter har altid w i forlyd, og v findes ikke:
wæ: "vide"
war: "var"
Grammatik
[redigér | rediger kildetekst]Vendelbomålet har bevaret den gamle opdeling af navneordene i tre grammatiske køn: maskulinum (hankøn), femininum (hunkøn) og neutrum (intetkøn). I det jyske område er Vendsyssel, Samsø og Djursland ene om dette træk, men de tre køn er også bevaret i visse danske dialekter på øerne samt i norsk, færøsk, islandsk og tysk.
Artikler
[redigér | rediger kildetekst]Artiklerne hedder sådan på de tre køn (singularis):
| Maskulinum | Femininum | Neutrum | |
|---|---|---|---|
| Ubestemt | i kat "en kat" | an skåwl "en skovl" | a træj' "et træ" |
| Bestemt | katti "katten" | skåw'len "skovlen" | träj'je "træet" |
"skåwl" er ikki den rigtige udtale det skal være "skówl", hvor ó udtales som i rigsdansk "og".
"a træj" er korrekt, men "træjje" udtales "treijje"
Eksempler på bestemt artikel i pluralis: -en-former og sammentrukne former (markeret med *):
| Pluralis | |
|---|---|
| Bestemt | ål* "ålene" |
| Bestemt | drängen "drengene" |
| Bestemt | hyw'len "hjulene" (eller hjywlen) |
| Bestemt | bön* "børnene" |
| Bestemt | bjän* "benene" |
Talord
[redigér | rediger kildetekst]| Maskulinum | Femininum | Neutrum |
|---|---|---|
| jej' | jän' | jet |
Possessive pronominer
[redigér | rediger kildetekst]Med min som eksempel:
| Maskulinum | Femininum | Neutrum |
|---|---|---|
| mej' kat "min kat" | mi'n skåw'l "min skovl" | met longkläj "mit lomme(tør)klæde" |
Sprogprøve
[redigér | rediger kildetekst]Udsnit af Livet i Sognegaarden (af Jens Thise) på vendelbomål med rigsdansk oversættelse:
| Vendelbomål | Rigsdansk |
|---|---|
| Dæ war saa travlt i Saawnfogorri som i non Myjrtuw. Mett Maritj ha nok tit hat møj aa bestill; men de ha ilywal oller wat i dæhæe Synn. Oll sammel kam de pøeli aa spovr etter, hvar de aa de loe. Hwant skul hon ku haaw de, ettesom dæ wa bløwen ry op dihæe Daw. Di fæk saamæj da siel aa sitj etter e helle ta jenting ontj i Stee. Stadi jawe hon aapaa Kokkekvon. "Trowe do, do blywe faere te Tijn? Trowe do no, der er nok aa oll Slav? For hellens." | Der var så travlt i sognefogedgården som i nogen myretue. Mette Marie havde nok tit haft meget at bestille; men det havde alligevel aldrig været på den måde. Alle sammen kom de farende og spurgte efter, hvor det og det lå. Hvordan skulle hun kunne huske det, eftersom der var blevet ryddet op disse dage. De fik såmænd selv se efter det eller tage noget andet i Stedet. Stadig jagede hun på kogekonen. "Tror du, du bliver færdig til tiden? Tror du nu, der er nok af enhver slags? For ellers." |
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]På vendelbomål:
- Eventyr og krønniker (2003) af Arne Espegaard (Eventyr og krønniker på vendelbomål med rigsdansk oversættelse), ISBN 87-87881-45-4
- Gavn og Gammen (1960) af Arne Espegaard (Fortællinger og digte fra Vendsyssel og Læsø)
- Livet i Sognefogedgaarden I-II (1922-23) af Jens Thise (Fra egnen mellem Brønderslev og Løkken)
- Mæ å Moses (1990) af Bastholm Nørgård (En vendsysselsk bondes gendigtning af første Mosebog)
- Munter Historrier ø (1907) af Frans Vendelbo, pseud. for Jens Peter Vestergaard (Historier fra egnen nordøst for Hjørring)
- Optegnelser på vendelbomål (1884) af O.L. Grønborg (Optegnelser fra Brønderslev-egnen)
- Sognefogdens Pigebørn (1918) af Jens Thise (Fra egnen mellem Brønderslev og Løkken)
- Sognefogdens Svigersønner (1919) af Jens Thise (Fra egnen mellem Brønderslev og Løkken)
- Timmer Kræns Historrier (1912) af Lars C. Ringsholt (Fra Nørresundby-egnen)
- To Noveller (1886) af Chr. J.R. Lund (To noveller fra egnen mellem Frederikshavn og Sæby)
Om vendelbomål:
- Bidrag til Vendelbomålets fonologi (1984) af Bent Jul Nielsen (Lydsystemet for dialekten på Hirtshals-egnen)
- Et vendelbomåls lyd- og formlære (1903) af J.M.Jensen (Bøjningssystemet for dialekten på Brønderslev- egnen)
- Saltumdialektens bøjningssystemer (1987) af I.C.Højensgård
- Vendsysselsk ordbog I-VI (1972-2000) af Arne Espegaard
- Nogle Nordjyske Mål I-II (1995) af Arne Espegaard (Sammenligning af samtlige nordjyske dialekters lydsystem, set i et historisk perspektiv)
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Jysk Ordbog
- Peter Skautrup Centret for Jysk Dialektforskning Arkiveret 10. marts 2009 hos Wayback Machine
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Ord & Sag (Peter Skautrup Centret for Jysk Dialektforskning)
- Livet i Sognefogedgaarden I-II (1922-23) af Jens Thise
- ^ Da: kirke [kirke], Fo: kirkja [tsjirtsja], Ws: kæ'rk [tsjæ'rk]. Da: kjole, Fo: kjóli, Ws: kjó'wl [tsjó'w]. Da: købte, Fo: keypti [tsjepti], Ws: kjø'bt [tsjø'bt]