Olga Aleksandrovna af Rusland

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Olga Aleksandrovna af Rusland
Storfyrstinde af Rusland
Ægtefæller Peter af Oldenburg (g. 1901–16)
Nikolaj Kulikovskij (g. 1916)
Børn
  • Tikhon Nikolajevitj Kulikovskij
  • Gurij Nikolajevitj Kulikovskij
Far Alexander 3. af Rusland
Mor Dagmar af Danmark
Født 13. juni 1882
Peterhof Skt. Petersborg Rusland
Død 24. november 1960
Toronto Canada

Olga Aleksandrovna af Rusland (russisk: О́льга Алекса́ндровна Романова, tr. Ólga Aleksándrovna Romanova; født 13. juni 1882 i Peterhof, Det Russiske Kejserrige, død 24. november 1960 i Cooksville i Canada) var en russisk storfyrstinde og maler, der var datter af kejser Aleksandr 3. af Rusland og Dagmar af Danmark samt søster til Nikolaj 2. af Rusland. Hun tilhørte slægten Romanov.

Olga boede efter den russiske revolution i Danmark fra 1920 til 1948 og i Canada fra 1948 til sin død i 1960.

Familie[redigér | rediger kildetekst]

Kejserinde Dagmar med sine to yngste børn, Storfyrst Mikhail og Storfyrstinde Olga.
Karl Bergamescoca. 1844

Olga Aleksandrovna blev født den 13. juni 1882 kl. 7.30 i Cottage Palæet i Alexandria-parken i Peterhof uden for Sankt Petersborg som datter af den russiske kejser Aleksandr 3. og hans hustru Dagmar af Danmark. Olga var det yngste barn af kejserparret og det eneste født efter faderens tronbestigelse i 1881. Hendes morfar var kong Christian 9. af Danmark. I anledning af hendes fødsel blev der affyret en traditionel kanonsalut på 101 skud fra Peter og Paul-fæstningens bastioner i Sankt Petersborg og lignende salutter overalt i Det Russiske Kejserrige.[1]

Ungdom[redigér | rediger kildetekst]

Olga Alexandrovna i uniform

Olga og hendes søskende voksede op i en spændt politisk atmosfære præget af flere attentatforsøg mod kejseren og den kejserlige familie. Af sikkerhedsgrunde flyttede Aleksandr 3. derfor med sin familie fra Vinterpaladset i Sankt Petersborg til Gattjina-slottet uden for byen, hvor Olga voksede op. Her levede hun et meget beskyttet liv omgivet af kosakker, der skulle beskytte kejserfamilien. Faderen lagde stor vægt på et tæt familieliv, men han døde ung, og Olgas storebror Nikolaj efterfulgte ham i en ung alder. Olga brød sig ikke om livet som storfyrstinde, men foretrak et mere simpelt liv og især at male og være i kontakt med bønder og almue.[kilde mangler]

Ægteskaber[redigér | rediger kildetekst]

Storfyrstinde Olga med sin mand, hertug Peter af Oldenburg, i 1901.

Olga blev den 27. juli 1901 gift med hertug Peter af Oldenburg (1868-1924), der var søn af hertug Alexander af Oldenburg og Eugenia Maximiliana prinsesse Romanova, hertuginde af Leutchenberg. Peter var født og opdraget i Skt. Petersborg.

Ægteskabet blev opløst den 16. oktober 1916.

Olga blev gift anden gang den 17. november 1916 i Kijev med oberst i den kejserlige kurassergarde Nikolaj Kulikovskij (født den 15. november 1882 i Estratovska, død den 11. august 1958 i Cooksville i Canada). Søn af en general og Nicolaievna Kharina. Nikolaj Kulikovsky ligger begravet på York Cemetery i Toronto).

Det var et borgerligt ægteskab, og det betød, at hun ikke blev betragtet som en Romanov under revolutionen og kunne færdes friere end sin familie.

Uddannelse[redigér | rediger kildetekst]

Hun blev uddannet i violinspil af Vlatislav Kournakovitch og i maleri af landskabsmaler Julianowitsch Shukovskij i Skt. Petersborg. (Shukovskij, der blev født i 1873, er repræsenteret på museet i Skt. Petersborg og Tretjakoff galleriet. Han udstillede den 15. januar 1927 på den Frie Maleriudstilling i København.)

