Barsø

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Barsø (Syddanmark)
Barsø
Barsø
Barsøs beliggenhed
Barsøfærgen
Vejene på Barsø er ikke asfalteret
Bakkelandskab
Idyllisk hus

Barsø (tysk: Barsö) er en 226 ha stor dansk ø, ud for Genner Fjord og syd for Diernæs Bugt i Lillebælt ca. 11 km nordøst for Aabenraa. Øen ligger ca. 2,75 km fra fastlandet ud for Løjt Land Øens navn Barsø stammer formodentlig fra det oldnordiske ord Bars, der betyder ubeskyttet ryg.

Barsø har et areal på 2,7 km² og der bor 22 beboere på øen (2010). De syv landbrugsejendomme, der fortsat eksisterer på Barsø er gamle slægtsgårde som ligger jævnt fordelt i det bakkede landskab. De drives overvejende med kornavl og fritgående kvæghold.

I mange år var den eneste forbindelse en mindre båd, som senere blev afløst af den ombyggede postbåd "Nordstjernen" som var i drift fra 1972 til 1980, hvor den blev afløst af den på Aabenraa Værft nybyggede "Barsøfærgen", der i 2002 blev forlænget med tre meter, så det i dag er muligt at tage landbrugsmaskiner, personbiler og en lille mælketankvogn med. Færgen, der har plads til 24 passagerer, sejler den 15 minutter lange tur fra Barsø Landing nær Løjt Kirkeby til Barsø 5-8 gange dagligt.

Skolen[redigér | redigér wikikode]

Inden øen fik sin første skole i 1856, blev der holdt skolestue på en af gårdene, og undervisningen blev indtil 1800 varetaget af en stor skoledreng fra fastlandet. Den første seminarieuddannede lærer kom til Barsø i 1836. Skolen som stadig ligger på Barsø Bygade 59 blev i 1925 afløst af en ny skole på Barsø Bygade 50. 1968 blev den nedlagt, og øens børn går nu i skole på fastlandet.

Natur[redigér | redigér wikikode]

Øen er kendt for sit geologisk markante landskab med morænebakker og høje skrænter. Højeste punkt er Gyldenbjerg (39 m) på den nordvestlige del af øen. Der er ingen skov, men mange levende hegn med et rigt fugleliv, asketræer, vilde brombærranker, vilde stikkelsbær, slåen og hyld. Af andre planter er der f.eks, vild gulerod, kodriver, vild påskelilje og dansk Arum med de karakteristiske røde bær.

1998 udsatte man fire rådyr ( 1 buk og 3 råer) som siden er blevet til en større bestand. Ellers er det af dyreliv på øen kun ræv, hare, mosegris, muldvarp, pindsvin, mus og strandtudse. I farvandet omkring Barsø er der af og til marsvin og på stranden kan man være heldig at observere sæler

Historie[redigér | redigér wikikode]

Fund fra jægerstenalderen viser at øen har været beboet for mindst 6.000 år siden. I 1982 bjergede man en 3,70 meter lang og 60 centimeter bred træstamme-båd fra vikingetiden, som i dag er udstillet på Haderslev Museum. Træstammen som båden er lavet af er fældet i år 1040.

Barsø havde før i tiden en rig søfartstradition og øens gårde kunne være store, og bønderne velhavende i det frodige, rige område.

Alle 7 gårde på Barsø er gamle slægtsgårde, Før i tiden var der 11 gårde på øen. En af dem – Strandgården er genopbygget på Frilandsmuseet i Sorgenfri ved København. Gården er gammeldags indrettet i forhold til tidssnittet for indretningen midt i 1800-tallet.

I 1855 fik øen sin egen stubmølle på Møllebakken. Før den tid måtte man ro kornet over til Dybvig på fastlandet og videre derfra med hestevogn til Rundemølle. I 1863 blev møllen solgt og revet ned og bønderne var igen nødsaget til at fragte kornet til fastlandet.

Fra 1864 til 1920 blev øen ligesom resten af Sønderjylland en del af Tyskland.

I 1892 stiftede bønderne et andelsselskab og byggede en ny mølle, der blev nedlagt 1936.

1854 fik øen sin egen smed som ophørte i 1890. Derefter byggede øens landmænd en smedje ved Møllebakken og en smed kom over fra fastlandet når det var nødvendigt, men 1940 blev den nedlagt.

1920 fik øen telefon. Øens elekticitet blev produceret af generatorer på de enkelte gårde indtil 1957, hvor der blev der lagt et søkabel fra fastlandet til øen.

Mejeriet blev bygget i 1932 og var i drift til 1952. Fra 1972 blev mælken sejlet over med færgen Nordstjernen i mælkejunger. I nutiden kommer der en tankbil over med færgen hver anden dag og henter øens mælk.

Sagn[redigér | redigér wikikode]

Et sagn fortæller, at vikingehøvdingen Bars, byggede sin borg ved Varbjerg, og at det var ham, der gav øen navn. Et andet sagn fortæller at kæmpen Bars som boede i Barsmark på Løjt Land, en dag ville til Fyn. Han havde kun taget et par skridt ud i havet da han mærkede en klump jord i den ene træsko. Han tømte træskoen ud og fortsatte. Den klumpjord blev senere benævnt Bars Ø

I midten af 1300-tallet hærgede Den sorte død, på Løjt Land. Sagnet fortæller at munke fra Løjt Kloster på Løjt Land søgte tilflugt på Barsø, mens pesten hærgede. De slog sig ned i det område der i dag hedder Munkedal.

Gamle overleveringer beretter om at polske lejetropper der under Svenskekrigene i isvinteren 1659 gik over isen fra Fyn, gik i land på Barsø, hvor de kom i slagsmål med øboerne. Slaget stod i det område på den nordlige del af øen der i dag kaldes Polakager.

Turisme[redigér | redigér wikikode]

Ved siden af færgelejet ligger der en lile lystbådehavn, offentlige toiletter, containere til affald og flasker, sommerkiosk, en naturudstilling og Sct. Georgs Gildernes hus der omkring 1920 blev bygget som hotel. I nutiden udlejes huset til fester og lejrskoler.

De fleste besøgende er endagsturister, men der er flere overnatningsmuligheder, foruden spejderhuset er der to ferielejligheder og bed & breakfast.

Ca. en kilometer fra færgelejet på øens sydlige overdrev, Søndermaj, er der en primitiv lejrplads med toilet, drikkevand og affaldsplads.

En gård midt på øen har i en sidebygning etableret et lille ø-museum. På en gård i nærheden er et nedlagt landbrug indrettet til ferielejligheder.

Via veje og stier er der adgang til alle øens naturområder og vil man øen rundt langs stranden, er det en vandretur på 7 km.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 55° 7′ 0″ N, 9° 34′ 0″ Ø