Triumvirat

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Rmn-military-header.svg

Romerske kongerige
753 f.Kr.509 f.Kr.
Romerske republik
509 f.Kr.27 f.Kr.
Romerriget
27 f.Kr.1453

Principatet
Vestromerske rige
Dominatet
Byzantinske Rige
Almindelige magistrater
Consul
Proconsul
Praetor
Propraetor
Censor
Folketribun
Ædil
Kvæstor
Særlige magistrater
Diktator
Kavalleriets mester
Militære tribuner
Interrex
Decemvir
Triumvir
Titler og æresbevisninger
Romersk kejser
Augustus
Cæsar
Præfekt
Tetrarkiet
Dux
Magister militum
Princeps senatus
Pontifex maximus
Roms præfekt
Imperator
Legat
Liktor
Institutioner og love
Roms forfatning
Det romerske Senat
Folkeforsamlingen
Magistrat
Cursus honorum
Auctoritas
Romerret
Mos majorum
Romersk borger
Imperium
Potestas
Del af historieportalen

Triumvirat er et latinsk udtryk, der betyder et forbund af tre mænd (vir = mand). I historien først og fremmest brugt om to vigtige sammenslutninger i den romerske republiks sidste århundrede: det første triumvirat i 60 f.Kr. det andet triumvirat i 43 f.Kr..

Første triumvirat[redigér | redigér wikikode]

Første triumvirat blev indgået i 60 f.Kr. af Julius Cæsar, Pompejus og Crassus. De tre havde det til fælles, at deres politiske liv blev forstyrret af Cato, Bibulus og Cicero.

Trimuviratet var ganske uofficielt, og målet var at sikre, at de alle tre kunne blive konsuler. Cæsar blev konsul i 59 f.Kr. og Pompejus og Crassus i 55 f.Kr.. Triumviratet sikrede også, at Cæsar kunne få den lukrative provins Gallien som prokonsulat efter endt embedstid.

For at besegle triumviratet blev Pompejus gift med Cæsars datter Julia. Hun døde i barselsseng i 54 f.Kr., og da Crassus døde året efter, gik triumviratet i opløsning, og Pompejus og Cæsar endte som fjender.

Andet triumvirat[redigér | redigér wikikode]

Andet triumvirat blev indgået i 43 f.Kr. af Octavian (Augustus), Marcus Antonius og Lepidus. Dette triumvirat var et forbund mellem Julius Cæsars mægtigste arvtagere af riget. Octavian fik vesten (Spanien, Gallien og Italien), Marcus Antonius fik østen (Lilleasien, Grækenland og Egypten) og Lepidus blev spist af med Africa. Aftalen blev ratificeret ved en lov.

Octavian blev hurtigt meget magtfuld og fik sat Lepidus ud af spillet, ligesom Pompejus' søn Sextus Pompejus, der drev sørøveri fra Sicilien blev overvundet af Agrippa.

Derefter udbrød der borgerkrig mellem Octavian og Marcus Antonius. Den endte med, at Octavian kunne udråbe sig som princeps (kejser) med navnet Augustus.