Babylon

Denne artikel handler om oldtidsbyen, for science fiction-serien se Babylon 5

Babylon (akkadisk: Babili(m), sumerisk logogram KÁ.DINGIR.RAKI hebraisk: בָּבֶל, Bābel, græsk: Βαβυλών, Babylōn) er en oldtidsby, hvis ruiner ligger ved floden Eufrat. Babylon var hovedbyen i riget Babylonien, beliggende i det, der i dag udgør centrale dele af Irak, og som under sin største udstrækning også omfattede hjørner af nutidens Syrien og Kuwait.

Hovedguden i Babylon var Marduk, og i takt med at Babylon blev den dominerende magt i Mesopotamien, blev Marduk efterhånden den mægtigste blandt guderne. Det ses særligt i den kendte babylonske myte Enuma Elish, der har paralleller til de gammeltestamentlige skabelsesmyter.

I Babylon levede assyrere og babylonere side om side med hinanden og talte akkadisk.^{[kilde mangler]}

Babylon i Bibelen

Babylon optræder tre steder i Bibelen: Første gang i 1. Mosebogs 11. kapitel, hvor menneskene kom sammen for i deres hovmod at bygge et tårn, der nåede helt op til himlen - også kendt som Babelstårnet, men bygningsprojektet måtte opgives, da Gud lod deres sprog spalte op i forskellige tungemål, så de ikke kunne kommunikere om arbejdet.

Anden gang primært som den by, som jøderne var deporteret til mellem år 586 f.Kr. og 536 f.Kr. – det babyloniske fangenskab.

Tredje gang i Johannes' Åbenbaring kapitel 18, hvor dommen fældes over Babylons udåder, og en engel proklamerer, at byen er faldet.

Babylon i Koranen

Babylon optræder kun i Koranen en gang, nemlig sura 2:102. Her er det, hvor Harut og Marut bliver straffet og spærret inde, fordi de havde lært folk magi.

Se også

• Mesopotamien
• Assyriologi
• Babylonien
• Babyloniske tal og cifre
• Assyrien
• Kileskrift

Wikimedia Commons har medier relateret til: Babylon