Gallerkrigene

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Gallerkrigene
Cæsars kampagner i Gallien
Cæsars kampagner i Gallien
Dato 58 f.v.t.51 f.v.t.
Sted Gallien, Germanien & Britannien
Resultat Romersk sejr
Territoriale
ændringer
Romerriget annekterer størstedelen af Gallien
Parter
Spqrstone.jpg Romerriget Forskellige galliske stammer
Ledere
Julius Cæsar
Titus Labienus,
Marcus Antonius,
Quintus Cicero,
Publius Crassus
Vercingetorix,
Ambiorix & Commius

Gallerkrigene var en serie sammenstød mellem Den romerske republik og Gallien i det sidste århundrede f. Kr. Krigene kulminerede med slaget ved Alesia i 52 f.Kr., som førte til at hele Gallien (dagens Frankrig) blev en romersk provins. Krigene er beskrevet i Julius Cæsars berømte biografi, Commentarii de Bello Gallico.

Selv om Cæsar beskrev disse krige som et defensivt tiltag mod en ekstern trussel, er de fleste moderne historikere enige om at krigene blev udkæmpet for at underbygge Cæsars politiske position, og for at erstatte hans store gæld. Flere gange gik han til angreb på galliske stammer som ikke var en trussel mod romerske interesser.

Gallerkrigene kan groft set inddeles i tre faser: Romersk indblanding i interne galliske konflikter (58 f.Kr.57 f.Kr.); forfølgelser af anti-romerske styrker (56 f.Kr.55 f.Kr.); og konsolideringsfasen (54 f.Kr.51 f.Kr.), hvor romerne bekæmpede flere galliske oprør.

Historie Stub
Denne historieartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.