Svin

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Øf! Et svinegrynt. Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (Engelsk)

Tamsvin eller gris er betegnelsen for den gruppe af svinefamilien, der opdrættes til slagtning. Det nedstammer fra vildsvinet. Biologisk er svinet en gruppe af enkeltmavede og altædende, parrettåede hovdyr.

Indholdsfortegnelse 1 Opdræt 2 Anvendelse 3 Betegnelser for tamsvin 4 Tamme svineracer 5 Vilde svineracer 6 Eksterne henvisninger 6.1 Referencer

[redigér] Opdræt

De fleste tamsvin er fremavlet til at være lyserøde i farven, men i de senere år er det igen blevet acceptabelt med sorte pletter i skindet, selvom dette kan ses som aftegninger i flæskestegen. Også hængebugsvin bliver mere almindelige herhjemme, og disse er biologisk set væsentligt tættere på de oprindelige vildsvin.

Svinets naturlige adfærd er at rode i jorden efter føde, og derfor kan en flok svin ret hurtigt forvandle et hvilket som helst areal til et plørehul med deres hårde tryner. Denne adfærd er i nogle skovdistrikter udnyttet til en lavteknologisk forberedelse af nye skovparceller. Her indhegner man en nedfældet skovparcel, og sætter et antal svin der passer til arealet ud på det i foråret. Hen over sommeren vil svinene gennempløje jorden, og ved efteråret er skovparcellen klar til nyvækst af træer. Samtidig er svinene klar til at blive slagtet.

Svin kan ikke svede og stønner derfor, ligesom bl.a. hunde, for at blive afkølet. Dog har svin en ekstra trumf i form af mudderbad. Svinet ruller sig i mudder, og når luften tørrer mudderet, trækker processen varme fra dyret. Det vides ikke hvor udtrykket "at svede som et svin" kommer fra, men rent teknisk burde det betyde "en person der knokler uden at svede". Den alment udbredte betydning er dog den stik modsatte, nemlig en der sveder meget uden at lave noget som helst.

Det traditionelle svin går i en sti med 6-12 dyr (nogenlunde svarende til et kuld). I nyere stalde oplever man dog oftere stier med 30-90 dyr.

Grise gik tidligere løse i Københavns gader, hvor de udspredte megen "ond og slem stank". I 1709 kom et nyt forbud mod denne "store vederstyggelige uhumskhed". Men ofte holdt folk grise i smug ved at lade dem løbe frit på voldene. ^[1]

Svin anses for at være et af de mest intelligente dyr.^{[Kilde mangler]}

[redigér] Anvendelse

Svin anvendes til menneskeføde og opdrættes på svinefarme. Svin kan bruges til en række forskellige fødevarer, fx flæskesteg, koteletter, fars og blodet kan anvendes til blodpølse. Huden garves og anvendes som skind til især beklædning. Men huden udnyttes også som fødevare for mennesker i form af snacks (flæskesvær) og fyldstoffer i fødevareindustrien sammen med fedt- og benafpuds, ligesom dele af grisen anvendes til dyrefoder for hunde (fx tørrede svineører).

[redigér] Betegnelser for tamsvin

Som hos andre husdyr er der særlige navne for dyrenes funktion eller placering i produktionen:

• Det voksne hunsvin er en so (flertal søer)
• Det voksne hansvin er en orne
• Det kastrerede hansvin er en galt
• Svinets unge er en gris
• Det unge hunsvin, som endnu ikke er løbet (bedækket) er en polt
• Det unge hunsvin, som er løbet (bedækket) første gang er en gylt
• Det unge hansvin, som ikke er kastreret men bliver slagtet før det bliver kønsmodent er en hangris
• Uden for fagsprog og visse dialekter benyttes gris også om svin i almindelighed ^[2]

[redigér] Tamme svineracer

• Hvid dansk landrace
• Sortbroget dansk landrace
• Landrace (fra den moderne svineproduktion)
• Yorkshire svin
• Duroc
• Hampshire

[redigér] Vilde svineracer

• Vildsvin
• Vortesvin
• Penselsvin

[redigér] Eksterne henvisninger

• Lov om udendørs hold af svin
• Lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte

[redigér] Referencer