Macao

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Macau)
Spring til navigation Spring til søgning
中華人民共和國澳門特別行政區
Região Administrativa Especial de Macau da República Popular da China
Folkerepublikken Kinas Særlige Administrative Region Macao
Macaos våbenskjold
Våbenskjold
Nationalmelodi《義勇軍進行曲》
Marcha dos Voluntários
(De frivilliges march)
Macaos placering i forhold til Kina
Macaos placering i forhold til Kina
Officielle sprog Portugisisk og kinesisk
Type Region
Ledere
- Formand
Fernando Chui
- Præsident for den øverste appelret
Sam Hou Fai
- Præsident for den lovgivende forsamling
Lau Cheok Va
Etableret
- Portugisisk handelspost
1557
1. december 1887
- Overdraget til Kina
20. december 1999
Areal
- Total
29,5 km2  (nr. 224)
Vand (%)
0
Indbyggertal
- Anslået 2010K2
544.600 (nr. 165)
18,568/km2  (nr. 1)
BNP (KKP) Anslået 2008
- Total
31.271 mia. USD (nr. 99)
- Pr. indbygger
59.451 USD (nr. 2)
BNP (nominelt) Anslået 2009
- Total
21.700 mia. USD (nr. 94)
- Pr. indbygger
39.800 (nr. 18)
HDI (2004) Uændret 0.944 (meget høj)
Valuta Macaoiske patacaer (MOP)
Tidszone MST (UTC+8)
Internetdomæne .mo
Telefonkode +853
ISO 3166-kode MO, MAC, 446

Macao (stavemåde på moderne portugisisk: Macau) er en tidligere portugisisk koloni beliggende en times sejlads med hurtigbåde fra Hongkong. Macao er en del af Kina og er forbundet både naturligt og med broer til fastlandet sydøst for Canton.

Byen var styret af Portugal i 442 år og var den ældste europæiske koloni i Østasien.

Siden byen blev givet tilbage til Kina i 1999 har Macao (videre)udviklet tekstil, elektronik og legetøjs-industrien, og en betydelig turistindustri særlig knyttet til kasinoer, og byen har et vidt spektrum af hoteller, feriefaciliteter, restauranter og kasinoer – de fleste bygget efter 2000. Macao har stærke økonomiske bånd med Hongkong og hele regionen ved Perleflodens delta. Byen har en stærk infrastruktur.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Kejsertiden[redigér | redigér wikikode]

I Qin-dynastiets tid (221206 f.Kr.) var Macau en ø og en del af Panyu amt i distriktet Nanhai i det som i dag er provinsen Guangdong. Under Jin-dynastiet (265-420) var området en del af amtet Dongguan, og Nanhai og Dongguan skiftede til at have det administrative overopsyn der. I 1152 (under Song-dynastiet, 960–1279) var det identificeret som en del af det nye amt Zhongshan. en 400-tallet sejlede handelsskibe mellem Sydøstasien og Guangzhou, og anløb ofte Haojingao (dvs. Macao) for at tage ferskvand og mad eller søge ly i uvejr. Standspersoner fra det sydlige Song-dynasti og et følge på ca. 50.000 tilhængere var de første indbyggere i området som man kender til fra historiske kilder. De søgte tilflugt omkring Macao fra de invaderende mongoler i 1277. Det lykkedes længe for dem at forsvare deres bosætninger der.

Bydelen Mong Há har længe vært centrum for den kinesiske bosætning på Macao og deres tempel der, kan have været regionens ældste tempel. Det var en helligdom viet til den budhistiske barmhjertighedsgudinde Guanyi.

Hoklo-bådfolket var de første som viste interesse for Macao som handelscenter for de sydlige område. Under Ming-dynastiet (1368–1644) drog fiskerne til Macao fra forskellige dele af Guangdong og fra Fujian, og byggede A-Ma-tempelet hvor de bad om en sikker rejse til havs.

Portugisernes styre frem til 1800-tallet[redigér | redigér wikikode]

Portugiserne kom til den lille Macaohalvø (som øen var blevet til) i den første halvdel af 1500-tallet. Portugisiske handelsmænd havde først gjort landkending i Shantou og i Ningbo, men blev tvunget til at opgive deres handelsstationer.

I 1535 fik portugiserne ret til at ankre skibene i det som i dag kaldes Macaos indre havn, mod syd på vestsiden af Macaohalvøen, og drive handel der. I 1552 eller 1553 fik de lov til at gå i land og og bygge nogle lagerhuse, for at de kunne udtørre de varer som var blevet udsat for havvand. At de også kunne overnatte der skyldes at kineserne var taknemlige for deres indsats mod de japanske pirater langs kysterne. De kunne nu blive mellemmænd for handelen mellem Kina, Europa og Japan.

