Leni Riefenstahl

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Leni Riefenstahl
Fulde navn Berta Helene Amalie Riefenstahl
Født 22. august 1902
Berlin, Tyske Kejserrige
Død 8. september 2003 (101 år)
Pöcking, Tyskland
Aktive år 1925 – 1954, 2002
:
Ægtefælle(r) Peter Jacob (1944-1946)
Horst Kettner (1968-2003)
Beskæftigelse Skuespiller, filminstruktør, filmfotograf

Berta Helene Amalie Riefenstahl, eller blot Leni Riefenstahl, (22. august 19028. september 2003) var en tysk skuespillerinde, danserinde, filmfotograf og -instruktør, berømmet for sin æstetiske sans. Hun blev især berømt for sit kontroversielle arbejde som Hitlers chefinstruktør, som bl.a. lavede den meget berømte og imponerende propagandafilm Triumph des Willens. Hendes karriere sluttede brat efter 2. verdenskrig, fordi hendes arbejde for nazisterne og hendes nære venskab med Adolf Hitler og Joseph Goebbels var kompromitterende. Hun blev ikke kendt skyldig i krigsforbrydelser.

Trods hendes kontroversielle baggrund beundres hun som en pioner inden for udviklingen af den filmiske æstetik. Selv om propagandaen i hendes film er kontroversiel, bliver hendes filmkunst alligevel betragtet som enestående, og hun beundres især for den måde, hun skildrer den menneskelige, til tider nøgne krop.

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Fra danser til propagandafilminstruktør[redigér | redigér wikikode]

Leni Riefenstahl sammen med Heinrich Himmler i Nürnberg (1934)

Efter at have opgivet dansekarrieren pga. et skadet knæ, forsøgte hun sig med stort held som skuespillerinde. Især i stumfilm blev hun til filmstjerne i det meget blomstrende tyske filmmiljø under Weimarrepublikken. I 1932 fik hun chancen for selv at stå bag kameraet, hvor hun kunne udvikle sit talent inden for fiktionsfilm med filmen Das Blaue Licht. Filmen blev en stor succes og vandt bl.a. sølvmedalje ved filmfestivalen i Venedig. Hun blev nu fejret nationalt for sin første filmproduktion. Allerede på dette tidspunkt begyndte Adolf Hitler at fatte interesse for den lovende instruktør med åbenlyst talent for filminscenering.

Ved et af nazisterne arrangeret massemøde hørte Leni Riefenstahl i februar 1932 Adolf Hitler holde en af sine folkeforførende taler, og hun var med det samme fascineret af den kraft og vilje, han lagde for dagen, nok mest ud fra et kunsterisk synspunkt, for særligt politisk interesseret blev hun aldrig. Det kom til brevveksling mellem de to, og kort tid efter opnåede Leni Riefenstahl sin 13-årige karrieres højdepunkt som rigsfilminstruktør for Tyskland.

Filmene om de store partisamlinger – Sieg des Glaubens, Triumph des Willens[redigér | redigér wikikode]

I august 1933 blev hun tilbudt at lave en propagandafilm om den femte partisamling i Nürnberg. "Der Sieg des Glaubens" (Troens sejr) fik premiere i december 1933, men blev pga. Röhm-kuppet taget af plakaten kort efter. SA havde spillet en stor rolle i denne film.Kuppet afstedkom at de vigtigste SA-ledere (gruppenführer og obengruppenführer laget) blev skudt. Herefter eksisterede dog SA fortsat, men havde stort set udspillet sin gamle rolle og var blevet betydningsløs. Fører for det "nye" SA blev Viktor Lutze. "Der Sieg des Glaubens" var ikke så god som hendes senere produktioner og de nazistiske afdelinger var heller ikke så øvede, som de senere blev. Filmen blev til en slags prøveklud for både Riefenstahl og for den nazistiske organisation.

Gennem venskabet med den radikale antisemit Julius Streicher kunne hun i 1934 slippe for en gæld, hun havde til en tidligere medproducent af jødisk afstamning.

Hun fik nu også tilbuddet om at lave en film om rigspartiets sjette samling. Denne gang var hun bedre forberedt, og filmen blev et bevis på hendes evner. "Triumph des Willens" (Viljens triumf) er en af de mest veludførte propagandaproduktioner nogensinde. Efter i syv måneder at have klippet og redigeret de hundrede timers råmateriale, hvor hun ofte benyttede helt nye og selvopfundne teknikker, fik den fire timer lange film i marts 1935 premiere i Ufa-Palast i Berlin med føreren som tilskuer. Ud over en perfektionistisk koreografi af de nazistiske partisoldater fik Leni Riefenstahl ved hjælp af filmiske virkemidler føreren til ikke bare at virke fysisk stor, men også til at fylde på en mere subtil og snedig måde. Føreren er overalt uden at trænge sig alt for meget på, og hele tiden er han omgivet af trofaste, loyale, uniformerede soldater, alle sammen uden nogen form for individualitet, men blot del af en større masse underlagt førerens nådige og alfaderlige beskyttelse og vilje. Selviscenesættelsen af partiet NSDAP bliver i denne film perfekt udført, og publikum begejstres.

Filmene om OL i 1936[redigér | redigér wikikode]

Leni Riefenstahl under optagelserne til OL-filmen Olympia i 1936.

De olympiske lege i Berlin i 1936 var en fremragende mulighed for det unge Tyskland til at promovere sig selv. I disse film skulle Leni Riefenstahl nu prøve en ny form for filmgenre, hvor hun ikke selv kunne instruere aktørerne. Prologen til disse Olympia-film er den berømte scene med ruinerne af Akropolis i Athen og overblændingen til de antikke græske statuer og deres smukke kroppe, som pludselig går over i en statue af en diskoskaster, for til sidst at ende i en levende, nøgen atlet, der udfører atletiske discipliner.

Pga. af hendes succes med Olympia-filmene håbede hun nu på at komme til at lave film også i Hollywood. Hun blev da også inviteret derover, men uheldigvis for hende faldt hendes tur til Metro-Goldwyn-Mayer lige præcis sammen med krystalnatten i november 1938. Amerikanerne var rystede over udviklingen i Tyskland, og hun boykottedes af alle indflydelsesrige personer. Hun nåede dog at møde både Walt Disney og Henry Ford.

Efterkrigstid[redigér | redigér wikikode]

Efter krigen blev Leni Riefenstahls fortsatte karriere bremset effektivt af hendes arbejde for Nazi-Tyskland. Ingen ville have noget at gøre med hende, og nogle af hendes film blev forbudt i Vesttyskland[Kilde mangler]. Hun blev stemplet som medløber under afnazificeringsprocessen umiddelbart efter krigen.

Hun formåede efterhånden at genoprette respekten om sin person, især gennem sit arbejde med afrikanske folkeslag, og nogle flotte film om disse gav hende lidt oprejsning.

Leni Riefenstahl døde i 2003 i en alder af 101 år.

Filmografi som instruktør[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]