Venstrekørsel og højrekørsel
Venstrekørsel er når man efter påbud kører i venstre side af vejen. Langt mere udbredt er dog højrekørsel, som gælder i det meste af Europa og i Danmark. Man forbinder ofte venstrekørsel med Storbritannien, hvor reglen har været gældende længe før bilens indførelse. Venstrekørsel er således udbredt i de tidligere britiske kolonier, herunder Australien, New Zealand og Malta. Også Sverige samt Island havde venstrekørsel frem til henholdsvis 1967 og 1968. Samoa (tidl. Vestsamoa) gik fra højre- til venstrekørsel i september 2009 for at lette importen af brugte biler fra New Zealand og Australien.
Biler produceret til lande med venstrekørsel er tilpasset denne regel. Væsentligst sidder rattet i højre side, hvilket tillader bedre overblik i trafikken. Køretøjer med rattet i venstre side er dog tilladt, ligesom højrestyrede biler er tilladt i Danmark. Regelforskellene mellem landene volder visse vanskeligheder og situationen er næppe ideel ud fra et trafiksikkerhedssynspunkt, men de menneskelige og økonomiske omkostninger ved at foretage ændringer i store og biltætte lande som Storbritannien ville næppe stå mål med fordelene.
Historie
Ifølge historikeren Kristian Hvidt berører landenes forskellige kørselspreferencer på hvilken type transport der var mest udbredt i perioden hvor man fastslog kørselsretningen ved lov. Var kørsel med hestevogn det mest udbredte, blev højrekørsel den foretrukne, idet kusken i gamle dage som oftest sad til venstre i vognen, og når man mødte en modkørende var det derfor mest praktisk at holde til højre, således at man bedre kunne holde øje med afstanden mellem de to vogne på datidens snævre veje. Var færdsel til fods eller til hest mest udbredt, antog landene venstrekørsel, idet man på øde strækninger ved mødet med fremmede holdt til venstre, således at sværdarmen, dvs højre hånd, var tættest på den passerende i fald det viste sig at være en landevejsrøver.
Hestevognskørsel var mest udbredt i lande hvor afstandene mellem bebyggelser var kortere, f.eks. Frankrig, Tyskland og Danmark, mens lande med lange øde strækninger havde mest ridende og gående trafik, f.eks. Sverige og England. Det var derfor geografien som spillede en hovedrolle i valget af kørselsretning. Selv om traditionen for kørselsretning således sandsynligvis blev fastlagt i Middelalderen, blev de først fastlagte ved lov langt senere. I Danmark ved en forordning fra 1685 der fastlagde kørselsretningen for bøndervogne i Københavns gader til at være fra højre side af vejen, og i Sverige blev venstrekørsel fastlagt ved forordning i 1734.[1]
Lande og kolonier som har vedtaget venstrekørsel
- Anguilla
- Antigua og Barbuda
- Australien
- Bahamas
- Bangladesh
- Barbados
- Bermuda
- Bhutan
- Botswana
- Britiske Jomfruøer
- Brunei
- Cayman Islands
- Cocosøerne
- Cook-øerne
- Cypern
- Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland
- Dominikanske Republik
- Falklandsøerne
- Fiji
- Grenada
- Guernsey
- Guyana
- Hongkong
- Indien
- Indonesien
- Irland
- Isle of Man
- Jamaica
- Japan
- Jersey
- Juleøen
- Kenya
- Kiribati
- Lesotho
- Macau
- Malawi
- Malaysia
- Maldiverne
- Malta
- Mauritius
- Montserrat
- Mozambique
- Namibia
- Nauru
- Nepal
- New Zealand
- Niue
- Norfolk Island
- Pakistan
- Papua Ny Guinea
- Pitcairn
- Sankt Helena
- Saint Kitts og Nevis
- Saint Lucia
- Saint Vincent og Grenadinerne
- Samoa
- Seychellerne
- Singapore
- Salomon-øerne
- Samoa
- Sydafrika
- Sri Lanka
- Surinam
- Swaziland
- Tanzania
- Thailand
- Tokelau
- Tonga
- Trinidad og Tobago
- Turks og Caicos-øerne
- Tuvalu
- Uganda
- U.S. Virgin Islands
- Zambia
- Zimbabwe
- Østtimor
Se også
- H-dag (Sverige) – trafikomlægning til højrekørsel i Sverige
Henvisninger
- ^ "Færdselsregulering", s. 22-23 i: Skalk, nr. 6, 1991.
