Nordboerne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Nordboernes sejlruter
Hvalsey kirke, Qaqortukulooq ved Qaqortoq
Thjodhildes kirke ved Brattahlid, det nuværende Qassiarsuk.

Nordboerne kaldes de skandinaviske kvinder og mænd, der omkring år 1000 e.Kr. rejste til Grønland, og levede her indtil de forsvandt i 1400-tallet. Vor viden om nordboerne stammer dels fra skriftlige kilder, herunder de berømte islandske sagaer, dels fra et omfattende arkæologisk arbejde.

Nordboerne ankom til Grønland fra Island på initiativ af Erik den Røde i de sidste årtier af 900-årene, og bosatte hurtigt de frugtbare dalstrøg i bunden af fjordene. Bebyggelsen bestod igennem hele perioden overvejende af enkeltgårde. Gårdenes størrelse har været meget forskellig, og varieret fra meget store anlæg som Gardar og Brattahlid i Østerbygden og Sandnes i Vesterbygden, til meget små anlæg der ikke har været selvstændige enheder. Østerbygden var den første samling gårde beliggende ved det nuværende Tunulliarfik og Igaliku Fjorde. Derefter grundlagdes Vesterbygden i bunden af Godthåbsfjorden og den mindre Mellembygden der ligger ved det nuværende Ivigtut.

Nordboernes liv er genfortalt i nogle af de islandske sagaer. Der er også velbevarede samtidige optegnelser og nedskrevne kilder på pergament som f.eks. Vinlandskortet. Det var Adam af Bremen der i 1045 nedskrev nogle af de beretninger Nordboerne kunne fortælle. Den sidste nedskrevne vidnesbyrd der er om Nordboerne er fra et bryllup i 1408. På Grønland kan man se talrige ruiner bygget af Nordboerne, heriblandt Tiendelade, Gardar og Hvalsey Kirke.

Nordboerne kaldte deres bebyggelser i Grønland for hhv. Østerbygden og Vesterbygden. Østerbygden var den første og lå i sydvestgrønland i den nuværende Igaliku-fjord. Vesterbygden er en senere bosættelse længere oppe ad vestkysten, den lå i Godthåbsfjorden.

Nordboerne koloniserede store områder idet de indførte landbrug i løbet af den Middelalderlige varmeperiode. Nordboerne var med deres egne ord Landnamsmænd idet Landnam er at tage jord i besiddelse som landbrugsjord. De kom hovedsageligt fra Island men var regeret fra Norge og som andre vikinger på den tid var de delvist nyomvendte katolikker og delvist tilhængere af den mytologiske nordiske tro. Islændinge på den tid var delvist fra Norge og Shetlandsøerne.

Nordboerne kaldte eskimoer og indianere for Skrælinger. Der er både historier om fredelig sameksistens mellem dem men også vidnesbyrd om fjendtlighed.

Mysteriet om Nordboerne[redigér | redigér wikikode]

L'anse au Meadows er en rekonstruktion af det som man formoder var Nordboernes hjem i Canada

Man har ikke vidnesbyrd fra de skriftlige kilder om hvordan og hvorfor Nordboerne forsvandt fra deres bosættelser omkring 1500-tallet. Spørgsmålet er blevet et af de klassiske spørgsmål der må besvares gennem arkæologien. Vesterbygden der lå nordligst blev forladt før Østerbygden.

Poul Nørlund var en arkæolog der lavede Nordbo-udgravninger i 1921 fandt ud af at der kunne spores Nordboer op til det 15. århundrede.

For nylig er det konstateret at nordboerne gik fra i starten at leve ca. 20 % af fisk og sæl, hvilket er normalt for norske vikinger til at leve 80 % af fisk og sæl svarende til Inuit.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Hans Christian Gulløv, Claus Andreasen, Bjarne Grønnow, Jens Fog Jensen, Martin Appelt, Jette Arneborg og Joel Berglund: Grønlands forhistorie; 1. udgave, 2. oplag; Gyldendal, København 2005; ISBN 87-02-01724-5
  • Robert McGhee & Patricia D. Sutherland: "Arktisk kontakt" (Skalk 1983 nr. 3, s. 12-15)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]