Eksil[redigér | rediger kildetekst]

Olga Alexandrovna flygtede ved revolutionen i 1917 sammen med sin mand, Nikolaj Kulikovskij. De boede først på Krim. Langfredag 1920 kom hun sammen med sin mand og sønnerne Tihon (1917-1993) og Guri (1919-1983) til Danmark.

De boede først hos hendes moder på Amalienborg, senere på Hvidøre i Klampenborg, som moderen og hendes søster Alexandra af England havde købt i 1907.

Tiden i Danmark[redigér | rediger kildetekst]

Da moderen døde i 1928, flyttede Olga sammen med sin familie til Rygaard i Gammel Holte. Vennen Gorm Rasmussen ejede gården. Han boede på Sølyst i Klampenborg.

I 1930 købte Olga og Nikolaj Kulikovskij gården Knudsminde i Ballerup, hvor de drev landbrug. Sønnerne Tihon og Guri gjorde karriere i det danske forsvar. Tihon som kaptajnløjtnant i den Kongelige Livgarde og Guri som kaptajnløjtnant i Gardehusarregimentet. De giftede sig begge med danske piger.

I den russisk-ortodokse kirke i København stod hun i 1935 sammen med sin ægtefælle og sin fætter Prins Gustav til Danmark fadder til premierløjtnant i den Kongelige Livgarde Christian Frederik von Schalburgs søn Aleksander.[2]

Mens Nikolaj tog sig af gårdens drift, var Olga aktiv som kunstner. Hun udstillede og solgte sine landskabs- og blomsterbilleder, der let passerede censuren på Charlottenborg. Publikum var begejstret for hendes billeder. Hun fik mange venner blandt danske kunstnere. For eksempel malerne Peder Mønsted og Ole Søndergaard samt dennes søn billedhuggeren Ole Søndergaard.

Stilistisk arbejdede Olga i en traditionel naturalistisk udtryksform, som kan forekomme tør. Men håndværksmæssigt udmærker især akvarellerne sig. Hun var også en habil porcelænsmaler og har i Ballerup givet undervisning i det. Olga fortsatte med at male, da familien i 1948 af sikkerhedsmæssige grunde emigrerede til Canada.

Tiden i Canada[redigér | rediger kildetekst]

Hun døde den 24. november 1960 i Cooksville i Canada og blev begravet på York Cemetery i Toronto.

Til sin død blev Olga interviewet af forfatteren Ian Vorres, der skrev bogen Den sidste storfyrstinde baseret på hans samtaler med Olga.

Rejser og udlandsophold[redigér | rediger kildetekst]

Olga boede i Rusland til 1917, kun afbrudt af ferieophold hos bedsteforældrene Kong Christian 9. af Danmark og Dronning Louise Vilhelmine af Hessen-Kassel. Hun besøgte:

Udstillinger[redigér | rediger kildetekst]

Værker[redigér | rediger kildetekst]

  • Fotoramme med Bernstorff Slot (Akvarel, 1899 Amalienborgmuseet),
  • Dame på en havebænk, Hvidøre (akvarel, 1920, Frederiksborgmuseet),
  • Landskab med islagt flod (samme sted), hvide og blå anemoner (1923 samme sted),
  • Hvidøre set fra haven (1923, Øregårds Museum),
  • Prins Viggo (akvarel, 1935),
  • et tebord (olie, udst. 1945),
  • Dronning Ingrid (akvarel, 1946), permanent samling på Ballerup Egnsmuseum o.m.fl.
  • Bogillustrationer: Otto Schrayhs »Æventyret om de tre hvide bjørne«, 1924 og
  • Emil Rasmussens roman »Det polske Blod«, 1943.
  • Gule roser: (akvarel, 1947), privat samling.

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Vorres 1964, s. 3.
  2. ^ "Dåb". Den Ortodokse Russiske Kirke. 1915-1945. 1934. s. 14.

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | rediger kildetekst]