1891 - Den første danske alderdomsforsorg ("Fattigdomsloven") gennemføres. Den sikrede alle over 60 år en "skønsmæssig alderdomsunderstøttelse". Man skulle dog opfylde en række værdighedsbetingelser for at kunne modtage understøttelsen. Allerede dengang var princippet, at understøttelsen skulle være stor nok til, at man kunne klare sig uden anden indtægt - modsat de fleste andre lande.
1941 - Danmarks gesandt i Washington, Henrik Kaufmann, underskriver "på kongens vegne" og med tilslutning fra landsfogederne i Grønland, en overenskomst med USA om forsvaret af Grønland. Den gav USA ret til at bygge militære anlæg i den daværende danske koloni.
1942 - Organisationen Frit Danmark oprettes på initiativ af blandt andet den konservative John Christmas Møller og kommunisten Aksel Larsen. Hensigten med Frit Danmark var at samle alle modstandere af den tyske besættelsesmagt under én front.
1945 - Efter opfordring fra frihedsbevægelsen holdes der to minutters stilhed for faldne modstandsfolk kl. 12.00. På Københavns Rådhusplads skyder Hipo-folk ind i mængden med automatvåben.
1946 - Danmarks Lottekorps oprettes. Korpset var et kvindeligt korps til støtte for det danske forsvar.
1959 - Specielle Efterretningspatruljer SEP oprettes. Hjemmeværnets specielle efterretningspatruljer oprettes som militær fjernopklaringsenhed under den kolde krig.
1979 - Pave Johannes Paul 2. indskærper alle katolske præster at de skal leve i cølibat indtil døden.
1989 - 20 bliver dræbt og 200 såret ved voldsomme demonstrationer i Sovjet-republikken Georgiens hovedstad, Tbilisi. Op mod 100.000 demonstrerede for, at Georgien skulle løsrive sig fra Sovjetunionen, da myndighederne satte militæret ind, og det endte i et blodigt drama. Fem dage senere blev Georgiens partichef afsat.
1992 - Trods et tab på 40 mandater bevarer den konservative premierminister John Major magten ved parlamentsvalget i Storbritannien.
1992 - Verdens hidtil (1997) største påskeæg på 4.760 kg laves på Cadbury Red Tulip chokoladefabrikken i Victoria, Australien. På den lange led målte påskeægget 7,1 meter.