Surinam

Republikken Surinam Republiek Suriname
Flag
Motto: Justitia, Pietas, Fides Latin: Retfærdighed, Fromhed, Loyalitet
Nationalmelodi: God zij met ons Suriname
Hovedstad og største by	Paramaribo 5°52′N 55°10′W
Officielle sprog	Nederlandsk
Regeringsform	Republik
- Præsident	Dési Bouterse
Uafhængighed
-  • Anerkendt	Fra Holland 25. november 1975
Areal
- Total	163.270 km2  (nr. 90)
- Vand (%)	1,1%
Indbyggertal
- Anslået 2005	438.144 (nr. 164)
- Tæthed	2,7/km2  (nr. 190)
BNP (nominelt)	Anslået 2005
- Total	1,14 mia. USD (nr. 155)
- Pr. indbygger	4.300 USD (nr. 105)
Valuta	Surinam dollar (SRD)
Tidszone	(UTC-3)
- Sommer (DST)	(UTC-3)
Kendings- bogstaver (bil)	SME
Luftfartøjs- registreringskode	PZ
Internetdomæne	.sr
Telefonkode	+597
ISO 3166-kode	SR, SUR, 740

Surinam, officielt Republikken Surinam (nederlandsk: Republiek Suriname), er et land i det nordøstlige Sydamerika. Det grænser op til Fransk Guyana i øst, Guyana i vest og Brasilien i syd. Surinam er med sine 165.000 km² Sydamerikas mindste land. Surinam har et indbyggertal på 558.368, hvoraf størstedelen bor langs nordkysten i og omkring landets hovedstad Paramaribo. Paramaribo er også landets største by.

Det nuværende Surinam var længe hjemsted for adskillige indfødte stammer. Europæerne kæmpede om området før det omsider kom under nederlandsk herredømme i slutningen af det 17. århundrede. I 1954 blev Surinam ophøjet fra koloni til et af Kongeriget Nederlandenes tre konstituerende lande. Den 25. november 1975 forlod Surinam det nederlandske kongerige og blev en uafhængig stat. Landet har dog fortsat tætte økonomiske, diplomatiske og kulturelle forbindelser til Nederlandene. Surinams indfødte stammer har været tiltagende aktive i kampen for flere landrettigheder.

Surinam anses for at være et caribisk land, og det er således medlem af Caribbean Community (CARICOM). Selvom nederlandsk er landets officielle sprog, taler mange surinamere det kreoloske sranan tongo-sprog, der i vid udstrækning bruges som et lingua franca. Surinam er det eneste land uden for Europa, hvor størstedelen af befolkningen taler nederlandsk. Surinamerne er en af de etnisk, men også religiøst og sprogligt mest sammensatte befolkningsgrupper i verden. 

Historie

Uddybende artikel: Surinams historie

Før europæerne kom til landet, boede en række indianere i området; først og fremmest arawakere og caribere. Surinams kyst blev først opdaget af europæere i 1498 af Christoffer Colombus, og i 1593 kom området officielt under spansk herredømme, uden at Spanien oprettede kolonier der. En række nederlandske handelsstationer blev oprettet langs kysten fra og med 1616, og i 1667 blev kolonien Hollandsk Guyana oprettet. Fra 1951 fik kolonien stadig mere selvstyre, og 15. december 1955 blev landet en autonom del af Holland. Surinam blev selvstændig 25. november 1975.

Politik

Uddybende artikel: Surinams politik

Surinam er et demokrati, som bygger på landets grundlov fra 1987. Den lovgivende myndighed kaldes Nationalforsamlingen og har 51 medlemmer. Disse vælges hvert femte år.

Nationalforsamlingen vælger leder for den udøvende myndighed, præsidenten, ved at der vælges en kandidat, som har to tredjedels flertal. Hvis nationalforsamlingen ikke kommer frem til en kandidat med et sådant flertal, vælges præsidenten af Folkeforsamlingen. Folkeforsamlingen består af 289 regionale repræsentanter.

Surinam er et fuldt og deltagende medlem i CARICOM (Caribisk fællesskab og fællesmarked).

Surinam er også medlem af FN.

Geografi

Uddybende artikel: Surinams geografi

Surinams hovedstad og største by er Paramaribo. Landet har en befolkning på 289.000 indbyggere(1997). Nickerie, Albina og Moengo er andre større byer, der kan nævnes.

Landet kan groft inddeles i to geografiske dele. Den nordlige består hovedsageligt af dyrket jord, og det er her, størstedelen af befolkningen bor. Den sydlige er dels savanner, dels regnskov. Da landet ligger nær ækvator, er klimaet tropisk, og temperaturen varierer kun lidt gennem året. Der er to regntider: fra december til starten af februar; og fra slutningen af april og til midten af august.

Distrikter

Surinam er inddelt i 10 distrikter:

Brokopondo Commewijne Coronie Marowijne Nickerie

Para Paramaribo Saramacca Sipaliwini Wanica

Økonomi

Uddybende artikel: Surinams økonomi

Surinams økonomi domineres af bauxitindustrien, som udgør mere end 15% af landets samlede BNP og næsten 70% af eksportindtægterne. Den næstvigtigste eksportvare er sukker. De vigtigste eksportlande er Holland og USA samt caribiske lande. Der findes også olie- og guldreserver i landet.

Omtrent en fjerdedel af Surinams befolkning arbejder inden for landbrugssektoren.

Økonomiske nøgletal	Værdi	% af BNP	År, kilde
BNP	1,6 mrd US$		2006, Verdensbanken
BNP (vekst) (Verdensbanken)	5,10 %		2005, UNDP Database
Industriproduktion	1,4 %		2006, UN Statistics
Konsumpriser	11,4 %		2006, UN Statistics
Arbejdsløshed	14,0 %		1999, UN Statistics
Handelsbalance	-0,13 mrd US$		2005, UNDP Database
Betalingsbalance	-0,14 mrd US$		2005, UNDP Database
Udviklingshjælp	0,04 mrd US$		2005, UNDP Database
BNP per indb	1.342 US$		2005, UNDP Database

Demografi

Uddybende artikel: Surinams demografi

Etnisk sammensætning:

• indere 37%
• Kreoler 31%
• Javanesere 15%.

Desuden et mindre antal indianere og maroner.

Religion:

• Kristne 48%
• Hinduer 27%
• Muslimer 20%.

Hertil kommer mindre grupper med indiansk eller afro-caribisk religion.

I Surinam er det officielle sprog nederlandsk, men der tales også sranan tongo og forskellige stammedialekter.

Kultur

Uddybende artikel: Surinams kultur

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Surinam