Macao i Østasienhandelen

Macao blev grundlagt som en permanent portugisisk handelsstation og bosættelse i 1557. De første byggeprojekter var en kirke og nogle fæstningsværker. Men kineserne krævede foreløbig ingen lejeafgift; det begyndte først i 1582.[1] I 1580 blev Macao også gjort et katolsk bispesæde af pave Gregor XIII.[1]

Byen blev et vigtigt handelscentrum. Når Kina godkendte oprettelsen af det som blev et portugisiskstyret støttepunkt, var det ifølge portugisiske historikere i stor grad fordi landet havde grund til at forvente at portugiserne kunne bekæmpe sørøverne på denne del af kysten. Sørøverne var både japanere og kinesere. Nogle kinesiske historikere har begyndt at så tvivl om denne version, og hævder at historiske kilder tier om et sørøverproblem i dette område i den tid, og antyder at det i stedet kan have været lokal kinesisk korruption som muliggjorde at portugiserne mod pengegaver kunne etablere sig på halvøen.

Kontakten ind i Kina fra Macao var vanskelig; faktisk var den forbudt. Ikke desto mindre var det allerede i 1565 tusinder af kinesere i byen, hvoraf fem tusinder som var blevet kristne.

Byen blomster, og dette var en vigtig grund til at Holland gjorde gentagne forsøg på å erobre byen i 1600-tallet. I 1670 løsrev Portugal territoriet fra Qing-dynastiets Kina, skønt det ikke var noget formelt suverænitetsskifte.

Efter henholdsvis første (1839–42) og anden opiumskrig (1856–60) okkuperede Portugal øen Taipa i 1851 og øen i 1864. I 1887 undertegnede Portugal og Kina en avtale der Kina formelt gav portugiserne ret til «evig okkupation og regering af Macao»; Portugal forpligtede sig på sin side at indhente Kinas godkendelse dersom man ønskede at overdrage Macao til et andet land.

Macao mistede en del af sin status da briterne grundlagde Hongkong lige ved side af.

1900-tallet[redigér | redigér wikikode]

I 1928 indgik Kuomintangregeringen (Republikken Kina) og den portugisiske regering den «den sino-portugisiske venskabs- og handelsaftale». Den handlede kun om tariffer og handel, men tiede om Macaos status. Dermed ændrede situationen sig ikke som den har været siden 1887. I 1938 besatte portugisiske styrker øen Hengqin, der allerede var bosat af portugisiske missionærer. Henquin blev besat af japanerne i 1941 og tilbageført til Republikken Kina ved udgangen af 2. verdenskrig.

Etter den portugisiske revolution i 1974, som bragte et venstreorienteret styre til magten i landet, oprettede Kina og Portugal diplomatiske forbindelser og begyndte at forhandle om Macaos status. Portugal var da stemt for at returnere Macao til Kina, men kineserne (Folkerepublikken) var ikke interesseret, og bad Portugal at fortsætte at styre byen. I 1976 blev dermed Macao defineret af Lissabon som et kinesisk territorium under portugisisk forvaltning, en definition som kineserne formelt tilsluttede sig til (men understregede at det var en midlertidig sitution) ved en aftale med Portugal i 1979. Efter yderligere forhandlinger i 1987 besluttede man at Macao skulle afleveres til Kina i 1999, da det blev et specielt administrativt område.

Overgangen 20. december 1999[redigér | redigér wikikode]

Kort over Macao efter landvindingsprojekterne

Macao fik efter indlemmelsen i Kina i 1999 en stor grad af selvstyre for 50 år fremover. Lovgivningen skulle i stor grad opretholdes og nye lover skulle ikke godkendes af centralregeringen i Beijing, men kun registreres. Det økonomiske system skulle fortsætte og gælde efter overtagelsen. Macao kunne også, under navnet "Macao, Kina", opretholde og udvikle forbindelser med fremmede stater og internationale organisationerr.

Macaos øverste administrative leder er en guvernør som udnævnes af og står ansvarlig overfor myndighederne i Beijing.

