Surinam
Republikken Surinam Republiek Suriname | |
---|---|
![]() | |
Hovedstad og største by |
Paramaribo 5°52′N 55°10′V / 5.867°N 55.167°V |
Officielle sprog | Nederlandsk |
Regeringsform | Republik |
Dési Bouterse | |
Uafhængighed | |
- • Anerkendt |
Fra Holland 25. november 1975 |
Areal | |
- Total | 163.270 km2 (nr. 90) |
1,1% | |
Indbyggertal | |
- Anslået 2005 | 438.144 (nr. 164) |
- Tæthed | 2,7/km2 (nr. 190) |
BNP (nominelt) | Anslået 2005 |
- Total | 1,14 mia. USD (nr. 155) |
- Pr. indbygger | 4.300 USD (nr. 105) |
Valuta |
Surinam dollar (SRD ) |
Tidszone | (UTC-3) |
- Sommer (DST) | (UTC-3) |
Kendings- bogstaver (bil) | SME |
Luftfartøjs- registreringskode | PZ |
Internetdomæne | .sr |
Telefonkode |
+597 |
ISO 3166-kode | SR, SUR, 740 |
Surinam, officielt Republikken Surinam (nederlandsk: Republiek Suriname), er et land i det nordøstlige Sydamerika. Det grænser op til Fransk Guyana i øst, Guyana i vest og Brasilien i syd. Surinam er med sine 165.000 km2 Sydamerikas mindste land. Surinam har et indbyggertal på 558.368, hvoraf størstedelen bor langs nordkysten i og omkring landets hovedstad Paramaribo.[1] Paramaribo er også landets største by.
Det nuværende Surinam var længe hjemsted for adskillige indfødte stammer. Europæerne kæmpede om området før det omsider kom under nederlandsk herredømme i slutningen af det 17. århundrede. I 1954 blev Surinam ophøjet fra koloni til et af Kongeriget Nederlandenes tre konstituerende lande. Den 25. november 1975 forlod Surinam det nederlandske kongerige og blev en uafhængig stat. Landet har dog fortsat tætte økonomiske, diplomatiske og kulturelle forbindelser til Nederlandene. Surinams indfødte stammer har været tiltagende aktive i kampen for flere landrettigheder.
Surinam anses for at være et caribisk land, og det er således medlem af Caribbean Community (CARICOM). Selvom nederlandsk er landets officielle sprog, taler mange surinamere det kreoloske sranan tongo-sprog, der i vid udstrækning bruges som et lingua franca.[2] Surinam er det eneste land uden for Europa, hvor størstedelen af befolkningen taler nederlandsk. Surinamerne er en af de etnisk, men også religiøst og sprogligt mest sammensatte befolkningsgrupper i verden.
Indholdsfortegnelse
Historie[redigér | redigér wikikode]

Før europæerne kom til landet, boede en række indianere i området; først og fremmest arawakere og caribere. Surinams kyst blev først opdaget af europæere i 1498 af Christoffer Columbus, og i 1593 kom området officielt under spansk herredømme, uden at Spanien oprettede kolonier der. En række nederlandske handelsstationer blev oprettet langs kysten fra og med 1616, og i 1667 blev kolonien Hollandsk Guyana oprettet. Fra 1951 fik kolonien stadig mere selvstyre, og 15. december 1955 blev landet en autonom del af Holland. Surinam blev selvstændig 25. november 1975.
Politik[redigér | redigér wikikode]

Surinam er et demokrati, som bygger på landets grundlov fra 1987. Den lovgivende myndighed kaldes Nationalforsamlingen og har 51 medlemmer. Disse vælges hvert femte år.
Nationalforsamlingen vælger leder for den udøvende myndighed, præsidenten, ved at der vælges en kandidat, som har to tredjedels flertal. Hvis nationalforsamlingen ikke kommer frem til en kandidat med et sådant flertal, vælges præsidenten af Folkeforsamlingen. Folkeforsamlingen består af 289 regionale repræsentanter.
Surinam er et fuldt og deltagende medlem i CARICOM (Caribisk fællesskab og fællesmarked).
Surinam er også medlem af FN.
Geografi[redigér | redigér wikikode]

Surinams hovedstad og største by er Paramaribo. Landet har en befolkning på 289.000 indbyggere(1997). Nickerie, Albina og Moengo er andre større byer, der kan nævnes.
Landet kan groft inddeles i to geografiske dele. Den nordlige består hovedsageligt af dyrket jord, og det er her, størstedelen af befolkningen bor. Den sydlige er dels savanner, dels regnskov. Da landet ligger nær ækvator, er klimaet tropisk, og temperaturen varierer kun lidt gennem året. Der er to regntider: fra december til starten af februar; og fra slutningen af april og til midten af august.
Distrikter[redigér | redigér wikikode]
Surinam er inddelt i 10 distrikter:
Økonomi[redigér | redigér wikikode]

Surinams økonomi domineres af bauxitindustrien, som udgør mere end 15% af landets samlede BNP og næsten 70% af eksportindtægterne. Den næstvigtigste eksportvare er sukker. De vigtigste eksportlande er Holland og USA samt caribiske lande. Der findes også olie- og guldreserver i landet.
Omtrent en fjerdedel af Surinams befolkning arbejder inden for landbrugssektoren.
Økonomiske nøgletal | Værdi | % af BNP | År, kilde |
---|---|---|---|
BNP | 1,6 mrd US$ | 2006, Verdensbanken | |
BNP (vekst) (Verdensbanken) | 5,10 % | 2005, UNDP Database | |
Industriproduktion | 1,4 % | 2006, UN Statistics | |
Konsumpriser | 11,4 % | 2006, UN Statistics | |
Arbejdsløshed | 14,0 % | 1999, UN Statistics | |
Handelsbalance | -0,13 mrd US$ | 2005, UNDP Database | |
Betalingsbalance | -0,14 mrd US$ | 2005, UNDP Database | |
Udviklingshjælp | 0,04 mrd US$ | 2005, UNDP Database | |
BNP per indb | 1.342 US$ | 2005, UNDP Database |
Demografi[redigér | redigér wikikode]

Etnisk sammensætning:
- indere 37%
- Kreoler 31%
- Javanesere 15%.
Desuden et mindre antal indianere og maroner.
Religion:
Hertil kommer mindre grupper med indiansk eller afro-caribisk religion.
I Surinam er det officielle sprog nederlandsk, men der tales også sranan tongo og forskellige stammedialekter.
Kultur[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]
- ^ "World Population Prospects: The 2017 Revision." FN. Hentet 10. september 2017.
- ^ "Suriname."The World Factbook. 2010. Central Intelligene Agency. Hentet 4. august 2013.
Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]
|
|
|
|