Babylon
- Denne artikel handler om oldtidsbyen, for science fiction-serien se Babylon 5
Babylon (akkadisk: Babili(m), [1] sumerisk logogram KÁ.DINGIR.RAKI [1] hebraisk: בָּבֶל, Bābel, [1] græsk: Βαβυλών, Babylōn) er en oldtidsby, hvis ruiner ligger ved floden Eufrat. Babylon var hovedbyen i riget Babylonien, beliggende i det, der i dag udgør centrale dele af Irak, og som under sin største udstrækning også omfattede hjørner af nutidens Syrien og Kuwait.
Hovedguden i Babylon var Marduk, og i takt med at Babylon blev den dominerende magt i Mesopotamien, blev Marduk efterhånden den mægtigste blandt guderne. Det ses særligt i den kendte babylonske myte Enuma Elish, der har paralleller til de gammeltestamentlige skabelsesmyter.
I Babylon levede assyrere og babylonere side om side med hinanden og talte akkadisk.[kilde mangler]
Babylon i Bibelen[redigér | redigér wikikode]
Babylon optræder tre steder i Bibelen: Første gang i 1. Mosebogs 11. kapitel, hvor menneskene kom sammen for i deres hovmod at bygge et tårn, der nåede helt op til himlen - også kendt som Babelstårnet, men bygningsprojektet måtte opgives, da Gud lod deres sprog spalte op i forskellige tungemål, så de ikke kunne kommunikere om arbejdet.
Anden gang primært som den by, som jøderne var deporteret til mellem år 586 f.Kr. og 536 f.Kr. – det babyloniske fangenskab.
Tredje gang i Johannes' Åbenbaring kapitel 18, hvor dommen fældes over Babylons udåder, og en engel proklamerer, at byen er faldet.
Babylon i Koranen[redigér | redigér wikikode]
Babylon optræder kun i Koranen en gang, nemlig sura 2:102. Her er det, hvor Harut og Marut bliver straffet og spærret inde, fordi de havde lært folk magi.
Se også[redigér | redigér wikikode]
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
|
Koordinater: 32°32′11″N 44°25′15″Ø / 32.53639°N 44.42083°Ø
|
- ^ a b c The Cambridge Ancient History: Prologomena & Prehistory: Vol. 1, Part 1.