Femø

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Femø (Danmark)
Femø
Femø
Femøs beliggenhed

Femø er en ø i Smålandsfarvandet nord for Lolland. Øen er en del af Lolland Kommune.

  • Areal: 11,38 km².
  • Indbyggere: 144 (1. oktober 2006)
  • Højeste punkt: Issemosebjerg, 22 m over havets overflade.

Femø er med sit bakkede morænelandskab den mest kuperede af øerne i Smålandsfarvandet, og rummer med sine mange pilehegn og snoede veje mange naturoplevelser. Flere af øens offentlige stier er i 2013 blevet renoverede og giver rige muligheder for cykel- og spadsereture. Øen er delt i to af et meget lavtliggende inddæmmet område, Bækkenet, der delvist ligger under havets overflade. Fra øens vestside kan man se Storebæltsbroens pyloner, 53 km. væk. Fra nordspidsen kan man se den gamle storstrømsbro, 30 km. væk.

De to byer på Femø hedder Nørreby og Sønderby, og de mange gamle huse og et virvar af små stier er et af øens særkender. De to byer er stjerneudskiftede, og de mange levende pilehegn i skellene langs markerne er karakteristisk for Femø. Tidligere var frugtavl sammen med landbrug en vigtig beskæftigelse på øen, men i dag er landbrug det klart vigtigste erhverv, og hovedafgrøderne er korn og sukkerroer. Derudover er der lidt vinavl.

Femø er nok mest kendt for den årlige kvindelejr, der har været afholdt på øen siden 1971, og for Femø Jazzfestival, der løber af stablen i starten af august. Desuden er der et godt beliggende sommerhusområde, kaldet udstykningen, på øens østside.

Der er færgeforbindelse til Femø fra Kragenæs på Lolland. Turen tager 50 minutter.

Desuden er der en landingsbane for små fly, ved siden af Femø Kro. Det anbefales at kontakte kroværten, før man planlægger at lande på øen.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Fund fra stenalderen og bronzealderen på Femø viser, at der har været beboelse på øen siden oldtiden.

Inden kirken blev opført var man nødt til at sejle til Fejø for at gå i kirke. I 1500-tallet blev Femø Kirke bygget, og Femø blev et selvstændigt sogn i 1527. Øen led under plyndringer i forbindelse med forskellige krige i 1600-tallet, og efter en Svenskekrig i 1660 måtte Femøboerne have hjælp fra Nykøbing og Stubbekøbing for at undgå massiv hungersnød.

Femø er blevet kraftigt affolket i løbet af 1900-tallet. I 1901 havde øen over 700 beboere, men i 2004 var dette tal faldet til under 150. Øens skole lukkede i 1998 på grund af mangel på elever, og Brugsen lukkede også i 1998.

Efter renovering af havnen (2005-2006) fremstår den nu (oktober 2006) med glimrende faciliteter for sejlerne i form af toilet- vaske- og køkkenfaciliteter i en nyopført bygning. Molerne er blevet fornyet og kan holde mange år fremover. Der er nu en lille dagligvarebutik, kaldet Havnehøkeren, på havnen. Halvdelen af samme bygning benyttes i vintersæsonen til kulturliv.

Uro pga. posten[redigér | redigér wikikode]

Først (i 2007) blev øens postnummer nedlagt, så blev postkontoret lukket, og primo 2009 skal borgerne selv hente og betale alle pakker sendt som postopkrævning på nærmeste posthus, som ligger 22 km. væk.

2009 byder på flere postforringelser for øboerne, for da kan indbetaling via girokort kun foregå på et posthus, ligesom frimærker kun kan købes på posthuset, eller over internettet.

Da Femø-boerne fik det af vide i februar 2008, fór de i blækhuset og graverede frimærker, i protest over at man, hvis man ikke havde internet, skulle tage 22 kilometer væk for at hente frimærker.

"Da det statsejede danske postvæsen med disse spareforanstaltninger åbenbart har erklæret Femø for PostDanmark-frit område, føler vi os desværre nødsagede til at udstede vores eget frimærke. Det vil nemlig spare de mange femøboere, der ikke har adgang til nettet, for den lange tur til fastlandet, hver gang de er løbet tør for porto til frankering af breve og pakker," siger Ole Willersted fra Femø.

Femø deler i dag postnummeret 4930 med Maribo, men står det til øens beboere, skal det gamle postnummer, 4945, i brug igen.

"Det vil ikke alene give os vores identitet tilbage, men også gøre vores ø langt mere synlig i offentlighedens bevidsthed," siger Ole Willersted.

Og som kronen på værket ønsker øboerne at indføre deres egen møntfod, Ø-uro'en.

"Det vil skabe ekstra arbejdspladser og sikre os penge i kassen, når sommerens mange feriegæster skal have vekslet deres danske kroner om til Femøs nye valuta – mod betaling af et passende gebyr," lyder begrundelsen fra Ole Willersted.


Kilder/eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 54° 58′ N, 11° 32′ Ø