Bogø

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Denne artikel omhandler øen Bogø i Storstrømmen. Opslagsordet har også en anden betydning, se Bogø (flertydig).
Bogø
Bogø

Bogøfærgen 'Ida'
Overblik
Land Danmark Danmark
Borgmester Knud Larsen
Region Region Sjælland
Kommune Vordingborg Kommune
Postnr. 4793 Bogø By
Demografi
Bogø By 869 (2012)
Bogø 1.135 (2011)
 - Areal 13,07 km²
 - Befolknings­tæthed 86,84 pr. km²
Andet
Tidszone GMT+1
Højde m.o.h. 24 m
Oversigtskort
Bogø ligger i Møn
Bogø
Bogø
Bogøs beliggenhed i Region Sjælland

Bogø er en ø i Storstrømmen mellem Sjælland og Falster. Øen er forbundet med Farø og Møn med to dæmninger, samt Sjælland og Falster via Farøbroerne.

Bogø Kirke
Bogø Mølle

Byen

Øens eneste egentlige by er Bogø By, der ligger højt på øen, og landsbygaden følger denne højderyg fra Bogø Kirke højest i nord, til havnen lavt i syd. Fra hovedgaden falder sidevejene ned til hver sin side og underlægger sig hovedgadens bebyggelse. Den ældre bykerne ligger omkranset af træbeplantning og har en sluttet karakter, mens nybyen, efter møllen, har en mere åben karakter med udsigt til Stubbekøbing, som også var den by, som skipper- og søfartsbyen Bogø oprindeligt var knyttet til.

Herudover rummer hovedgaden de tidstypiske huse og landsbyelementer, som hører bondelandsbyen og oplandsbyen til. Gadenettet i den nordligste del af byen, Gammelby, følger således de stjerneinddelte jorders opdelingsstruktur nord for byen og vidner om tiden før udflytningen. Sporene fortsætter ud i markerne, der inddeles af levende hegn, hjulspor og veje.

Præstegården afslutter hovedgaden i nord, omgivet af en forplads med to træer og udsigt til farvandet nord for Bogø, samt kirke og kirkegård bag kirkegårdsmuren.

En yngre bydel fletter sig ind imellem havnen og den ældste bykerne og afspejler byen som oplandsby med forsamlingshus, kro, bank, brugs, avisredaktion og øvrige funktioner, f.eks. el-værk. Området omkring Bogø Kostskoles hovedbygning er domineret af høje træer, der giver en helt særlig stemning mellem de herregårdslignende bygninger. Denne fortætning, efterfulgt af det åbne område med møllen, markerer rumligt overgangen mellem ældre- og ny by.

Havnen

Havnen, som består af små fiskerhytter, huse og opkørselsrampe i forbindelse med overfarten til Stubbekøbing, de statelige kaptajnsvillaer og mindre skipperhuse – nogle med skibsnavne på facaderne – og ikke mindst navigationsskolen, udgør de væsentligste spor af Bogø som søfartsø. Kaptajnsvillaerne er typisk grundmurede huse fra omkring århundredskiftet 1900 med pudsdetaljer, store karnapper og frontkviste, pudsudsmykkede gavle og gesimser. Denne rige deltaljering tilskrives forbindelsen til søen: kaptajnsvillaerne skulle have udsyn og pondus.

Karakteren af søfarts-/skipperby bæres af kaptajnsvillaerne, småbåde i forhaver og på pladser foran husene, navigationsskolen samt udsigten til kysten i nord og til havn, sund og Stubbekøbing i syd.

Fra Havnen på Bogø er der færgeforbindelse til Stubbekøbing med træfærgen Ida, som er bygget i 1959. Overfarten tager 12 min.

Bogøs historie

I 1769 købte Bogøs beboere øen af kongen for 18.456 rigsdaler. Ved at smide ekstra 61 rigsdaler i posen, fik de også møllen med i købet.

Se også

Kilder / eksterne henvisninger


Litteratur om Bogø

Poster fra bibliotek.dk:

Bøger

  • Bogø År 2000. 100 års handel og håndværk på Bogø, 2000.
  • Poul Sørensen: Bogø Bryggeri og Fejø Bryggeri, 2000. 20 blade, illustreret.
  • Holger Schmidt: Postkort fra Bogø, 1996. 62 sider, illustreret i farver.
  • Erland Kristensen: Pastoratsarkiver: Møn og Bogø, Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, 1988. 89 sider (ISBN 87-7472-092-9).
  • A.P. Andersen: Bogø Sparekasse 1873-1923, 1923, 31 s.
  • Bogø Nagivationsskole 1866-1916, 1916, 29 s., illustreret.
  • Bogø Sømandsforening 1863-1913, 1913, 15 s.
  • Beretning om Bogø Navigationsskole: Bogø, den 3. Januar 1885, Bogø Navigationsskole, 1885, 15 s., illustreret.

Tidsskriftartikler

  • Klaus Ebbesen: Offer til de døde i Årbog / Historisk Samfund for Præstø Amt, 1980/81, s. 47-59.
  • August F. Schmidt: Bogø Bylov i Årbog / Historisk Samfund for Præstø Amt, Ny Række, bd. 2, 1943, s. 27-35.
  • A.P. Andersen: Fortegnelse over præsterne paa Bogø fra 1584 til vore dage i Historisk Samfund for Præstø Amt, 12, 1923, s. 128-132.