Politik[redigér | redigér wikikode]

Efter at have været portugisisk koloni overgik Macao i 1999 til Folkerepublikken Kinas suverænitet i henhold til princippet om "Et land – to systemer", som første gang blev indført i 1997, da Hongkong ligeledes overgik til Kina. Macao opnåede dermed – inspireret af den indførte styreform for Hongkong – status som Special Administrative Region (SAR) med varighed i 50 år regnet fra overgangen til kinesisk overhøjhed. neStatussen som SAR medfører, at Macao har en høj grad af selvstyre, idet centralregeringen i Beijing alene varetager forsvars- og udenrigspolitikken. Macao har sin egen forfatning, kaldet Basic Law of Macau SAR (Grundlæggende lov for Macao SAR), der som kinesisk særlov danner grundlaget for forholdet til centralregeringen i Beijing, samt for den lokale politiske struktur, borgernes rettigheder, de offentlige finanser, samt andre økonomiske forhold de første halvtreds år efter overdragelsen til Kina, dvs. indtil 2049. Macao har – ligesom Hongkong – beholdt retten til at have egen valuta.

Situationen på menneskerettighedsområdet må generelt siges at være af vestlig standard, når der ses bort fra, at flertallet af medlemmerne i Macaos styrende organer ikke er demokratisk valgte, men udpegede af centralregeringen i Beijing. 15 medlemmer af den 29 mand store lovgivende forsamling udpeges, mens de sidste 14 vælges ved valg.

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

Hotel og casino MGM Macau

Macaos økonomi domineres af spilindustrien, turisme og mindre produktion af tekstiler og fyrværkeri.

Turismen udgør ca. 25 % af BNI, mens tekstilindustrien tilføjer omkring 75 % af de samlede eksportindtægter. Spil og kasinoindustrien udgør ca. 40 % af BNI. I 2005 besøgte over 18,7 millioner turister Macao. Selvom antallet af besøgende fra Hongkong er øget de seneste år, består hovedparten af turisterne nu af borgere fra Folkerepublikken.

Kasinoindustrien, rygsøjlen i økonomien, var i 39 år kontrolleret af Sociedada de Turismo e Diversoes de Macaus monopol. Dette ændrede sig i 2001, da licenser til at drive kasinoer blev udbudt til andre aktører. Fire nye aktører har herefter meldt sig på markedet i Macao – Las Vegas Sands, Galaxy, Wynn Macau og MGM, som alle har åbnet både kasinoer og hoteller.

I 2007-08 byggede Sociedada de Turismo e Diversoes de Macau den 261 meter høje bygning Grand Lisboa, der med sine 58 etager (hotel, casino, restauranter og diverse erhvervslejemål) er Macaos højeste og en af de mest markante.

Man er afhængig af Kina hvad angår import af fødevarer, råstoffer og energi, men også Japan og Hongkong er blandt hovedleverandørerne.

Gastronomi[redigér | redigér wikikode]

Macaos køkken er en portugisisk, indisk eller malaysisk og kantonesisk blanding.

Kendte retter er f.eks. portugisisk bacalhau (torskebolle), karrykrabbe, portugisisk galinha à africana (kylling), portugisisk caldo verde (grønsuppe), portugisisk æggetærte, kantonesisk dim sum og Chengpi-and.

Transport[redigér | redigér wikikode]

Der afgår færger og busser til Guangzhou hver dag. Der er desuden faste forbindelser med hydrofoilbåde og helikoptere til Hongkong. Lufthavnen Macau International Airport åbnede i 1995, hvorfra der er ruter til ca. 30 forskellige byer i verden.

Klima[redigér | redigér wikikode]

Vejr for Macao
Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec År
Gennemsnitlig maks 18,2 °C 18,5 °C 21,0 °C 24,7 °C 28,4 °C 30,3 °C 31,6 °C 31,5 °C 30,4 °C 28,1 °C 24,1 °C 20,1 °C 25,6 °C
Gennemsnitlig min 12,5 °C 13,6 °C 16,2 °C 20,2 °C 23,6 °C 25,6 °C 26,2 °C 26,1 °C 25,1 °C 22,6 °C 18,3 °C 14,0 °C 20,3 °C
Gennemsnitlig nedbør 27 mm 60 mm 89 mm 195 mm 311 mm 364 mm 297 mm 343 mm 220 mm 79 mm 44 mm 30 mm 2059 mm
Kilde: TurVejr [2]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet thomson
  2. ^ "Vejret i Macao året rundt". turvejr.com. 

Kilder/eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Kinesisk geografiStub
Denne artikel om kinesisk geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Geografi


Koordinater: 22°10′00″N 113°33′00″Ø / 22.166666666667°N 113.55°Ø / 22.166666666667; 113.55